Dagrofa udvider med en MENY- og syv SPAR-butikker
Danskerne får i 2024 syv nye SPAR-butikker og en MENY. Det er et resultat af, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen nu har godkendt Dagrofas køb af syv butikker af REMA 1000. En aftale, der blev indgået i 2023, og som fulgte i kølvandet på handlen mellem REMA 1000 og Aldi, da sidstnævnte trak sig ud af Danmark.

Dagrofa tilføjer seks SPAR-butikker og en MENY til butiksnettet som en følge af handlen med Rema 1000, der har købt en række butikker af Aldi Danmark. Aftalen, som blev indgået i 2023, er nu endeligt godkendt af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Foruden de syv butikker fra Dagrofas aftale med Rema 1000, som nu er godkendt, har Dagrofa også overtaget en butik, som kom i overskud fra Salling Groups handel med Rema 1000.
Med tilføjelsen af de ialt otte nye butikker når Dagrofa på på i alt 537 butikker i Danmark.
“Styrkelsen af vores butiksnet er en vigtig brik i vores strategi #FremgangSammen. Vi fokuserer løbende på modernisering, ekspansioner og udvikling af butiksnettet, og derfor er vi glade for, at denne aftale nu er godkendt, så vi for alvor kan begynde på arbejdet med at gøre butikkerne klar til vores ideer og koncepter,” siger Tomas Pietrangeli, koncernchef i Dagrofa.
”Vi oplever god vækst i koncernen i øjeblikket, og vi glæder os til at brede SPAR og MENY ud til endnu flere danskere,” fortsætter han.
Dagrofa har sammen med de selvstændige købmænd de senere år investeret mere end 1 milliard kroner i nye butikker samt inventar og moderniseringer af butikker.
Den kommende MENY-butik vil ligge i Grenå og forventes at åbne sidst på året. SPAR-butikkerne kommer til at ligge i Risskov, Esbjerg Ø, Esbjerg V, Tønder, Herning og Helsingør. Butikken i Stubbekøbing, som Dagrofa har overtaget fra Salling Group, bliver også en SPAR.
Inden åbning af butikkerne, planlægger Dagrofa at lave en gennemgribende modernisering og udskiftning af inventar i butikkerne samt muligvis også udvide af salgsarealet, hvor muligt. Med erhvervelsen bringes det totale antal butikker op på 537 i Dagrofa. Siden 2019 har Dagrofa tilføjet mere end 25 butikker i detail, senest to MENY-butikker i Kolding. Yderligere to MENY-butikker i Valby og Skovlunde kommer til i 2024.
”Vi søger fortsat vækst inden for de enkelte kæder. Der er plads til ekspansion på de rigtige adresser inden for både MENY og SPAR, og med Min Købmand er vi som bekendt parate til at støtte op om lokalsamfund, hvor borgerne involverer sig i den lokale købmand. Her oplever vi en stigende interesse og er stolte over, at vi sammen med borgerne åbnede 13 nye borgerbutikker sidste år og en del flere er allerede på vej i år,” siger Tomas Pietrangeli.
De fem af butikkerne er beliggende i relativt nybyggede tidligere Aldi-butikker, mens de to sidste er REMA 1000 butikker, da REMA 1000 på disse lokationer flytter sine eksisterende butikker og medarbejdere over i to af de opkøbte Aldi-butikker.
Flere medarbejdere
En mindre gruppe medarbejdere har også fået muligheden for at komme til Dagrofa. De bliver kontaktet i disse dage med henblik på at lægge en plan for træning og uddannelse i kædernes program og procedurer.
Proceduren for ansættelse af købmænd til butikkerne er sat i værk, men ikke alle stillinger er besat endnu. På samme måde skal Dagrofa også ansætte flere medarbejdere til både SPAR og MENY.
På nuværende tidspunkt står Dagrofa bag 114 MENY-butikker, 134 SPAR-butikker, 162 Min Købmand-butikker og 117 Let-Køb-butikker. Der er i alt ca. 14.700 medarbejdere i Dagrofa.
Butikker
MENY:
Grenå: Søndergade 10
SPAR:
Risskov: Kamma Klitgårds Gade 47
Esbjerg Ø: Strandby Kirkevej 88
Esbjerg V: Vandmandens Kvarter 3
Tønder: Kongevej 1
Herning: Lind Hovedgade 2
Helsingør: Egevænget 3
Stubbekøbing: Vestergade 32
Kontakter
PRESSEKONTAKTDagrofa Koncernkommunikation
Tlf:72332323presse@dagrofa.dkFølg pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Dagrofa og Wolt vil sammen nå professionelle køkkener og flere forbrugere – ambitionen er trecifret millionvækst27.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sammen vil Dagrofa og Wolt udnytte det unikke samarbejde mellem detail og foodservice som Dagrofa kan tilbyde. Flere dagligvarebutikker online og lynhurtig levering til både private og nu også professionelle kunder. Målet er en trecifret millionvækst.
Inspirationsmessen ’Madscenen - for professionelle’ vender tilbage med endnu flere masterclasses25.6.2025 09:57:28 CEST | Pressemeddelelse
Den 10. september bliver TAP1 i København omdannet til et madmekka, når ’Madscenen - for professionelle’ finder sted. Her bliver det muligt at opleve over 150 udstillere og masser af gastronomiske events/masterclasses. Sidste år deltog mere end 1.400 madentusiaster i inspirationsmessen, som fødevaregrossisten Dagrofa Foodservice står bag.
Imponerende opbakning giver Skærbæk et nyt supermarked25.6.2025 09:34:47 CEST | Pressemeddelelse
På kun en måned har borgerne i Skærbæk rejst 1,7 millioner kroner og sikret sig opbakning til en SPAR-butik i den bygning, hvor Coop365 senest har ligget. Målet er en åbning i efteråret.
SPAR åbner ny og større butik på Rømø – klar til sommergæster og lokale24.6.2025 08:34:49 CEST | Pressemeddelelse
Rømøs lokale og de mange sommergæster får nu et nyt supermarked. SPAR åbner en ny og topmoderne dagligvarebutik på adressen, hvor Let-Køb tidligere hørte til. Købmanden er både velkendt og i øjenhøjde.
Aarstiderne på vej ud i flere MENY24.6.2025 07:01:06 CEST | Pressemeddelelse
Op til sommerferien rykker Aarstiderne ind i de næste seks MENY-butikker. Efter sommerferien følger endnu et rul. Salget har oversteget forventningerne i de første butikker
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum