Borgere med psykisk sygdom i ny undersøgelse: Tidligere hjælp kan mindske kriminalitet

Borgere med psykisk sygdom udgør en stor andel af de indsatte i landets fængsler, og en ny undersøgelse, som forsknings- og analysecentret VIVE har udarbejdet for Det Kriminalpræventive Råd, peger på, at bedre og tidligere behandling kan mindske risikoen for kriminalitet.  

Som en del af undersøgelsen har VIVE interviewet personer med psykisk sygdom, der er dømt for kriminalitet. Borgerne oplever problemer med at få relevant støtte og behandling, og det skal vi som samfund lytte til og tage alvorligt. Vi skal give sammenhængen og samarbejdet i systemet et eftersyn, siger Det Kriminalpræventive Råds formand Erik Christensen.  
 
- Når borgere med psykisk sygdom peger på, at mangelfuld behandling og utilstrækkelig koordination mellem myndigheder er direkte årsag til, at de begår kriminalitet, er der god grund til at drøfte, hvordan indsatsen kan blive bedre, siger Erik Christensen. 

Undersøgelser viser, at mindst en tredjedel af de indsatte i landets fængsler har eller har haft en psykisk lidelse. Den nye rapport, der bygger på dybdeinterviews med 19 personer med psykisk sygdom, giver en unik viden om, hvordan borgerne vurderer, at deres kriminelle adfærd kan forebygges, påpeger Tine Fuglsang, som er analytiker i Det Kriminalpræventive Råd:  

- Psykisk sygdom fører ikke automatisk til kriminalitet, men forskning viser, at særligt visse former for psykisk sygdom og ubehandlede psykiske lidelser øger risikoen for kriminalitet. Derfor er der god grund til at undersøge borgernes oplevelser af, hvordan kriminalitet kan forebygges, siger Tine Fuglsang. 
 
Den nye undersøgelse peger på, at en del personer med psykisk sygdom først modtager tilstrækkelig psykiatrisk behandling og hjælp, efter det er gået galt – når de har overtrådt loven og fået en dom. Borgerne i undersøgelsen efterspørger dermed en tidligere støtte og indsats: 

- Mennesker med psykisk sygdom ønsker fx en lettere adgang til behandlingspsykiatrien, mere intensiv støtte efter indlæggelse og hjælp til at strukturere deres hverdag med bl.a. job, økonomi og bolig, siger analytiker Tine Fuglsang. 

En del personer med psykisk sygdom beskriver også, at de har modtaget en række isolerede behandlingsindsatser fra bl.a. psykiatrien og kommunale behandlingssteder, som har været for korte, og hvor der ikke er blevet fulgt op efter et afsluttet forløb: 

Borgerne ønsker bedre koordination mellem myndighederne, fx politi, kommune, fængsler og behandlingssteder. Det er en god anledning til at drøfte undersøgelsens resultater med relevante aktører på området for at sætte gang i dialogen om, hvordan vi undgår, at personer med psykisk sygdom havner i kriminalitet, siger Det Kriminalpræventive Råds formand Erik Christensen. 
 
Det Kriminalpræventive Råd sætter samtidig fokus på emnet med et nyt afsnit af ’Forebyg Forbrydelsen’. Det nye podcastafsnit indeholder interview med en person med psykisk sygdom, en leder af et bosted og en ekspert på området.

FAKTA OM UNDERSØGELSEN 

Undersøgelsen ’Et borgerperspektiv på kriminalpræventive indsatser målrettet personer med psykisk sygdom’ fra 2024 er udarbejdet af Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) for Det Kriminalpræventive Råd. 

Rapporten er bl.a. baseret på interviews med 19 borgere i alderen 21-65 år med en psykisk sygdom (fx skizofreni, PTSD og ADHD), som er dømt for kriminalitet. Derudover inddrager rapporten tidligere forskning på området. 

Borgerne oplever en række udfordringer i mødet med myndigheder og indsatsområder, fx: 

• Mange modtager først den nødvendige behandling efter at blive idømt en psykiatrisk foranstaltningsdom. Det giver en oplevelse af, at støtten først gives, når det er for sent, og en lovovertrædelse allerede har fundet sted.  

• En afvisning fra bl.a. psykiatrien kan, ifølge borgerne, øge risikoen for kriminalitet, fordi de ofte ikke har andre steder at gå hen for behandling.  

• Kortvarige indlæggelser i behandlingspsykiatrien, mangelfuld opfølgning og koordinering på tværs af sektorer efterlader en del borgere med psykisk sygdom uden passende behandling. Utilstrækkelig behandling og manglende koordinering udgør en risikofaktor for kriminalitet. Det skyldes, at borgerne har en følelse af at blive tabt mellem systemets stole uden at modtage den rette hjælp. 

• En del borgere mangler tillid og lydhørhed fra fagprofessionelle, og flere oplever, at deres behov bliver overset, hvilket kan øge risikoen for kriminalitet. Det skyldes, at borgerne bliver utrygge ved de fagprofessionelle, så de nogle gange undlader at række ud efter hjælp.   

Borgerne har en række ønsker og anbefalinger til hjælpen og de kriminalpræventive indsatser, fx: 

• Tidligere støtte og adgang til hurtig hjælp - især i aktuelle situationer med forværrede psykiske symptomer.  

• Helhedsorienteret indsats: Borgerne peger på behovet for en helhedsorienteret indsats med bedre planlægning, koordinering og opfølgning mellem sektorer. 

• Anerkendelse og lydhørlighed: Borgerne fremhæver behovet for at føle sig set, hørt og anerkendt af de fagprofessionelle.