SPAR etablerer to butikker i Esbjerg
15.1.2024 10:00:00 CET | Dagrofa ApS | Pressemeddelelse
SPAR åbner to butikker i Esbjerg og rykker ind på Strandby Kirkevej og Vandmandens Kvarter.

Supermarkedskæden SPAR kommer til Esbjerg Ø og Esbjerg V med butikker i 2024. SPAR rykker ind i Aldis tidligere lokaler på Strandby Kirkevej og senere også i REMA 1000-lokalerne i Vandmandens Kvarter.
Det oplyser Dagrofa, som ejer SPAR, MENY, Min Købmand og Let-Køb, i forbindelse med, at Dagrofas køb af syv butikker af REMA 1000, er endeligt godkendt af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
”Vi har set frem til denne godkendelse, så vi rigtigt kunne begynde på arbejdet. Det kan vi nu, og vi glæder os til at åbne begge butikker,” siger Esben Keller, der er kædedirektør i SPAR, Min Købmand og Let-Køb.
“Vores SPAR-butikker er lokalt forankret, og de gør det rigtigt godt. De har et godt og bredt sortiment med lækre kvalitetsvarer. Samtidig har kunderne taget godt imod, at vi med det, vi kalder Gul Pris, har prismatch med discount. Derfor vurderer vi, at der er godt potentiale for de her SPAR-butikker i Esbjerg,” siger Esben Keller
SPAR overtager ejendommen på Strandby Kirkevej den 1. februar, mens bygningen på Vandmandens Kvarter først skal fraflyttes af REMA 1000. Det betyder, at SPAR først får nøglerne til den butik den 1. maj. Derfor går der fortsat går noget tid før de nye SPAR-butikker kan slå dørene op og byde kunderne indenfor.
“Vi kommer selvfølgelig til at åbne først på Strandby Kirkevej, men for begge butikker gælder, at selv om bygningerne generelt er relativt nye, så skal vi alligevel i gang med en ombygning og renovering af lokalerne, så de passer præcis til os og det, vi vil med SPAR. Vi ser på butikstegninger lige nu, og vi kigger på, hvordan det hele skal se ud. Begge steder bestræber vi os på at åbne hurtigst muligt, men vi forventer, at der kommer til at gå lidt tid, siger Esben Keller.
SPAR-kæden består af selvstændige købmænd, og Esben Keller oplyser, at SPAR også er på udkig efter købmænd til de to butikker. Det er købmænd, der er parate til at vise et stort lokalt engagement.
Dagrofa, der står bag kæderne MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb, har over de seneste år investeret mere end 1 milliard kroner i renovering, ombygninger, udbygninger og inventar for at styrke sit butiksnet. I alt har Dagrofa 537 butikker fordelt på de fire kæder.
SPAR har 134 butikker i Danmark. I Esbjerg-området har SPAR også butikker i Skolegade, på Bøndergårdsvej og på Fanø.
De øvrige nye SPAR-butikker vil ligge i Herning, Tønder, Risskov, Helsingør og Stubbekøbing. De kommer oveni allerede planlagte nyåbninger i Blistrup ved Sjællands Nordkyst, i Søllerød lidt nord for København og i Svenstrup ved Korsør.
På nuværende tidspunkt står Dagrofa bag 114 MENY-butikker, 134 SPAR-butikker, 162 Min Købmand-butikker og 117 Let-Køb-butikker. Der er i alt ca. 14.700 medarbejdere i Dagrofa.
Kontakter
PRESSEKONTAKTDagrofa Koncernkommunikation
Tlf:72332323presse@dagrofa.dkFølg pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Dagrofa Foodservice: Den stigende opbakning til ’Madscenen - for professionelle’ fortsætter10.9.2026 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag den 9. september inviterede fødevaregrossisten Dagrofa Foodservice til inspirationsmessen ’Madscenen – for professionelle’ i TAP1 i København. Opbakningen var rekordstor med 1.800 deltagere, hvilket vidner om, at selvom branchen er blevet mere digital, så er de fysiske møder stadigvæk i høj kurs.
Nye salgstal afslører danskernes sommerfavoritter: Flødeis, grillpølser, friske jordbær og Aperol Spritz hitter28.8.2026 07:55:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny opgørelse fra en af Danmarks største fødevaregrossister, Dagrofa Foodservice, viser, at sommerklassikere som flødeis, grillpølser og friske jordbær igen i år har været et hit hos gæsterne, der har spist ude i sommerlandet. Samtidig viser tallene, at slushice og Aperol Spritz fortsat er populære sommervalg.
Kolding-butik får solceller som en del af en national satsning på vedvarende energi24.8.2026 08:52:08 CEST | Pressemeddelelse
Som en del af bæredygtighedsprogrammet ’Grobund for mere’ investerer fødevaregrossisten Dagrofa Foodservice i solcelleanlæg på 21 Cash & Carry-butikker. Det betyder også, at Cash & Carry-butikken i Kolding har fået installeret et nyt solcelleanlæg, som forventes at producere ca. 25% af butikkens strømforbrug.
Danske Slotshoteller skruer op for de kulinariske ambitioner og indgår nyt samarbejde med Dagrofa Foodservice18.8.2026 07:57:36 CEST | Pressemeddelelse
Danske Slotshoteller vil gøre gastronomien til en endnu større del af gæsteoplevelsen på virksomhedens seks slotshoteller. Som led i den strategiske satsning har Danske Slotshoteller indgået et nyt samarbejde med Dagrofa Foodservice om levering af råvarer og kulinarisk rådgivning.
Skolestart sætter fokus på skolemaden: Kun hver niende peger på prisen som det vigtigste14.8.2026 07:01:00 CEST | Pressemeddelelse
I denne uge er børn over hele landet vendt tilbage til klasselokalerne. Samtidig er Danmark i gang med en historisk satsning på skolemad. En ny undersøgelse viser, at danskerne især peger på mæthed, fællesskab og læring, når de bliver spurgt til værdien af skolemad – mens kun 11 procent fremhæver, at ordningen skal være billig for kommunen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum