Subtile jazzindtryk møder klassisk partiturmusik i Nikolaj Hess' violinkoncert
12.1.2024 10:50:37 CET | Dacapo Records | Pressemeddelelse
Dacapo Records ser frem til at præsentere det første samarbejde med den internationalt anerkendte jazzpianist og komponist Nikolaj Hess. Hans violinkoncert Melody, skrevet til violinist Cæcilie Balling, udkommer på et digitalt album den 26. januar.

Med Melody, lader Nikolaj Hess subtile indtryk fra jazzen smelte ind i et partiturværk for soloviolin og kammerensemble, som ganske usædvanligt har fået tilføjet en diskret rytmegruppe af trommer og kontrabas. Resultatet er et fascinerende værk med improviserede elementer og tidløse melodier der synes at genkalde naturens skønhed.
Melody er indspillet af violinist Cæcilie Balling, Danmarks Underholdningsorkester, trommeslager Mikkel Hess og bassist Anders ‘AC’ Christensen under ledelse af Carsten Seyer-Hansen. Indspilningen udkommer som digitalt album d. 26. januar.
Et frigørende samarbejde
Jazzpianist og komponist Nikolaj Hess og violinist Cæcilie Balling indledte deres samarbejde tilbage til 2015, så da Balling skulle debutere som solist fra Det Jyske Musikkonservatorium i 2019, spurgte hun Hess, om han ville skrive et koncertstykke til hende. Værket blev siden revideret, før det fandt sin endelige form, som det kan høres på denne udgivelse.
I Melody trækker Hess på både de klassiske musikeres virtuositet og sin egen baggrund i jazz- og filmmusikken. Ved at inkludere improviserede elementer, udfordrer han de normer, der typisk præger forholdet mellem komponist og musiker, og inviterer musikerne ind i en medskabende rolle.
Rsultatet er et frugtbart møde på tværs af genrer. Cæcilie Balling uddyber: “Med Melody er det første gang, jeg er stødt på et værk i dansk sammenhæng, der er så gennemkomponeret og samtidig føles så frit i de improviserede passager. Det har en fornemmelse af frit fald over sig, hvilket passer godt til min ambition om at bidrage aktivt til frigørelsen af ‘den klassiske musiker’."
Nordisk tristesse og naturlyrik
I Melody hører vi både en lysende fortælleglæde og en særlig vemodighed, når Nikolaj Hess træder ind i orkestermusikken med stor melodisk og rytmisk sensibilitet. Selv siger Nikolaj Hess: “Jeg ville gerne skabe noget nordisk med et globalt perspektiv. Både folkloren og urbane elementer skulle være en del af inspirationen.”
Naturen er til stede i bl.a. satsen Birds, som tager afsæt i en række transskriptioner af fuglestemmer og understreger med Hess' egne ord hans tilknytning til det nordiske og naturlyriske.
I satsen Waves hører vi en grundstemning af nordisk tristesse med en dragende frygisk fornemmelse i harmonikken, som kan give associationer til Grieg og Sibelius. Waves er udgivet som single og kan høres via linket her.

Kontakter
Asta Ravn CorneliusAnsvarlig for presse og markedsføringDacapo Records
Tlf:22868980asta@dacapo-records.dkBilleder
Links
Om Dacapo Records
Dacapo Records
Worsaasvej 19, 5
1972 Frederiksberg C
https://dacapo-records.dk/da
Dacapo Records er Danmarks nationale pladeselskab for klassisk og ny musik.
Siden 1989 har vi udgivet mere end 600 CD’er, DVD'er og rent digitale udgivelser, primært med musik af danske komponister. Vores katalog spænder lige fra de tidligste barokværker af komponister som Dietrich Buxtehude til den yngste nyskrevne musik i dag.
Dacapo Records går helhjertet op i at understøtte dansk musikliv. Ikke blot ved at udgive musik, der ellers ikke ville kunne vinde udbredelse på almindelige markedsvilkår. Men også ved at promovere danske komponister i udlandet.
Det kræver, at vi lever op til de højeste internationale standarder, og derfor sætter vi en ære i kvaliteten af vores udgivelser. Det er grunden til, at vi samarbejder med de bedste danske og nordiske kunstnere såvel som internationale topensembler som Wiener Filharmonikerne, New York Filharmonikerne, Lapland Kammerorkester og Kronos Kvartetten.
Følg pressemeddelelser fra Dacapo Records
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dacapo Records
Musikkens skjulte motor9.3.2026 10:46:56 CET | Pressemeddelelse
Komponisten Jens Peter Møllers Compilation drives frem af en stærk rytmisk understrøm, inspireret af både klassisk vestlig og vestafrikansk musik. Udkommer på Dacapo Records 20. marts.
Genopdagelse af en glemt stemme: Tekla Griebel Wandalls sange16.2.2026 13:18:07 CET | Pressemeddelelse
Et hold af fremragende unge sangere fortolker Tekla Griebel Wandalls ukendte sange på nyt album og afslører en komponist med en særlig sans for lyrik og drama.
Genopdagelse af en glemt stemme: Tekla Griebel Wandalls sange16.2.2026 13:10:45 CET | Pressemeddelelse
Et hold af fremragende unge sangere fortolker Tekla Griebel Wandalls ukendte sange på nyt album og afslører en komponist med en særlig sans for lyrik og drama.
Alexandra Hallén presser celloen til det yderste3.2.2026 15:39:08 CET | Pressemeddelelse
På soloalbummet Jounce udfordrer Alexandra Hallén celloens grænser og sig selv som performer, i værker præget af erindring, kropslighed og feberhallucinationer.
Musikalske miniaturer gemmer på foruroligende skygger16.1.2026 10:19:12 CET | Pressemeddelelse
Den 6. februar udkommer et nyt album fra Mads Emil Dreyer. Hans Miniatures-serie er tyst og enkel elektroakustisk musik, hvor spøgelsesagtige ekkoer trænger frem under overfladen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



