Balletmusikkens mestre
Det Kongelige Kapel opfører tre af balletmusikken største klassikere af Debussy, Ravel og Stravinskij.

Det Kongelige Kapel sætter ved sæsonens tredje jubilæumskoncert fokus på balletmusikken og opfører tre af de mest berømte værker, Debussys Forspil til en fauns eftermiddag, Ravels Daphnis og Chloé, suite nr. 2 og Stravinskijs Petrusjka.
Ren balsam for øregangene er balletmusikken fra de to franskmænd, Debussy og Ravel. Debussys Forspil til en fauns eftermiddag er baseret på den symbolistiske digter Mallarmés hyrdedigt. Digtet fortæller om skovgudens sanselige drømme på en hed eftermiddag i naturen. Debussys indledning med den berømte fløjtesolo har gjort værket til et af de mest populære. Musikstilen er sansemættet og klangrig og understreger komponistens særlige interesse for stemninger ligesom de impressionistiske malere i hans samtid.
Flere hyrder møder man også i Ravels balletmusik Daphnis og Chloé. Balletten blev bestilt af den russiske leder Diaghilev fra Les Ballets Russes. Ravel byggede sin fortolkning af den antikke kærlighedsmyte på 1700-tallets malerier og skabte et sanseligt lydlandskab.
Diaghilev bestilte også koncertens sidste værk Stravinskijs ballet Petrusjka, der tematiserer den evige kærlighedstrekant: Marionetdukken Petruskja forelsker sig i ballerinaen, der elsker en anden. Stravinskij besøgte i 1925 København og dirigerede Det Kongelige Kapel i netop balletten Petrusjka på Det Kongelige Teater.
Den højt anerkendte amerikanske dirigent David Robertson leder den storslåede musik, der fejrer Kapellets balletrepertoire.
PROGRAM
Claude Debussy: Forspil til en fauns eftermiddag
Maurice Ravel: Daphnis og Chloé, suite nr. 2
Igor Stravinskij: Petrusjka, komplet 1911-version
OM DET KONGELIGE KAPEL
Det Kongelige Kapel er verdens ældste orkester – intet andet orkester har en så lang og traditionsrig historie. Orkestrets historiske rødder strækker sig helt tilbage til 1448 til trompeterkorpset ved Christian I’s hof. Siden Det Kongelige Kapels begyndelse er hver musiker blevet tildelt et nummer, der fastslår deres plads i Kapellets historie. Det Kongelige Kapel er særlig berømt for sin strygerklang, og mange store dirigenter og komponister har i årenes løb arbejdet med Kapellet, og samarbejdet har også inkluderet medlemmer af Kongehuset – Kong Frederik 9. har dirigeret orkestret ved flere lejligheder, og Prins Henrik har været solist. I sæson 2024/2025 tiltræder Marie Jacquot som Det Kongelige Kapels chefdirigent.
Balletmusikkens mestre | Koncert | OPERAEN, STORE SCENE 19/1
Kontakter
Louise PedersenPR- og presseansvarlig. opera og koncerter
Tlf:+45 40 53 00 35lope@kglteater.dkBilleder

Links
Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Fire nye solister udnævnt i Den Kongelige Ballet6.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Balletchef Amy Watson afslutter sæsonen med fire nye udnævnelser.
Over 100.000 børn og voksne har besøgt Det Kongelige Teaters magiske teaterlegeplads27.5.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Siden september 2021 har Postyrium på hjul, Det Kongelige Teaters mobile oplevelsesunivers for børn, lagt vejen forbi udvalgte byer over hele landet, og nu har over 100.000 børn og deres voksne besøgt den magiske teaterlegeplads.
Unge tager ordet – og scenen – på grundlovsdag22.5.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 5. juni forvandles Skuespilhusets foyer til en levende demokratisk scene, når Talerskolen Røst og Det Kongelige Teater inviterer til en anderledes markering af grundlovsdag – med unge talere, korsang, scenekunst og sanselige smagsoplevelser.
Oplev Kongelig sommerballet fra Vrå til Stege15.5.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kongelig sommerballet er en elsket tradition, hvor Den Kongelige Ballet opfører en stribe gratis forestillinger i hele landet – under åben himmel i smukke, historiske omgivelser.
To af Nordens store kunstnere mødes i ny opera9.5.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nobelprismodtageren Jon Fosse og en af Danmarks mest betydningsfulde komponister Bent Sørensen forener ord og musik i ASLE OG ALIDA – en ny, dansk-norsk opera om tro, håb og kærlighed på Operaens Store Scene.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum