Et stærkt samarbejde om medarbejderopkvalificering
Gennem et nyt samarbejde styrker Danforel og Billund Kommune medarbejdernes faglige kompetencer gennem et målrettet opkvalificeringsforløb.

Danforel ønsker et kompetenceløft inden for dansk, digitalisering, procesoptimering, kvalitet og produktivitetsfremme af deres timelønnede.
I samarbejde med virksomhedsservice fra Billund Kommune gør virksomheden derfor brug af de muligheder, der er for økonomisk dækning af udgifterne og tilpasset opkvalificering af deres medarbejdere. I første omgang får medarbejderne tilbudt danskundervisning.
Undervisningen foregår i arbejdstiden i Danforels egne lokaler, hvor de samtidig med opkvalificeringen af medarbejderne udnytter tiden i deres lavsæsonperiode i produktionen.
"Initiativet sigter på at fastholde dygtige medarbejdere og øge fokus på kompetenceudvikling i perioder, hvor vi har en mindre nedgang i produktionen. Målgruppen for opkvalificeringen vil først og fremmest fokusere på at løfte vores medarbejderes danskfærdigheder, da der herefter vil være større mulighed for videreuddannelse til nøglemedarbejdere, der skal være med til at sikre kvalitet og den gode kundeoplevelse. Desuden ønsker vi på sigt at tilbyde nogle af vores ufaglærte medarbejdere muligheden for at uddanne sig som industritekniker eller industrioperatør,” siger Steffen Nielsen, CEO hos Danforel.
Samarbejdet med Danforel er i tråd med Billund Kommunes strategi om at styrke de lokale virksomheder og understøtte en kvalificeret arbejdsstyrke, som i sidste ende reducerer risikoen for ledighed og øger mulighederne for en bæredygtig vækst i kommunen.
"Partnerskabet er et skridt i den rigtige retning mod at styrke ikke kun medarbejdernes færdigheder, men også deres karrieremuligheder. Det er et tydeligt eksempel på Billund Kommunes interesse i at støtte en bredere kompetenceudvikling hos vores lokale virksomheder og dermed også en kvalificeret arbejdsstyrke med mindre risiko for ledighed," udtaler Robert Terkelsen, formand for Unge-, Uddannelses- og beskæftigelsesudvalget i Billund Kommune.
Virksomhedsservice hos Jobcenter Billund kan kontaktes, hvis du og din virksomhed er interesseret i at høre mere om jeres eventuelle muligheder for hjælp til at rekruttere, opkvalificere og fastholde medarbejdere gennem en række indsatser og ordninger.
Virksomhedsservice kan kontaktes på virksomhedsservice@billund.dk eller telefon 79727800.
For yderligere information - kontakt:
- Danforel, CEO: Steffen Nielsen, tlf. 7643 9000
- Billund Kommune, Udvalgsformand for Unge-, Uddannelses- og Beskæftigelsesudvalget: Robert Terkelsen, tlf. 2330 6054
Virksomheder har mulighed for at få hjælp til at rekruttere, opkvalificere og fastholde medarbejdere gennem en række indsatser og ordninger.
En opkvalificering kan bl.a. hjælpe nuværende medarbejdere med at tilpasse sig til nye teknologier eller skiftende jobmarkeder og kan samtidig føre til øget produktivitet og fastholdelse af medarbejderne. Du kan læse meget mere om de forskellige ordninger til virksomheder på www.star.dk
Kontakter
Mia JosiassenKommunikationschef
Tlf:20 25 20 86mjos@billund.dkFølg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Billund Kommune får ny kommunikationschef30.6.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Pr. 1. august 2025 er det Anya Palm, der sætter sig i stolen som ny kommunikationschef i Billund Kommune. Hun har erfaring som både prisvindende korrespondent i DR, men også som pressechef og kommunikationschef i både det private og offentlige.
Byggegrunde i Billund sælger med rekordfart25.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Billund Kommune har netop solgt 22 byggegrunde i én udbudsrunde i Billund. Det er ny rekord.
Ny stabschef for Strategi, HR og Kommunikation i Billund Kommune17.6.2025 14:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Henrik Møller Nielsen er pr. den 1. august 2025 ansat som ny stabschef for Strategi, HR og Kommunikation i Billund Kommune. Han trækker på en solid erfaring fra Esbjerg Kommune.
Fra hjemstedet for Børnenes Hovedstad til hovedstaden: Over 200 elever skal til Skole OL-finalen17.6.2025 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Selvom Billund Kommune ikke længere er værtskommune for Skole OL-finalen, bliver det stadig med deltagelse af børn og frivillige fra kommunen, når årets finaler afvikles i København i denne uge. Billund Kommune sender over 200 elever, når der skal dystes med værdierne fællesskab, færdighed og fairplay i fokus.
Økonomiudvalget i Billund Kommune ønsker en ny direktør til Børn, Unge og Arbejdsmarkedsområdet16.6.2025 12:12:23 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med kommunalbestyrelsesmødet tirsdag d. 17. juni vil der blive behandlet en ekstraordinær dagsorden, hvor det indstilles, at samarbejdet med direktør for Børn, Unge og Arbejdsmarked, Anders Lundsgaard, skal ophøre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum