SPAR kommer til Helsingør i foråret
15.1.2024 10:00:00 CET | Dagrofa ApS | Pressemeddelelse
SPAR åbner i Helsingør og rykker ind med ny butik i de tidligere Aldi-lokaler på Egevænget

Supermarkedskæden SPAR kommer til Helsingør med en butik i 2024. SPAR rykker ind i Aldis tidligere lokaler. En ejendom, som SPAR-ejeren Dagrofa har købt af REMA 1000. Den handel er nu godkendt af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
”Vi har set frem til denne godkendelse, så vi rigtigt kunne begynde på arbejdet. Det kan vi nu, og vi glæder os til at komme til Helsingør,” siger Esben Keller, der er kædedirektør i SPAR, Min Købmand og Let-Køb, der er kæder under Dagrofa, som også ejer MENY.
“Vores SPAR-butikker gør det generelt rigtigt godt. De er lokalt forankret, har et godt og bredt sortiment med lækre kvalitetsvarer. Samtidig har kunderne taget godt imod, at vi med det, vi kalder Gul Pris, har prismatch med discount. Derfor vurderer vi, at der er godt potentiale for en SPAR-butik med lokalt fokus i lokalerne på Egevænget,” siger Esben Keller
SPAR overtager ejendommen fra den 1. februar. Det betyder, at der fortsat går nogle måneder før en ny SPAR kan slå dørene op og byde kunderne indenfor.
“Selv om bygningerne generelt er relativt nye, så skal vi alligevel i gang med en ombygning og renovering af lokalerne, så de passer præcis til os og det, vi vil med SPAR. Vi ser på butikstegninger lige nu, og vi planlægger, hvordan vi ønsker, at det hele skal se ud. Vi bestræber os på at åbne hurtigst muligt, men vi forventer, at der kommer til at gå nogle måneder, før vi åbner en ny og lækker SPAR-butik i Helsingør,” siger Esben Keller.
SPAR-kæden består af selvstændige købmænd, og SPAR har haft en jobannonce ude for at finde en selvstændig købmand til butikken. Esben Keller oplyser, at SPAR håber snart at lave aftale med en købmand, der sætter en ære i det lokale engagement.
Dagrofa, der står bag kæderne MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb, har over de seneste år investeret mere end 1 milliard kroner i renovering, ombygninger, udbygninger og inventar for at styrke sit butiksnet. I alt har Dagrofa 537 butikker fordelt på de fire kæder.
SPAR har 134 butikker i Danmark. I forhold til den kommende butik i Helsingør ligger de nærmeste i Vejby og Tikøb.
De øvrige nye SPAR-butikker vil ligge i Herning, Tønder, Esbjerg Ø, Esbjerg V, Risskov og Stubbekøbing. De kommer oveni allerede planlagte nyåbninger i Blistrup ved Sjællands Nordkyst, i Søllerød lidt nord for København og i Svenstrup ved Korsør.
På nuværende tidspunkt står Dagrofa bag 114 MENY-butikker, 134 SPAR-butikker, 162 Min Købmand-butikker og 117 Let-Køb-butikker. Der er i alt ca. 14.700 medarbejdere i Dagrofa.
Kontakter
PRESSEKONTAKTDagrofa Koncernkommunikation
Tlf:72332323presse@dagrofa.dkFølg pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Dagrofa finder ny kædedirektør for SPAR og Min Købmand17.3.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Dagrofas nye kædedirektør for SPAR og Min Købmand skal være med til, at sætte retningen for SPAR og Min Købmand og sikre, at strategien Gro’27 – vækst på vores måde fortsat lever gennem et stærkt samarbejde mellem butikker, købmænd og de lokale samfund. Det handler blandt andet om at styrke nærheden til kunderne, udvikle sortimentet og investere i lokale initiativer, så kæderne fortsat kan være et naturligt valg i lokalsamfundet.
Dagrofa-topchef: Fjern moms på frugt & grønt og gør det nemmere at drive virksomhed17.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Dagrofa stempler ind i valgkampen med en opfordring til politikerne om at fjerne momsen på frugt & grønt samt at lette mængden af bureaukratisk administration for virksomheder.
Dagrofa Foodservice: Strategisk investering i chaufførområdet skal styrke væksten10.3.2026 07:45:00 CET | Pressemeddelelse
Dagrofa Foodservice investerer i en række nye tiltag målrettet virksomhedens nuværende og kommende lastbilchauffører. Det sker for at understøtte virksomhedens aktuelle vækststrategi, hvor fødevaregrossisten skal vinde 2.000 nye kunder i den udkørende forretning.
Aftale forlænges: Dagrofa og Q8 indgår ny aftale om levering af varer5.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Dagrofa og Q8 har siden 2020 arbejdet sammen om leverancer til de mere end 100 Q8-stationer i Danmark. Den nye aftale rummer planer om vækst og især innovation inden for food-kategorien
MENY bliver hovedpartner på Madens Folkemøde4.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
MENY indgår en treårig aftale som hovedpartner på Madens Folkemøde, der afholdes i Nykøbing Falster. Med partnerskabet styrker MENY sit engagement i udviklingen af dansk madkultur, økologi og af danske madskatte.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum