Coop Danmark A/S

Farvel til den sorte plastik: 365discount først med klar indpakning af kød

Del

Nu kommer den klare, mere genanvendelige indpakning af kød i 365discount

365discount skifter alle sorte emballager til kød ud med klare.
365discount skifter alle sorte emballager til kød ud med klare.

Mange millioner årlige plast-emballager til kød bliver nemmere at genanvende.

Det sker, når 365discount nu skifter alle sine sorte emballager til kød ud med klare. Thomas Roland, CSR-chef i Coop, siger:

”Med skiftet sikrer vi, at plasten i højere grad bliver genanvendt. I dag er det sådan, at mange sorteringsanlæg ikke kan sortere den sorte plastemballage til genanvendelse med den teknologi, de har til rådighed. Derfor styrker vi den cirkulære økonomi og sikrer en markant højere genanvendelse af kødbakker og anden plastemballage af kød.”

Det drejer sig om en udfasning af 1.012 tons sort emballage årligt, der fremover kommer som klar plast. Udfasningen omfatter alle de varer, som Coop, Hilton Food Group og kyllingeproducenten HKScan emballerer, hvilket udgør alle Coops egne mærker og langt hovedparten af kødsortimentet i Coops kølediske. Det forventes, at Coop er i mål med udfasningen til april, men allerede i slutningen af januar, har Coop halveret antallet af sorte bakker med 50 procent.

Hos Plastindustrien er der ros til Coop for at udfase de sorte kødbakker. Christina Busk, miljøpolitisk chef i Plastindustrien, siger:

”Vi ved, at plast i transparente farver er et betydeligt bedre valg, hvis plasten skal genanvendes, fordi sorteringsanlæggene har vanskeligere ved at frasortere den sorte plast. Det har vi blandt andet beskrevet i vores nyeste designguide for plastemballager. Hos Plastindustrien er vi derfor meget positive over for Coops beslutning.”

Kontakter

Billeder

365discount skifter alle sorte emballager til kød ud med klare.
365discount skifter alle sorte emballager til kød ud med klare.
Download
365discount skifter alle sorte emballager til kød ud med klare.
365discount skifter alle sorte emballager til kød ud med klare.
Download

Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

SuperBrugsen Øster Jølby skifter kæde17.12.2024 08:30:00 CET | Pressemeddelelse

Den 1. april 2025 bliver SuperBrugsen Øster Jølby medlem af Danmarks største kæde af lokale dagligvarebutikker, Brugsen. ”For kunderne betyder skiftet en mere overskuelig butik og en butik, der fortsat har vores gode slagter- og delikatesseafdeling. For foreningen og forretningen betyder det, at vi får en bedre økonomi og dermed får en mere sikker fremtid,” siger formand Ole Sørensen, Øster Jølby Brugsforening. I Brugsen glæder man sig til at byde butikken i Øster Jølby velkommen i kæden: ”Det er en god butik og en brugsforening med en lang historie, som er stærkt forankret i lokalområdet. Rent omsætningsmæssigt passer butikken godt til vores koncept, hvor butikken vil få bedre mulighed for at fokusere på det de er dygtige til. Vi vil sammen med uddeler Per Larsen og hans team, gøre alt hvad vi kan for, at konverteringen bliver samme succes, som vi har set andre steder i landet,” siger kædedirektør Torben B. Andersen, Brugsen. Medarbejderne i butikken fortsætter uændret i det nye kædek

Ny direktør for Lobyco19.11.2024 14:00:00 CET | Pressemeddelelse

Lobyco, der siden Coop stiftede det i 2020, er blevet en international succes inden for digital markedsføring i detailhandelen, skifter direktør. Adm. direktør Jan Madsen, der er en af skaberne af selskabet, har valgt at stoppe. Han afløses af Ole Buch, der i dag er Chief Technology Officer (CTO) i selskabet. ”Vi ser et meget stort potentiale i såvel en fortsat international ekspansion samt en fortsat udvikling af vores egen Coop app, som markedets førende digitale kommunikationskanal,” siger adm. direktør Thor Skov Jørgensen, Coop, der er bestyrelsesformand for Lobyco "Lobyco er et selskab, der i de seneste år har tiltrukket sig international opmærksomhed bl.a. fra en række kunder i flere dele af verden – og vi ser stor værdi i at videreudvikle Lobyco fremover,” siger Thor Skov Jørgensen. Coop appen slår løbende rekorder i brugen, hvor Coop netop har haft over en million transaktioner på én uge på selvbetjeningsplatformen, som kunderne i alle Coops kæder har taget særdeles godt imod.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye