Efterbehandling af 3D-print skal fuldautomatiseres
Teknologisk Institut, Scape Technologies og det britiske firma AMT vil fuldautomatisere 3D-print efterbehandling i et nyt EU-støttet projekt kaldet DMS Nextgen.

Industriel 3D-print er en digital produktionsteknologi, hvor en stor del af produktionsprocessen styres online. Men efterbehandlingen af de printede komponenter foregår stadig i en række manuelle procestrin. Denne proces forsøger Teknologisk Institut, Scape Technologies og det britiske firma AMT at fuldautomatisere i et nyt EU-støttet projekt kaldet DMS Nextgen.
Produktion, håndtering og efterbehandling
Teknologisk Institut har gennem de seneste år etableret et komplet setup til industriel 3D-print produktion i både metal og plast. Denne opsætning omfatter både de digitale processer, der går forud for selve 3D-print processen og efterbehandlingstrinene, der afslutter de 3D-print producerede emner. Netop efterbehandlingen af emnerne er noget, der primært kræver manuel håndtering.
- Ved 3D-print produktion i plastpulver – den såkaldte Selective Laser Sintering-teknologi – tages emnerne ud af byggekammeret, når de er kølet ned, så det meste af pulveret kan fjernes af de 3D-printede emner. Herefter blæses emnerne rene for det resterende pulver, inden de får en overfladeforsegling, hvis der er særlige krav til hygiejne og rengøringsvenlighed af emnerne. Alle disse processer kræver manuel håndtering, fortæller Anders Bæk Hjermitslev, Sektionsleder hos Teknologisk Institut.
Automatisering af processerne
Nu vil Teknologisk Institut forsøge at automatisere processerne i et nyt EU-støttet projekt kaldet DMS Nextgen. I projektet udvikles en fuldautomatisk løsning, der kan udføre samtlige trin i efterbehandlingen af emnerne efter 3D-print produktionen. Det vil sige afkøling, udpakning, blæsning af emnerne og til sidst forsegling af emnernes overflade. I denne løsning er det planen at bruge en transportørbås og robot(ter) til at flytte emnerne mellem de forskellige procestrin.
Projektet er gennemføres i samarbejde med den danske softwareautomatiseringsvirksomhed Scape Technologies, som er specialist i robotautomatiseret materialehåndtering – kendt som bin-picking. I projektet vil Scape Technologies levere teknologi til 3D-visuel genkendelse, avancerede gribeteknologier og robotstyring til at håndtere og transportere de 3D-printede objekter mellem modulerne i løsningen.
- At automatisere efterbehandlingen af 3D-Printede objekter rummer nogle meget interessante udfordringer, selv med den erfaring og teknologi, der allerede er tilgængelig. Én af de primære udfordringer er genkendelsen af et 3D-printet objekt og bestemmelsen af objektets orientering inden for et parti af objekter, der kan have forskellige designs, og hvor objektets form endnu ikke er detaljeret på grund af rester, som er efterladt af 3D-print processen. Kombinationen af disse elementer vil udfordre genkendelsesprocessen på andre måder, end vi normalt bliver konfronteret med. Sekundært kræver selve gribeteknologien og håndteringen af mangfoldige 3D emner inden for en enkelt batch særlige overvejelser, når sædvanlige krav til præcisionsgreb og håndteringshastighed skal holdes, siger Carl Johan Danbjørg, Development Project Manager hos Scape Technologies.
Det britiske, Sheffield-baserede firma Additive Manufacturing Technologies (AMT) vil lave udstyr til efterbehandling af 3D-printede emner.
Ved afslutningen af projektet vil hele systemet blive integreret, og demoløsningen, der udvikles i projektet, vil efterfølgende blive placeret hos Teknologisk Institut.
DMS Nextgen Projektet
DMS Nextgen er et Eurostars-projekt med et samlet budget på knap 1,1 mio. euro. Eurostars er en del af Eureka-netværket, som er medfinansieret af EU gennem Horizon Europe – I Danmark er projektet finansieret af Innovationsfonden.
Projektet løber fra januar 2024 til september 2025. Projektpartnerne er Teknologisk Institut, AMT og Scape Technologies A/S.
Nøgleord
Kontakter
Sektionsleder Anders Bæk Hjermitslev, Teknologisk Institut, mobil: 7220 3521, mail: ahje@teknologisk.dk
Development Project Manager, Carl Johan Danbjørg, Scape Technologies A/S, mobil: 5177 7140, mail: cdj@scapetechnologies.com
Teknologisk Institut har siden 1906 arbejdet for at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne, samfundets velstand og menneskers liv. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, life science, materialer, byggeri og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S, Dancert A/S og DTI Spain.
Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen. Se kontaktinfo her: www.teknologisk.dk/presse
Fotos i dette nyhedsrum: ©Teknologisk Institut. Brug af fotos tilladt ved konkret omtale af Teknologisk Institut og med kreditering. I tvivlstilfælde kontakt venligst Kommunikationsafdelingen.
Følg pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
ROBOTBRAG 2025: Robotberedskab kan fremtidssikre danske virksomheder6.2.2025 09:30:00 CET | Pressemeddelelse
Hvordan kan danske virksomheder fremtidssikre sig ved hjælp af robotberedskab og kunstig Intelligens? Det er temaet ved ROBOTBRAG 2025 i Odense.
Ny rapport afslører barrierer for bæredygtig vandhåndtering i fødevareindustrien31.1.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Teknologisk Institut offentliggør i dag en omfattende rapport om vandhåndtering i den danske fødevareindustri. Rapporten afslører både betydelige barrierer og muligheder for innovative løsninger i industriens arbejde med bæredygtig vandteknologi.
Robotter og automation i 2025: Her er tendenserne27.1.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
I en tid præget af høj usikkerhed og hastig teknologisk udvikling søger mange virksomheder mod automatisering som en vej til øget robusthed og konkurrencekraft. En ny rapport fra Odense Robotics og Teknologisk Institut præsenterer de vigtigste teknologiske tendenser, der vil præge robotteknologi og automatisering i 2025 og frem. - Sidste år var et banebrydende år for innovation, især med den voksende indflydelse fra kunstig intelligens (AI), herunder maskinlæring, generativ AI og fysisk AI inden for robotteknologi. I 2025 og frem vil udviklingen inden for intelligente og adaptive systemer fortsætte og skabe nye muligheder for producenter og andre brancher, siger Søren Elmer Kristensen, CEO for Odense Robotics, Danmarks nationale robot- og droneklynge, og fortsætter: - Interoperabilitet og enkelhed vil også være nøgleparadigmer, da innovatører stræber efter at skabe enkle løsninger ved at sammenkoble systemer. Endelig står sikkerhed højt på dagsordenen, fordi digital robusthed i stigend
Ny europæisk standard skal hjælpe virksomheder med at reducere metalforbruget22.1.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danmark har ledet udviklingen af en ny europæisk standard, der kan hjælpe virksomheder med at mindske metalforbruget med op til 15 procent. Med metoden kan virksomheder måle såkaldte restspændinger i metalstrukturer, hvilket kan give både økonomiske og miljømæssige fordele.
Mikroalger på rumrejse: Kan astronauter dyrke protein i vægtløs tilstand?21.1.2025 09:41:45 CET | Pressemeddelelse
Til april sender Teknologisk Institut mikroalger på rumrejse for at undersøge, om de kan dyrkes under vægtløse forhold og kosmisk stråling. Lykkes det, kan astronauter i fremtiden dyrke protein i rummet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum