SPAR kommer til Helsingør i foråret
SPAR åbner i Helsingør og rykker ind med ny butik i de tidligere Aldi-lokaler på Egevænget

Supermarkedskæden SPAR kommer til Helsingør med en butik i 2024. SPAR rykker ind i Aldis tidligere lokaler. En ejendom, som SPAR-ejeren Dagrofa har købt af REMA 1000. Den handel er nu godkendt af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
”Vi har set frem til denne godkendelse, så vi rigtigt kunne begynde på arbejdet. Det kan vi nu, og vi glæder os til at komme til Helsingør,” siger Esben Keller, der er kædedirektør i SPAR, Min Købmand og Let-Køb, der er kæder under Dagrofa, som også ejer MENY.
“Vores SPAR-butikker gør det generelt rigtigt godt. De er lokalt forankret, har et godt og bredt sortiment med lækre kvalitetsvarer. Samtidig har kunderne taget godt imod, at vi med det, vi kalder Gul Pris, har prismatch med discount. Derfor vurderer vi, at der er godt potentiale for en SPAR-butik med lokalt fokus i lokalerne på Egevænget,” siger Esben Keller
SPAR overtager ejendommen fra den 1. februar. Det betyder, at der fortsat går nogle måneder før en ny SPAR kan slå dørene op og byde kunderne indenfor.
“Selv om bygningerne generelt er relativt nye, så skal vi alligevel i gang med en ombygning og renovering af lokalerne, så de passer præcis til os og det, vi vil med SPAR. Vi ser på butikstegninger lige nu, og vi planlægger, hvordan vi ønsker, at det hele skal se ud. Vi bestræber os på at åbne hurtigst muligt, men vi forventer, at der kommer til at gå nogle måneder, før vi åbner en ny og lækker SPAR-butik i Helsingør,” siger Esben Keller.
SPAR-kæden består af selvstændige købmænd, og SPAR har haft en jobannonce ude for at finde en selvstændig købmand til butikken. Esben Keller oplyser, at SPAR håber snart at lave aftale med en købmand, der sætter en ære i det lokale engagement.
Dagrofa, der står bag kæderne MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb, har over de seneste år investeret mere end 1 milliard kroner i renovering, ombygninger, udbygninger og inventar for at styrke sit butiksnet. I alt har Dagrofa 537 butikker fordelt på de fire kæder.
SPAR har 134 butikker i Danmark. I forhold til den kommende butik i Helsingør ligger de nærmeste i Vejby og Tikøb.
De øvrige nye SPAR-butikker vil ligge i Herning, Tønder, Esbjerg Ø, Esbjerg V, Risskov og Stubbekøbing. De kommer oveni allerede planlagte nyåbninger i Blistrup ved Sjællands Nordkyst, i Søllerød lidt nord for København og i Svenstrup ved Korsør.
På nuværende tidspunkt står Dagrofa bag 114 MENY-butikker, 134 SPAR-butikker, 162 Min Købmand-butikker og 117 Let-Køb-butikker. Der er i alt ca. 14.700 medarbejdere i Dagrofa.
Kontakter
PRESSEKONTAKTDagrofa Koncernkommunikation
Tlf:72332323presse@dagrofa.dkFølg pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Ny rekord: Dagrofa Foodservice har for første gang doneret 50.000 måltider til hjemløse gennem JunkFood i 202412.2.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Organisationen JunkFood hjælper hver dag Københavns gadefolk ved at kokkerere varme og nærende måltider, der gratis bliver uddelt. I løbet af 2024 har fødevaregrossisten Dagrofa Foodservice doneret 20 tons overskudsvarer, som har indgået i fremstillingen af lige over 50.000 måltider, hvilket er et rekordhøjt antal på et år.
MENY bliver hovedsponsor på stort økologisk EU topmøde6.2.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Når det økologiske topmøde Organic Summit løber af stablen i august, bliver det med MENY som hovedsponsor. Aftalen markerer MENYs fortsatte engagement i at få flere økologiske varer på hylderne.
Dagrofa rykker Aarstidernes økologiske kvalitetsvarer ind i MENY24.1.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Senere på året vil MENY-butikker over hele landet kunne tilbyde Aarstidernes økologiske kvalitetsvarer og private label-produkter eksklusivt til sine kunder.
SPAR åbner helt nyt supermarked i hjertet af Vindinge22.1.2025 10:16:25 CET | Pressemeddelelse
Den 30. januar 2025 er en mærkedag for borgerne i Vindinge. Her åbner det længe ventede SPAR Vindinge, et moderne supermarked på 600 kvadratmeter, der er skræddersyet til at dække lokalområdets behov.
Dagrofa samlede leverandører: Skarpt fokus på stabil prisudvikling og en ny ambitiøs vækststrategi21.1.2025 19:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den 21. januar var Dagrofa værter for et stort leverandørtræf, der var dedikeret til at sætte fokus på fødevareprisernes udvikling og virksomhedens nye Gro’27-vækststrategi. Til arrangementet blev leverandørerne Danish Crown og Valsemøllen også kåret til fødevarekoncernens mest værdifulde samarbejdspartnere i 2024.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum