Unikke oplevelser på auktion til Danmarks Indsamling 2024
19.1.2024 12:00:28 CET | Billund Kommune | Pressemeddelelse
Billund Kommune og en række samarbejdspartnere vil hjælpe verdens børn via Danmarks Indsamling 2024. Der bliver derfor udbudt en række unikke oplevelser, som interesserede kan byde på via Auktionshusets hjemmeside.

Millioner af børn i verdens fattigste lande sulter. Konsekvenserne er så voldsomme, at den fattigste del af verden vil være mærket i årtier.
Danmarks Indsamling handler om, at der er meget, vi kan gøre for at hjælpe, hvis vi står sammen. Og det gør Billund Kommune, WOW PARK, Lalandia, Billund Airport, LEGO House, LEGOLAND, CoC Playful Minds og Billund Kulturskole, der udbyder en række unikke oplevelser, som auktioneres via Auktionshusets hjemmeside.
"Som hjemsted for Børnenes Hovedstad står vi sammen om at hjælpe verdens sårbare børn. Vores fyrtårnsattraktioner, unikke oplevelser, smukke natur og Danmarks næststørste lufthavn gør området til et godt sted at besøge, og derfor åbner vi hver dag dørene for både danske og internationale turister. Gennem Danmarks Indsamling 2024 vil vi hjælpe verdens børn, mens vi håber at kunne byde endnu flere turister velkommen til Børnenes Hovedstad,” siger Billund Kommunes borgmester Stephanie Storbank.
Aktørerne sætter nedenstående på auktion frem mod det store indsamlingsshow, der vises på DR den 3. februar 2024:
- WOW PARK: En frokost med Billund Kommunes borgmester serveret i Skandinaviens højeste fritfalds rutsjetårn.
- Nyd en ret baseret på naturens skatkammer - naturligvis tilberedt over bål samtidig med, at du kommer med bag hele visionen om Børnenes Hovedstad.
- WOW PARK: Nu har du chancen for at invitere dine 50 bedste venner til en UNIK oplevelse i WOW PARK!GIGANTEN – Skandinaviens HØJESTE fritfalds rutsjetårn på hele 20 meter åbnes EKSKLUSIVT for jeres gruppe.
- Ud over selve adgangen til WOW PARK får jeres gruppe altså hele 2 timers non stop underholdning i GIGANTEN – kun for jer! Så spring køen over – og giv den gas sammen med dine venner!
- Lalandia: En unik mulighed for at have Skandinaviens største badeland, for dig selv og 100 venner i en time.
- Sus ned gennem de sjove vandrutsjebaner, rid på bølgerne i bølgebassinet, eller nyd livet i et af de varme boblebade. Vandlandet byder også på wellnessoplevelser og afslapning for både børn og voksne.
- Billund Airport: VIP-Tour i Vestdanmarks internationale lufthavn. Her har I chancen for at se Vestdanmarks internationale lufthavn indefra. I får et kig bag kulissen - og oplever Billund Lufthavns puls helt tæt på.
- Undervejs møder I masser af spændende historier, og I får en tur i en af lufthavnens imponerende brandbiler. Udover et unikt indblik i lufthavnen, får I en af lufthavnens gule kufferter med et overraskende indhold. Tilbuddet gælder for 2 personer.
- LEGO House: VIP-familiebesøg i LEGO® House: Vi tilbyder et årskort per person for op til seks personer, som giver jer mulighed for at besøge attraktionen lige så mange gange i løbet af året, som I har lyst til.
- Ved jeres første besøg inkluderer VIP-oplevelsen en betalt frokost på den populære MINI CHEF restaurant, hvor LEGO robotter serverer maden for jer. I vil også modtage to eksklusive LEGO House produkter fra butikken, som kun kan findes i LEGO House. Disse produkter vil blive signeret af designeren, og under jeres første besøg vil vedkommende også give dig en VIP-rundvisning i LEGO House, hvor der deles byggetips og tricks i den ultimative LEGO-oplevelse.
- LEGOLAND: Få en VIP-oplevelse til en ekstraordinær og magisk dag i LEGOLAND® med overnatning på Hotel LEGOLAND.
- Giver adgang for 2 voksne og 2 børn til en dag med en privat vært fra 10-17, inklusiv forplejning, en behind-the-scenes tour, character Meet'N Greet, en LEGO® gave, fortrinsret til alle kørende aktiviteter og meget mere. Oplevelsen inkluderer også overnatning på et valgfrit temaværelse på Hotel LEGOLAND inkl. morgenmad
- CoC Playful Minds:
- Få en VIP-rundtur i Børnenes Hovedstad for en børnefamilie med en legende lydvandring, fysisk bevægelse og fortællinger til steder i byrum skabt sammen med børn inkl. 2 personlige guider, forplejning og tasker med høretelefoner, snacks og en overraskelse
- Billund Kulturskole: Koncert med LEGOLAND Billund Garden
- Skal din vejfest have et pift, mangler du underholdning til din fødselsdag, eller er der brug for at slutte arbejdsdagen med festlig, musikalsk underholdning? Nu kan du købe en koncert med LEGOLAND Billund Garden, som kan opleves lige der, hvor du gerne vil have den. LEGOLAND Billund Garden er et 40-mands stort marchorkester for børn og unge fra 10-20 år, der til daglig spiller i LEGOLAND Billund Garden, og til dette event kommer de ud til dig og dit arrangement.
- Billund Kulturskole: Intimkoncert m. musikelever fra Talent Billund
- Få en hyggelig og rar koncert oplevelse, når musikelever fra Talent Billund giver koncert med en skøn blanding af pop/rock sange gennem tiden
- Billund Kulturskole: Bliv portrætteret af Billund Kulturskoles dygtige tegneelever.
- Kulturskolens super dygtige tegnere står klar til at lave dit og op til i alt fire personers portrætter. Så tag familien eller vennerne med til en hyggelig begivenhed, hvor tegneprocessen krydres med lidt godt til ganen.
- Kulturskolens super dygtige tegnere står klar til at lave dit og op til i alt fire personers portrætter. Så tag familien eller vennerne med til en hyggelig begivenhed, hvor tegneprocessen krydres med lidt godt til ganen.
Læs mere om oplevelserne på Billund Kommunes hjemmeside.
Vil du byde på oplevelserne?
Du kan byde på oplevelserne via Auktionshusets hjemmeside fra den 19. januar kl. 16.00 til den 3. februar 2024.
Kontakter
Mia JosiassenKommunikationschef
Tlf:20 25 20 86mjos@billund.dkBilleder

















Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Vi tester byrum og belysning på Torvet i Grindsted4.3.2026 08:54:44 CET | Pressemeddelelse
Hen over vinteren og foråret får Torvet en ny indretning hver måned for at afprøve de bedste koncepter for placering af træer og lys.
Projekt med at få sårbare unge i job bliver til permanent tilbud26.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Resultaterne fra forsøgsprojektet ”Et fritidsjob til forskel” er så gode, at indsatsen nu forankres som en permanent del af Billund Kommunes tilbud til unge.
Over 5 timers kulturmaraton i UKH og MAGION25.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Onsdag den 25. marts forvandles både MAGION og UKH – Unge- og Kulturhuset til levende scenerum, når Billund Kulturskole inviterer til Kulturskolefestival 2026.
Nyt Kultur- og Fritidsråd på plads i Billund Kommune20.2.2026 08:21:02 CET | Pressemeddelelse
I januar var der valg til Kultur- og Fritidsrådet, og efter første møde i rådet har de nyvalgte rådsmedlemmer nu konstitueret sig med ny formand og næstformand. Rådsmedlemmerne er valgt for de kommende fire år og er dermed klar til at gå i gang med rådsarbejdet på kultur- og fritidsområdet.
Årets Frivilligpris: det var en svær beslutning for Frivilligrådet19.2.2026 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
20 frivillige er blevet indstillet til Frivilligprisen 2026, som uddeles af Frivilligrådet i Billund Kommune. Vinderen af prisen bliver offentliggjort til foråret, men traditionen tro afsløres tid og sted ikke, da det vil ske som en overraskelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum