Blødere vand får særlig betydning for dem med blødgøringsanlæg
16.1.2024 13:54:40 CET | HOFOR A/S | Pressemeddelelse
Vandkunder i Vallensbæk nord for Holbækmotorvejen får snart vand med mindre kalk. Det mindsker brugen af kemikalier, sænker CO2-udledningen, og samtidig sparer kunderne penge. Har du blødgøringsanlæg, skal du huske at sikre, at anlægget er indstillet korrekt, så du ikke får for meget salt i vandet.

Bor du i Vallensbæk nord for Holbækmotorvejen, kan du se frem til at få blødere vand i hanen fra februar fra det moderniserede vandværk Værket ved Thorsbro (se vedlagte kort).
Det blødere vand indeholder mindre kalk og kunderne får i en række områder vand med en hårdhed på 10 til 12 grader (°dH). Det betyder at de, der i dag selv blødgør vandet, skal huske at indstille deres blødgøringsanlæg efter den nye hårdhedsgrad.
Det fortæller områdechef Anne Scherfig fra HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab:
”Når det blødere vand kommer, er det vigtigt, at kunderne i Vallensbæk, der har egne blødgøringsanlæg, husker at indstille deres anlæg til den lavere hårdhedsgrad. Det gælder egentlig for hele Vallensbæk, da hårdheden, om end i mindre grad, også falder syd for Holbækmotorvejen” konstaterer hun.
Hvis de ikke gør, kan de risikere, at indholdet af salt i vandet overstiger grænseværdierne i drikkevandsbekendtgørelsen.
Derfor opfordrer HOFOR til, at private med blødgøringsanlæg sikrer sig, at deres anlæg indstilles til at modtage vand med den lavere hårdhed. Dette gælder også kunder der bor i resten af Vallensbæk, da vandets hårdhed også her falder en smule (se vedlagte kort).
Områdechefen tilføjer, at man kan kontakte producenten af anlægget, hvis man er i tvivl om, hvordan man indstiller det.
Mindre CO2-aftryk, færre kemikalier
HOFOR har siden 2017 været i gang med at modernisere en række store vandværker og er efter planen færdig i 2030. Flere af dem forsyner forskellige områder i de otte kommuner, HOFOR leverer vand til, og derfor vil kunderne i alle kommuner gradvist få blødere vand.
En del af moderniseringerne er, at de fremover fjerner en del af kalken fra vandet og leverer blødere vand, som har en række fordele for forbrugerne. For eksempel er der mindre kalk i brusekabinen og elkedlen, og samtidig holder vaskemaskinen længere.
”Kort fortalt betyder det blødere vand, at der samlet udledes mindre CO2, blandt andet fordi apparaterne holder længere. Det blødere vand betyder også, at man ikke behøver bruge så meget vaskemiddel og færre kemikalier til afkalkning. Og så sparer man jo samtidig penge og skal bruge mindre tid på at gøre rent,” siger Anne Scherfig.
Blødere vand til det sydlige Vallensbæk i 2027
Kunderne i Vallensbæk syd for Holbækmotorvejen får også blødere vand, men kun ned til 16 til 20 grader i første omgang. Her er det også vigtigt, at de, der har blødgøringsanlæg, husker at indstille deres anlæg til den lavere hårdhedsgrad. Resten af Vallensbæk får blødere vand med en hårdhedsgrad på 10 til 12 i 2027, når Værket ved Regnemark efter planen åbner. HOFOR leverer ikke vand til den sydligste del af Vallensbæk ved Vallensbæk Strand syd for jernbanen.
Kontakter
Stig Søndersø
stilin@hofor.dk
2795 2077
Billeder
Vedhæftede filer
Om HOFOR
HOFOR står for Hovedstadsområdets Forsyningsselskab. Vi forsyner byer med vand, spildevandsafledning, fjernvarme, bygas og fjernkøling og opfører vindmøller.
Følg pressemeddelelser fra HOFOR A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HOFOR A/S
Bag byggehegnene i Valby: Første tunnelstræk fejres med naboer18.6.2026 15:13:11 CEST | Pressemeddelelse
Anlægsarbejdet med den ca. 2,5 km lange Valby Skybrudstunnel er i fuld gang. Første etape på omkring 300 meter er netop tilbagelagt med den tonstunge tunnelboremaskine i front for udgravningen. I den anledning inviterede HOFOR og Frederiksberg Forsyning områdets beboere til fælles fejring.
HOFOR flytter stor varmepumpe ind i energicentral11.5.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
HOFOR har begyndt arbejdet med at bygge en stor varmepumpe i Nordhavn, hvor flere forsyninger bliver samlet under samme tag. Den nye varmepumpe vil blive hovedstadens næststørste, og den er en vigtig brik i HOFORs ambitioner om mere elbaseret fjernvarme i hovedstaden.
Stor varmepumpe i Nordhavn skal sætte mere strøm til fjernvarmen11.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
HOFOR har begyndt arbejdet med at bygge en ny, stor varmepumpe i Nordhavn. Den er et skridt på vejen mod fremtidens fjernvarme – hvor strøm fylder mere, og biomasse fylder mindre.
Sæson for skybrud: Gør hus og hjem klar til vandmasserne7.5.2026 10:55:09 CEST | Pressemeddelelse
Snart melder kalenderen sommertid, og dermed indledes højsæsonen for skybrud. HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, har sammen med kommunerne bygget flere løsninger i klimasikringens tegn. Som privatperson kan man også selv gøre en forskel for at gardere sig mod alt det vand, der falder ved skybrud og intense regnperioder.
Tunneleringen af Svanemøllen Skybrudstunnel sendt i EU-udbud30.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forsyningsselskaberne HOFOR, Novafos og Frederiksberg Forsyning har sendt hovedentreprisen for tunneleringen af Svanemøllen Skybrudstunnel i EU-udbud. Der er tale om ét af Danmarks største og mest komplekse anlægsudbud inden for klimasikring.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

