Ansatte i hjemmeplejen: Mere frihed vil forbedre hjælpen til ældre

Plejen og omsorgen til vores ældre er i dag stramt styret af ydelser helt ned på minuttal, og hverken borgere eller medarbejdere har reel indflydelse på, hvilken og hvor meget hjælp, de ældre kan få. Det viser en undersøgelse blandt ansatte i hjemmeplejen, som FOA har lavet.

Her svarer kun én ud af fem, at de i høj eller meget høj grad har fleksibiliteten til at tilrettelægge hjælpen ud fra den enkelte ældres behov og muligheden for at tilpasse hjælpen, hvis den ældre har brug for en anden, end den der er planlagt. Over en tredjedel af medarbejderne svarer til sammenligning, at de kun i mindre grad eller slet ikke har mulighed for eller fleksibiliteten til at tilrettelægge hjælpen ud fra behovet hos den enkelte.

”Som det ser ud i dag, er det systemet – ikke den enkelte ældre – der bestemmer, hvad vores ældre kan få af hjælp. Det har aldrig været en god idé med en så stram styring baseret på ydelser, opgaver og minutter frem for det enkelte menneske eller med en visitation, som er så langt fra den ældre, men særligt nu, hvor kommunernes budgetter er strammet så meget til, ser vi konsekvenserne af den minutiøse styring af en ældrepleje, som kan levere så meget bedre kvalitet, end medarbejderne i dag får lov til,” siger sektorformand i FOA Tanja Nielsen.

Tre ud af fire af de ansatte i hjemmeplejen svarer, at der i dag er fastsat minuttal til de enkelte opgaver hos de ældre, som i knap 6 ud af 10 tilfælde er visiteret til hjælp gennem enkeltydelser – kun lidt over hver tredje er visiteret til hjælp gennem en ’pakkeløsning’, som ellers kan give borgeren og de ansatte mere fleksibilitet til at tilrettelægge den rette hjælp.

Hjælpen lever ikke op til behovet hos de ældre
Kvaliteten af den pleje og omsorg, de ældre får, lever i mange tilfælde ikke op til det, de har behov for. Knap hver tredje medarbejder i hjemmeplejen mener i mindre grad eller slet ikke, at den velfærd, de har mulighed for at levere i deres arbejde, er tilstrækkelig i forhold til borgernes behov.

Den utilstrækkelige hjælp fører også til en følelse af utilstrækkelighed hver uge eller oftere hos 6 ud af 10 medarbejdere.

”Det er skrækkeligt, at så mange ældre og så mange medarbejdere bliver berørt af en hjælp, som ikke lever op til det behov, den ældre har. Det kan ikke undgå at sætte sig dybt hos dig som medarbejder, fordi du med din faglighed kan se, at der er behov, der ikke kan mødes.”

”Samtidig afslører medarbejdernes svar, at de i dag har alt for lidt ansvar og mulighed for at levere det, de ældre har brug for. Der er alt for lidt tillid til at den enkelte medarbejder sammen med den ældre kan finde ud af, hvor behovet er størst, og hvad der måske kan vente,” siger Tanja Nielsen.

Spørger man medarbejderne er de i høj grad enige. 8 ud af 10 svarer, at det ville give en større kvalitet i deres arbejde, hvis de havde større frihed til selv at tilrettelægge hjælpen i samarbejde med den ældre.

Ældrelov skal forandre og forbedre ældreplejen
Derfor håber hun på, at den kommende ældrelov vil indeholde nye løsninger, som vil sætte borgerens behov i centrum og medarbejdernes faglighed fri.

”Regeringens hidtidige meget brede formuleringer om frihed for borgerne bliver nødt til at føre til en helt fundamental ændring i den måde, vi tænker pleje og omsorg til vores ældre på.”

”Vi skal væk fra ydelser baseret på ét konkret behov eller én konkret diagnose eller handicap. Et menneske er mere end blot de diagnoser, der står beskrevet i systemet, og et menneskes behov kan sjældent opdeles i sundhedsydelser og serviceydelser. Mennesker er forskellige og behov kan ændre sig fra dag til dag – det skal og må vi imødekomme i fremtiden,” siger Tanja Nielsen.