MENY vælger mejeriet Øllingegaard fra Skævinge i Nordsjælland som partner i ny satsning der skal fremme dansk madkultur
18.1.2024 12:17:05 CET | Dagrofa ApS | Pressemeddelelse
I uge 6 lancerer MENY sit initiativ ’Danske Madskatte’, hvor kæden indledningsvis introducerer fire leverandører og partnere. En af de fire producenter er det nordsjællandske mejeri Øllingegaard, som nu får mere synlighed i alle landets butikker.

Snart kan alle kunder i MENY vælge mere lokalt og dansk, når initiativet ’Danske Madskatte’ bliver rullet ud i alle landets butikker. MENY udvælger og markerer 200 varer som en dansk madskat, hvilket indikerer, at den markerede vare er produceret i Danmark med fokus på kvalitet, godt håndværk og innovation.
I starten vil MENY introducere fire partnerskaber med udvalgte leverandører i ’Danske Madskatte’-lanceringen. Det drejer sig om både Højer Pølser, Lindely Vingård, Reduced og mejeriet Øllingegaard. Sidstnævnte har været at finde i MENY siden 2015, og de glæder sig til at blive en del af det nye initiativ.
"Vi har et fantastisk samarbejde med MENY, og vi er naturligvis begejstrede over at blive en del af ’Danske Madskatte’, som er et spændende initiativ. Normalt vil det være svært for os og de mange mindre fødevareproducenter at finde en plads på hylderne hos de store supermarkeder. Dette initiativ gør det nu muligt, og det er beundringsværdigt at se MENYs engagement for at fremme danske og lokale producenter,” siger Nelly Riggelsen, salgs- og marketingchef hos Øllingegaard.
Ambitionen hos MENY er at manifestere sig som hele Danmarks madmarked, hvor sortimentet inden for ’Danske Madskatte’ på sigt kommer til at stige fra de 200 varer til 700. Alt dette kan kun ske igennem de nye partnerskaber med danske leverandører som Øllingegaard, der har samme ambitioner.
”Vi glæder os til at starte ’Danske Madskatte’ op med Øllingegaard og de andre leverandører. Sammen skaber vi et rum for dialog og erfaringsudveksling mellem os alle. For det er igennem vidensdeling og samarbejde, at vi kan innovere for at udvikle dansk madkultur. Vi glæder os til første skridt og til at byde mange flere partnere velkommen i fremtiden,” siger Jesper Bjerring, kommerciel direktør i MENY.
En vigtig modstrøm i madkulturen
MENY sigter de mod, at ’Danske Madskatte’ kommer til at skabe en national fødekæde for de danske leverandører, som bidrager til at styrke deres forretning. Ved at styrke den enkelte leverandørs forretning, vil MENY arbejde for, at der samtidig bliver endnu større mulighed for innovation og udvikling af fødevareudbuddet af danske varer.
"MENYs fokus på at styrke lokale og danske leverandører er en vigtig modstrøm til tankegangen om, at alt skal være så billigt som muligt. Vi kan sammen sætte fokus på kvalitet og bæredygtighed. Vi ser meget frem til at bidrage til dette initiativ og hjælpe MENY med at forme den danske madkultur," fortæller Nelly Riggelsen.
Om ’Danske Madskatte’
Fra uge 6 vil alle MENY-butikker introducere ’Danske Madskatte’, hvor 200 varer indledningsvis vil blive mærket og inkluderet i konceptet. MENY vil lancere ’Danske Madskatte’ med en større marketingindsats i butikkerne, i gadebilledet samt digitalt og på TV, hvor ’Danske Madskatte’ introduceres og hvor de fire partnere introduceres gennem relevante fortællinger med formålet om at udvikle dansk madkultur.
Om Øllingegaard
Øllingegaard blev etableret i 1995 af Morten Krohn og er et økologisk gårdmejeri i Borup ved Skævinge i Nordsjælland. Udover økologi sætter de fokus på kvalitet, holdning, innovation, god smag og sublimt madhåndværk.
Kontakter
PRESSEKONTAKTDagrofa Koncernkommunikation
Tlf:72332323presse@dagrofa.dkOm Dagrofa
Med over 500 dagligvarebutikker fordelt over hele Danmark er Dagrofa en af landets førende virksomheder på det danske fødevaremarked. Dagrofa står bag dagligvarebutikkerne MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb og ejer også Dagrofa Logistik og Dagrofa Foodservice, som er ledende leverandør til restauranter, hoteller og kantiner.
Følg pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Dagrofa finder ny kædedirektør for SPAR og Min Købmand17.3.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Dagrofas nye kædedirektør for SPAR og Min Købmand skal være med til, at sætte retningen for SPAR og Min Købmand og sikre, at strategien Gro’27 – vækst på vores måde fortsat lever gennem et stærkt samarbejde mellem butikker, købmænd og de lokale samfund. Det handler blandt andet om at styrke nærheden til kunderne, udvikle sortimentet og investere i lokale initiativer, så kæderne fortsat kan være et naturligt valg i lokalsamfundet.
Dagrofa-topchef: Fjern moms på frugt & grønt og gør det nemmere at drive virksomhed17.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Dagrofa stempler ind i valgkampen med en opfordring til politikerne om at fjerne momsen på frugt & grønt samt at lette mængden af bureaukratisk administration for virksomheder.
Dagrofa Foodservice: Strategisk investering i chaufførområdet skal styrke væksten10.3.2026 07:45:00 CET | Pressemeddelelse
Dagrofa Foodservice investerer i en række nye tiltag målrettet virksomhedens nuværende og kommende lastbilchauffører. Det sker for at understøtte virksomhedens aktuelle vækststrategi, hvor fødevaregrossisten skal vinde 2.000 nye kunder i den udkørende forretning.
Aftale forlænges: Dagrofa og Q8 indgår ny aftale om levering af varer5.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Dagrofa og Q8 har siden 2020 arbejdet sammen om leverancer til de mere end 100 Q8-stationer i Danmark. Den nye aftale rummer planer om vækst og især innovation inden for food-kategorien
MENY bliver hovedpartner på Madens Folkemøde4.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
MENY indgår en treårig aftale som hovedpartner på Madens Folkemøde, der afholdes i Nykøbing Falster. Med partnerskabet styrker MENY sit engagement i udviklingen af dansk madkultur, økologi og af danske madskatte.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum