Ny indsats skal hjælpe startups i gang med grøn og lokal produktion
Hardware-startups skal have bedre hjælp til at komme gang med en bæredygtig produktion fra start. Det skal projektet ’Future Manufacturers’ være med til at sikre. Bag indsatsen står Danmarks produktionsklynge MADE, DI Produktion og Industriens Fond, som har bevilget 4,5 mio. kr. til projektet.

”For mange produktionsiværksættere er det en afgørende fase at gå fra ide og prototype til etableringen af en reel fuldskalaproduktion. Kravene er mange, og det er en stor investering, der kræver særlig teknologisk indsigt. Med dette projekt skaber vi en platform, hvor iværksættervirksomheder kan få hjælp til at opbygge en effektiv og bæredygtig produktion fra starten,” siger direktør i Industriens Fond Thomas Hofman-Bang.
Et sådant tilbud har manglet specifikt til de hardware-startups, der står over for et vigtigt valg, når der skal sættes gang i produktionen. Projektet skydes i gang med tre forskudte hold af ca. 15 startups, der skal gennemgå intensive forløb, som blandt andet indebærer sparring med rådgivere, afsøgning af produktionsmuligheder i Danmark og mulighed for finansiering af projekter relateret til bæredygtig produktion og cybersikkerhed. Den viden skal så bredes ud og komme endnu flere danske startups til gavn.
En bro mellem startupmiljø og Produktionsdanmark
”Future Manufacturers” skal gøre det lettere for startups at finde de rigtige indgange til, hvordan man kan producere smart, bæredygtigt og lokalt. Hvem kan hjælpe med at producere det nye produkt? Hvad må det koste? Hvilke materialer og metoder skal man vælge? Og hvilke krav skal stilles?
”Det er vigtigt, at danske startups får adgang til de etablerede produktionsvirksomheders viden om og erfaringer med, hvordan man producerer i høj kvalitet,” forklarer direktør i DI Produktion Peter Trillingsgaard og tilføjer:
”Vi skal gøre danske startups klar til produktion – med udgangspunkt i bæredygtighed og produktion i Danmark.”
Bæredygtigt og lokalt
Indsatsen styrker ikke blot de enkelte startups, men også Danmarks position i den globale konkurrence.
”Med indsatsen understøtter vi de næste generationer af virksomheder, der producerer bæredygtigt i Danmark. Danmarks fremtidige konkurrencedygtighed som produktionsland kræver et stærkt startupmiljø, der kan udvikle og producere nye produkter effektivt og bæredygtigt i tæt samarbejde med Produktionsdanmark,” forklarer Nigel Edmondson, direktør i MADE.
Bæredygtig produktion er fremtidens virksomheders ”license to operate”, understreger han og peger samtidig på, at det kan være en stor fordel at have lokal produktion:
”Der er mange iterationer, når man starter en produktion op, og her er det smart at have produktionen tæt på,” siger Nigel Edmondson.
Åbner snart for ansøgninger
Det bliver muligt at søge om at blive en del af Future Manufacturers i første kvartal af 2024 (hold øje med open call på MADE’s hjemmeside).
Målgruppen for Future Manufacturers er danske startups, der har en prototype og nu skal i gang med at producere og gerne vil gøre dette bæredygtigt. Produkterne kan være alt fra medicinsk udstyr og køretøjer til inventar og byggematerialer. Det kan også være startups, der gerne vil gøre en nyligt opstartet produktion mere effektiv og grøn gennem for eksempel automatisering og valg af genanvendelige materialer.
Kontakter
Anders BrandtoftPresse- og kommunikationschef
Tlf:31 12 27 43ab@industriensfond.dkAnders Sparre
Chefkonsulent og ansvarlig for MADE for Startups
Industriens Fond
Industriens Fond er en privat uafhængig fond, som arbejder på at styrke dansk erhvervslivs konkurrenceevne.
Følg pressemeddelelser fra Industriens Fond
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Industriens Fond
Ny undersøgelse: Social bæredygtighed er en nødvendighed for mange yngre medarbejdere10.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Diversitet og inklusion er i høj kurs blandt unge på det danske arbejdsmarked, viser ny undersøgelse fra Tænketanken EQUALIS og Industriens Fond. Et faktum, der stiller krav til arbejdsgiverne, hvis de vil rekruttere og fastholde unge talenter, siger adm. direktør i EQUALIS, Gine Maltha Kampmann.
Nyt værktøj skal hjælpe virksomheder i gang med takeback-løsninger3.4.2025 09:50:39 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks produktionsklynge MADE og Industriens Fond sætter nu gang i udviklingen af værktøjet ’Takeback strategier’, som skal hjælpe virksomheder med at tage brugte produkter retur for at reparere og genanvende dem. Startskuddet lyder 26. maj, hvor MADE inviterer til læringsdag om cirkulær produktion.
Nu skal rustfrit stål ikke gensmeltes – men genbruges direkte fra skrotbunken27.3.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Alt for mange danske produktionsvirksomheder omsmelter rustfrit stål i udlandet. Det vil nyt projekt ændre på, så rustfrit stål i højere grad genbruges. Virksomheder som blandt andre Grundfos skal være med til at bane vejen for et gennembrud ved at udvikle nye metoder og konkrete råd til at overkomme de største barrierer.
Female Leadership Academy modtager millionstøtte til at accelerere unge kvinder ind på ledelsesgangene10.3.2025 11:24:57 CET | Pressemeddelelse
Flere unge kvinder skal nudges til at forfølge en ledelseskarriere, og det skal ske tidligere og i hele landet. Det er afsættet for en ny bevilling på 4,4 mio. kr. fra Industriens Fond og Tietgenfonden til Female Leadership Academy.
Trecifret millionbeløb skal gøre Danmark til epicenter for cirkulær produktion4.2.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med en ny, historisk stor bevilling på over 125 mio. kr. vil Industriens Fond gøre danske virksomheder førende inden for cirkulær produktion. Det er nu, vi skal foretage det nødvendige gearskifte og gøre danske virksomheder mere bæredygtige - og dermed modstands- og konkurrencedygtige, siger adm. direktør i Industriens Fond, Thomas Hofman-Bang.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum