DEAS

DEAS henter stærk ejendomsprofil til Erhvervsudlejningen som led i en oprustning

Del

Det bliver erfarne kræfter, der sammen med resten af teamet hos ejendomsforvalteren og rådgiveren DEAS skal stå for udlejningen af erhvervslejemål.

Susanne Nejsum Nielsen kommer til DEAS med over tyve års erfaring fra ejendomsbranchen som udlejningsansvarlig.
Susanne Nejsum Nielsen kommer til DEAS med over tyve års erfaring fra ejendomsbranchen som udlejningsansvarlig.

Susanne Nejsum Nielsen tiltræder den 1. februar 2024 som Leasing Manager i DEAS’ afdeling for erhvervsudlejning, der ledes af Henriette Holm Stahlhut.

50-årige Susanne Nejsum Nielsen er uddannet statsaut. ejendomsmægler og kommer til DEAS med over tyve års erfaring fra ejendomsbranchen som udlejningsansvarlig hos bl.a. AG Gruppen, Tetriis og senest M. Goldschmidt Ejendomme.

”Jeg glæder mig meget til at være med til at styrke DEAS’ Erhvervsudlejning. Jeg har et stærkt netværk og erfaringer, som jeg glæder mig til at bringe i spil og gøre en reel forskel for både investorerne og lejerne,” siger Susanne Nejsum Nielsen.

Susanne skal sammen med det resterende team stå for udlejningen af ejendomme primært beliggende i indre by og Storkøbenhavn bestående af både kontor- og butikslejemål samt logistik.

”Det er en kæmpe fornøjelse at kunne byde velkommen til Susanne. Hun besidder de kompetencer, som vi søger, og har en dyb viden om ejendomsmarkedet. Jeg er overbevist om, at Susanne er den helt rette til at hjælpe erhvervslejerne med at finde de rette rammer for deres virksomhed og arbejdsliv, samtidig med at vores investorers interesser mødes,” siger Senior Team Manager, Henriette Holm Stahlhut. 

Ansættelsen sker med afsæt i en samlet ambition om at styrke rådgivningen af DEAS’ investorer og et ønske om i fremtiden at kunne håndtere hele processen, når investorerne f.eks. ønsker ejendommen solgt i forbindelse med, at den bliver fuldt udlejet. 

”Vi ønsker at imødekomme alle vores investorers behov inden for erhvervssegmentet; med blandt andet salg af erhvervsejendomme og databaseret proaktiv rådgivning. Så vi kommer til at byde velkommen til endnu flere kompetente medarbejdere i nær fremtid, så vi får sat det stærkeste hold,” siger Henriette Holm Stahlhut. 

DEAS’ erhvervsudlejning ledes af Senior Team Manager Henriette Holm Stahlhut, og ud over Susanne består teamet af Leasing Manager Katrine Wunsch samt Leasing Manager Trine Kjøller, der har udlejningsansvaret for erhvervslejemål i Aarhus og omegn, herunder kontor- og butikslejemål. 

Afdelingen arbejder dagligt for at udleje en bred vifte af erhvervsejendomme og har det seneste år udlejet mere end 400 erhvervslejemål på vegne af Institutionelle og private investorer.  

Billeder

Susanne Nejsum Nielsen kommer til DEAS med over tyve års erfaring fra ejendomsbranchen som udlejningsansvarlig.
Susanne Nejsum Nielsen kommer til DEAS med over tyve års erfaring fra ejendomsbranchen som udlejningsansvarlig.
Download

Kort om DEAS Group

DEAS Group (DEAS Holding A/S) er en nordisk end-to-end strategisk samarbejdspartner, der dækker hele værdikæden i ejendomsbranchen.

DEAS Group er samarbejdspartner og rådgiver for nationale og internationale investorer i Norden samt andre stakeholders under to separate brands: DEAS Asset Management A/S og DEAS A/S, som begge er helejede selskaber i DEAS Group.

Med basis i vores tre fokusområder, ’Stakeholder Management’, ’Social Impact’ og ’Innovation’, leverer et dedikeret team af 1.00 ejendomsspecialister med dyb indsigt i de lokale markeder rådgivning og alle typer af services inden for fast ejendom, så som transaktionsrådgivning og asset management samt udvikling, byggeteknisk rådgivning med projektledelse og bygherre-, energi-, klima- og bæredygtighedsrådgivning samt offentlig-privat partnerskaber (OPP).

Vi er tilstede i otte nordiske byer med en samlet portefølje under forvaltning på over 2.600 ejendomme med et samlet areal på 13 mio. m2 og mere end 39 mia. EUR i forvaltet ejendomsværdi (AUM). DEAS Group ejes af den førende europæiske kapitalfond Montagu Private Equity.

www.deasgroup.com

Følg pressemeddelelser fra DEAS

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DEAS

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye