Ny analyse: Danmark kan reducere sit takeaway-affald med 75 procent

Når Baristaen langer din dobbeltshot latte to-go over disken, bør det ikke længere være i en kaffekop som 10 minutter efter ender i skraldespanden – det er det i hvert fald ikke, hvis du befinder dig i Aarhus.  

I stedet ryger koppen ind i et pantsystem, hvor emballagen bliver genbrugt – det vil sige vasket og genpåfyldt. Og det skridt er taget for at komme et stort problem til livs: Danske indbyggere har den højeste mængde affaldsproduktion per indbygger i EU med 845 kg om året. En femtedel af dette kommer fra emballageaffald.  

I en ny analyse, som udkommer 18. januar, peger Boston Consulting Group (BCG), Aarhus Kommune, Tomra Reuse og Plastic Change på det store potentiale for pant ved takeaway-emballage.    

”Mens verdensøkonomien har nydt godt af vores store forbrug, har det kostet på miljøfronten. En af de store syndere er éngangs-emballage fra bl.a. takeaway. Målt på vægt udgør emballage til mad og drikkevarer næsten halvdelen af affaldet i kommunernes skraldespande,” siger Peter Jameson, der er Managing Director & Partner i BCG og leder projektet.  

Løsningen er at skabe et fælles pantsystem i et samarbejde mellem restaurationsbranchen og kommunerne på tværs af Danmark, så vi kan genbruge produkter som takeaway-emballage. Peter Jameson uddyber:  

”Vores analyse viser, at overgangen til genbrugelig takeaway-emballage kan reducere takeaway-affald med 75 procent for hvert stykke emballage som erstattes med genbrug. Samtidig ser vi en 45 procent reduktion i drivhusgasser. Genbrug af emballage vil dertil resultere i renere byer, flere arbejdspladser og reduktion af affaldseksport,” konkluderer han.   

Analysen tager afsæt i et treårigt pilotprojekt, som Aarhus Kommune igangsatte den 17. januar 2024. Her afprøver kommunen et genbrugssystem, hvor bl.a. caféer og restauranter i Aarhus får muligheden for at tilbyde kunder takeaway i genbrugsemballage, der efter brug returneres i returautomater, indsamles, vaskes og redistribueres til takeaway-stederne. Projektet forventer en 130 tons reduktion i affald i offentlige skraldespande årligt.   

Økonomisk udfordring: Skalering er afgørende   

Der ligger dog en økonomisk udfordring i genbrugsemballage. Genbrugsemballage er i dag dyrere end engangsemballage især hvis man kun kigger på det nuværende pilotprojekt i Aarhus Kommune. Hvis man derimod forestiller sig et nationalt system, ser det bedre ud.  

 Bliver initiativer som pantsystemet i Aarhus Kommune udvidet til at omfatte hele Danmark, er det muligt at reducere omkostningerne, viser analysen, og det er en fordel, understreger Louise Lerche-Gredal, adm. direktør, Plastic Change: 

"I dag er det miljøet og klimaet, der betaler en høj pris for brug-og-smid-væk-kulturen. Derfor er omstillingen fra engangsbrug til genbrug en bunden opgave, hvor storskala genbrugssystemer spiller en afgørende rolle. Jo større system, jo større reduktioner af affald og drivhusgasser - og jo bedre er forudsætningerne også for brugerne, virksomheder og myndigheder."  

Et nationalt system er kun 36 procent dyrere end engangsemballage, og omkostningsforskellen kommer ned på 19 procent, hvis omkostninger til affaldshåndtering og emissioner, som hører til ved engangsemballage, medregnes. Med yderligere optimering forventes det, at genbrug kan konkurrere med engangsbrug økonomisk. 

Den pointe bakker Peter Jameson op:  

”Ønsker vi de positive effekter ved at reducere Danmarks samlede affaldsproduktion, er det essentielt at investere, udvikle og skabe incitament for skalering af genbrugsemballage. Her taler vi om teknisk optimering, tilskud til genbrugssystemer samt gentænkning af emballageafgifter, som reflekterer de miljømæssige konsekvenser. Gør man det, kan vi komme endnu lavere end 17 procent,” siger Peter Jameson.  

Dertil peger han på, at potentialet i det cirkulære pantsystem rækker langt ud over takeaway-emballage. Dette system kan med fordel udvides til at omfatte en bred vifte af genbrugsområder, herunder tøj, møbler, elektronik, bilindustrien og medicin, hvor det kan tjene som en model for bæredygtig genanvendelse.   

Læs hele analysen HER. Billeder og grafiske illustrationer er vedhæftet til fri brug i forbindelse med nyheden.