Lidl Danmark modtager pris som "Top Employer 2024" for deres arbejde med HR- fokusområder
19.1.2024 11:00:00 CET | Lidl Danmark | Pressemeddelelse
Lidl Danmark er tildelt certificeringen ‘Top Employer’ på baggrund af virksomhedens arbejde med HR-fokusområder. Herunder HR-strategi, arbejdsmiljø, talentrekruttering, uddannelse, trivsel, udvikling og kultur samt diversitet og inklusion på arbejdspladsen.

Den uafhængige certificeringsorganisation ‘Top Employers Institute’ certificerer hvert år verdens bedste arbejdsgivere, og har i år udnævnt Lidl Danmark til Top Employer 2024. I 2024 blev Lidl for første gang tildelt den anerkendte Top Employer-certificering i alle sine 31 lande med butiksdrift og modtog også den syvende Top Employer Europe-certificering.
“Jeg er stolt over, at Lidl er kåret som Top Employer i alle vores Lidl-lande i år. For Lidl er det meget vigtigt at tilbyde vores medarbejdere det bedste arbejdsmiljø for personligt ansvar, lige muligheder, teamwork og præstationer," siger Hauke Daene, HR-Direktør i Lidl Danmark.
Virksomheder, der er certificeret som Top Employers, sætter deres medarbejdere i centrum for deres forretningsaktiviteter og tilbyder dem et fremragende arbejdsmiljø. Certificeringen tildeles på baggrund af besvarelser af over 250 spørgsmål om virksomhedernes HR Best Practices, arbejdsgange og processer, der omfatter seks overordnede HR-dimensioner og 20 HR-områder, såsom HR-strategi, arbejdsmiljø, talentrekruttering, uddannelse, trivsel, udvikling og kultur samt diversitet og inklusion.
Hvad det vil sige at være en Top Employer
For Lidl betyder et attraktivt arbejdsmiljø, at medarbejderne løbende kan udvikle sig efter deres potentiale, og have et balanceret forhold mellem arbejds- og privatliv.
David Plink, administrerende direktør for Top Employers Institute, siger: "Disse udfordrende tider bringer det bedste frem i mennesker og organisationer. Og det er, hvad vi så i år i vores certificeringsprogram for Top Employers: Enestående præstationer af de certificerede Top Employers 2024. Disse arbejdsgivere har altid vist, at de bekymrer sig om deres medarbejderes udvikling og trivsel. På den måde beriger de arbejdsverdenen sammen. Vi er stolte af at annoncere og fejre dette års gruppe af førende medarbejderorienterede arbejdsgivere: Top Employers 2024”.
Om Top Employers Institute
Top Employers Institute er en verdensomspændende institution, som vurderer og certificerer virksomheders medarbejderforhold og arbejde med employer branding. Med certificeringsprogrammet ‘Top Employer’ gør Top Employers Institute virksomheder i stand til at evaluere og forbedre deres medarbejderforhold. Top Employers Institute, der blev grundlagt for tre årtier siden, tildelte i år certificeringen til 2.300 Top Employers i 122 lande fordelt på fem kontinenter. Tilsammen har disse certificerede Top Employers en positiv indflydelse på livet for over 9.000.000 medarbejdere verden over. Da certificeringen ikke er alment kendt i Asien, er asiatiske virksomheder ikke med i deltagergruppen.
Nøgleord
Kontakter
Thomas SejersenPresseansvarlig - Lidl
Tlf:76 35 00 10presse@lidl.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Lidl hjælper lokale producenter med at få styr på klimaregnskab og klimamål14.8.2026 11:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere af Lidls danske leverandører har fået en hjælpende hånd til at arbejde med reduktion af CO2 i værdikæden. Det giver lokale fødevareproducenter overblik over deres klimaaftryk og besparelser på både udledninger og økonomi.
6,7 millioner croissanter på et år: Lidls 5-kroners croissant hitter hos danskerne3.8.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For et år siden satte Lidl Danmark croissanter til 5 kroner på hylderne. Siden har danskerne købt 6,7 millioner af den franske klassiker, som i dag er blandt de mest populære varer i Lidls bake off-sortiment.
Lidl gør festivalugen billigere på Smukfest31.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Smukfest indtager Bøgeskoven i Skanderborg fra 2. til 9. august 2026, vender Lidl tilbage med pop-up på KærligHeden og frugtboder på festivalpladsen. Med lave festivalpriser vil Lidl og Smukfest gøre det nemmere at få festivalbudgettet til at række hele ugen.
Vigtig kundeinformation24.7.2026 19:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Frossen, Økologisk Bærmix 300 g. af mærket Freshona med udløbsdato d. 02.03.2028 tilbagekaldes grundet risiko for norovirus.
Lidl slår konkurrenter med laveste priser for 3. måned i træk18.7.2026 07:09:21 CEST | Pressemeddelelse
Mens flere andre dagligvarekæder har hævet priserne, står Lidl fast på deres faste lave priser. Dermed har Lidl scoret et hattrick hos Madprisluppen, hvor de er billigst for tredje måned i træk.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum