Danmarks Statistik

Nyuddannede inden for transport og logistik kommer hurtigst i job blandt nyuddannede med en erhvervsuddannelse

Del

Blandt erhvervsuddannelser ligger området transport og logistik i top, når det gælder beskæftigelse for nyuddannede dimittender: 86 pct. af dimittenderne på transport- og logistikområdet i 2019 var i job ni måneder efter afsluttet uddannelse. Generelt fører en erhvervsuddannelse hurtigere til job end de længerevarende uddannelser.

Hele 86 pct. af de nyuddannede, der i 2019 fik et svendebrev som kranfører, godschauffør, autohjælper, ambulanceredder eller et af de andre specialer på transport- og logistikområdet, var i arbejde ni måneder efter afsluttet uddannelse. Dermed ligger transport- og logistikområdet i top blandt de forskellige erhvervsuddannelser, når det gælder beskæftigelse for nyuddannede.

Mekanikerne følger lige efter: Blandt cykel-, auto- og skibsmekanikere var 81 pct. i arbejde ni måneder efter afsluttet uddannelse. Næsten det samme gælder for dem, der blev uddannet inden for strøm og elektronik, heraf er ca. halvdelen elektrikere.

Andel af dimittender i beskæftigede ni mdr. efter fuldført erhvervsuddannelse, 2019

Diagram%20der%20viser%20andel%20af%20dimittender%20i%20besk%E6ftigelseni%20mdr.%20efter%20fuldf%F8rt%20erhvervsuddannelse%2C%202019%20.%20Danmarks%20Statistik

Kilde: www.statistikbanken.dk/OVGARB10

”Når det gælder beskæftigelse for nyuddannede, ligger de forskellige erhvervsuddannelser generelt højt, sammenlignet med de forskellige typer af videregående uddannelser”, siger Asger Bromose, fuldmægtig i Danmarks Statistik.

Af alle, der fuldførte en erhvervsuddannelse i 2019, var i gennemsnit 74 pct. i beskæftigelse ni måneder efter. Det er højere end for både de korte, de mellemlange og de lange videregående uddannelser. For de mellemlange er andelen 69 pct., for de lange 63 pct. og for de korte videregående uddannelser er andelen i beskæftigelse ni måneder efter endt uddannelse på 48 pct.

Andel af dimittender i beskæftigelse 9 mdr. efter gennemført uddannelse i 2019

Diagram%20der%20viser%20andel%20af%20dimittender%20i%20besk%E6ftigelse%209%20mdr.%20efter%20gennemf%F8rt%20uddannelse%20i%202019%20fra%20Danmarks%20Statistik.

Flest uddannede med en uddannelse inden for Kontor og handel
I alt fuldførte 27.905 personer en erhvervsuddannelse i 2019, som er det seneste år, hvor Danmarks Statistik har data om nyuddannedes vej videre i beskæftigelse.

Hver tredje af dem, helt præcist 9.405, blev uddannet inden for kontor/handel/forretningsservice, som dermed er det område, hvor markant flest tog en erhvervsuddannelse. Blandt uddannede inden for dette område, ligger beskæftigelsesgraden lidt under gennemsnittet efter ni måneder, nemlig på 68 pct.

TOP TI - erhvervsuddannelser målt på antal personer med fuldførte uddannelser i 2019:
1. Kontor/handel/erhvervsservice: 9.405
2. Omsorg/sundhed og pædagogik: 3.863
3. Byggeriområdet: 3.422
4. Strøm og elektronik: 2.290
5. Maskinteknik og produktion: 2.058
6. Fødevarer mv.: 1.804
7. Jordbrug og natur: 1.397
8. Transport og logistik: 1.310
9. Cykel-/auto- og skibsmekanik: 1.189
10. Grafisk teknik/medieproduktion: 520

De ældste dimittender har uddannelser inden for omsorg/sundhed og transport
Ser man på, hvad der kendetegner den seneste årgang dimittender, der har fuldført en erhvervsuddannelse, er de seneste tal fra 2022. Her var to tredjedele (66 pct.) af alle, der fuldførte en erhvervsuddannelse under 30 år. Hver femte (19 pct.) var 30-39 år, og endelig var 15 pct. fyldt 40 år, da de fuldførte en erhvervsuddannelse.

Uddannelserne inden for omsorg, sundhed og pædagogik er de erhvervsuddannelser, der havde den højeste andel af dimittender over 40 år, nemlig 34 pct.

Cykel/auto/skibsmekaniker havde derimod den største andel af de yngste dimittender: 74 pct. af dem var under 25 år i 2022. Herefter følger oplevelsesområdet (bl.a. frisør og kosmetiker) med en andel af under 25-årige på 66 pct.

Relativ aldersfordeling af personer, som fuldførte en erhvervsuddannelse i 2022

Diagram%20der%20viser%20relativ%20aldersfordeling%20af%20personer%2C%20som%20fuldf%F8rte%20en%20erhvervsuddannelse%20i%202022%20fra%20Danmarks%20Statistik.

Kilde: www.statistikbanken.dk/UDDAKT34

Forskellig kønsfordeling mellem uddannelserne
Den mest ligelige kønsfordeling blandt erhvervsuddannede dimittender ses på fødevareomådet (fx bager, slagter og tjener). Her var der i 2022 blandt dimittenderne 51 pct. mænd og 49 pct. kvinder.

På langt de fleste erhvervsuddannelserer ses en mere ulige kønsfordeling. Størst andel af kvinder findes sundhed, omsorg og pædagogik med 88 pct. kvinder. Oplevelsesområdet følger lige efter med en andel af kvinder på 87 pct.

I den anden ende af skalaen finder vi cykel-, auto-, skibsmekanik mv. med 96 pct. mænd samt strøm og elektronik med 95 pct. mænd

Relativ kønsfordeling for personer, som fuldførte en erhvervsuddannelse i 2022

Diagram%20der%20viser%20relativ%20k%F8nsfordeling%20for%20personer%2C%20som%20fuldf%F8rte%20en%20erhvervsuddannelse%20i%202022.%20Danmarks%20Statistik

Kilde: www.statistikbanken.dk/UDDAKT34

FAKTA
Artiklen omfatter dimittender i beskæftigelse 9 måneder efter, at de fuldførte en uddannelse i perioden 1. oktober 2018 – 30. september 2019

Kontakter

Danmarks Statistik

Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik. Vores opgave er at indsamle, bearbejde og offentliggøre statistiske oplysninger om det danske samfund.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Statistik

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danmarks Statistik

40 år med vindkraft: Fra 200 små møller til knap 5.000 kæmper2.5.2024 11:38:45 CEST | Pressemeddelelse

Udviklingen af vindmøller i Danmark er gået stærkt siden 1980'erne. I 1983 var der registreret ca. 200 vindmøller - i 2023 var antallet vokset til knap 5.000. Samtidig er møllerne blevet mange gange større og kraftigere: Hvor en mølle i 1983 gennemsnitligt kunne forsyne 25 husstande med strøm, var kapaciteten i 2023 vokset til ca. 800 husstande. I dag står vindmøller for lidt over halvdelen af strømproduktionen i Danmark.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye