Erhvervslivet i Ishøj vækster og skaber arbejdspladser
2023 har været et godt år for Ishøj Kommunes lokale virksomheder, som vækster og skaber arbejdspladser. Sådan lød rosen fra erhvervsminister og borgmester til årets nytårskur for erhvervslivet i Kulturium Musikteater tirsdag den 9. januar

Fremgangen for erhvervslivet i Ishøj buldrer derudaf sammen med resten af Vestegnen. Derfor omdøbte erhvervsminister Morten Bødskov også Vestegnen til Vækstegnen, da han, i sin tale til årets nytårskur for erhvervslivet i Ishøj, roste de fremmødte virksomhedsledere for indsatsen.
”Ishøj Kommune er en kommune i fremgang. På Vestegnen skyder milliardprojekter op. Nye boligområder tager form. Nye familier kommer til. Vestegnen er vækstegnen,” lød det fra Morten Bødskov.
Han italesatte også, at regeringen fortsat har stort fokus på uddannelse, så erhvervslivet får dækket efterspørgslen på kvalificeret arbejdskraft, samt muligheden for at bruge udenlandsk arbejdskraft via Red Carpet-ordningen blev også vendt.
Erhvervslivet skaber arbejdspladser
Borgmester Merete Amdisen roste også virksomhederne for indsatsen, og takkede for det gode samarbejde mellem erhvervslivet og kommunen.
”Som virksomheder er I vigtige for vores by og kommune. I skaber vækst, arbejdspladser, byliv og service til alle os, der bor her i byen. Jeg har i 2023 besøgt en række af jer for et at få et bedre kendskab til jeres styrker og udfordringer som virksomhed i Ishøj. Det har været både lærerigt og interessant at få indblik i de mange forskellige virksomheder, vi har her i kommunen. De besøg fortsætter jeg meget gerne med i år. Tak for indsatsen og skål for fremtiden, væksten og samarbejdet,” sagde Merete Amdisen blandt andet i sin tale til nytårskuren.
Fejrede virksomheder med mest vækst
Nytårskuren blev også en kærkommen anledning til at anerkende de af Ishøjs lokale virksomheder, der har haft størst vækst i 2023. Hele 11 virksomheder i Ishøj har nemlig modtaget Børsens Gazellepris i 2023.
”At få titlen som Børsens Gazelle pris er en præstation, der kræver noget udover det sædvanlige, hvor er det flot,” sagde borgmester Merete Amdisen til de otte Gazellevirksomheder, der var mødt op til nytårskuren og blev fejret med en buket blomster.
Udover taler og netværk med hinanden fik virksomhedslederne også mulighed for at søge viden i forskellige stande, hvor kommunens medarbejdere stod klar til at give rådgivning omkring Klima-, miljø-, og jobindsatser samt byggesager.
Derudover deltog Erhvervshus Hovedstaden med en stand og Code of Care – en taskforce, som skaber jobs til personer, der af forskellige årsager har vanskeligt ved selv at finde fodfæste på arbejdsmarkedet.
Billeder
Følg pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Fællesskab og kreativitet på Ishøj Kulturskole8.12.2025 11:24:41 CET | Pressemeddelelse
Over 100 elever deltog den 15. november til årets Kulturskoledag, som blev en stor succes med musik, dans, kreativitet og masser af fællesskab
Ny skoleleder på Strandgårdskolen i Ishøj21.11.2025 12:06:47 CET | Pressemeddelelse
Strandgårdskolen i Ishøj får ny skoleleder. Et kendt ansigt. Valget er nemlig faldet på Lea Tøttrup Christiansen, som tidligere har været viceskoleleder på skolen
Prisbelønnet socialt initiativ skaber jobs lokalt27.10.2025 09:26:35 CET | Pressemeddelelse
Hans Majestæt Kongen besøgte i august Code of Care på Bredekærgård i Ishøj i anledning af, at organisationen modtager Kongeparrets Socialpris
Ishøj har fået et nyt seniorråd ved fredsvalg21.10.2025 13:12:03 CEST | Pressemeddelelse
Alle interesserede Ishøj-borgere, der havde meldt sig som kandidat til Ishøj Seniorråd er nu automatisk valgt uden afstemning ved et fredsvalg. Derfor bliver der ikke valg til Ishøj Seniorråd den 18. november
Ishøj Kommune er Østdanmarks bedste idrætskommune21.10.2025 13:05:56 CEST | Pressemeddelelse
DIF kårer i en ny kommuneundersøgelse Ishøj Kommune til Østdanmarks bedste idrætskommune. På landsplan er Ishøj hoppet fra en 28. plads til en 7. plads siden 2021
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
