Endnu et travlt år for dyrene på Fyn
15.1.2024 05:00:00 CET | Dyrenes Beskyttelse | Pressemeddelelse
2023 blev et travlt år for Dyrenes Beskyttelses internaters arbejde med at hjælpe svigtede dyr på fode og få dem ud i nye, kærlige hjem. Igen i år formidlede Fyns internat rekordmange dyr til danskerne.

Dyrenes Beskyttelses internater har haft et travlt år. En opgørelse fra de ni internater viser, at der er fundet nye hjem til 8.498 dyr i 2023. Disse mange dyr har kunnet mærkes på Fyns internat, hvor de fandt hjem til 1454 dyr i 2023. Det er flere dyr end året før, og travlheden har kunnet mærkes.
- Året har budt på utallige udfordringer, hvor vores kapacitet blev sat på prøve i adskillige perioder. Både med store sager med mange hunde, men også med rigtig mange katte i perioder. Ikke desto mindre er vi meget stolte over at have formidlet så mange dyr til deres potentielt sidste hjem. Hele året havde ikke været muligt uden den utrættelige indsats fra vores dedikerede medarbejdere og de utallige frivillige, der har arbejdet hårdt på internatet, siger Lene Frahm, internatleder på Fyns internat.
Dyreinternatet formidlede flest katte, men også mange hunde og kaniner. I 2023 fik 1120 katte, 137 hunde, 71 kaniner og 126 mindre dyr som marsvin, fugle og hamstere nye gode hjem fra internatet på Fyn.
Lene Frahm husker især 2023 som et år, hvor det var svært at finde de helt rigtige hjem til internatets hunde. Forklaringen kan måske findes i de mange omplaceringsgrupper, hvor folk selv finder nye hjem til deres hunde, og derfor når mange af hundene at have mere end et hjem, før de kommer til Dyrenes Beskyttelse.
- Vi ved, at det er svært at finde et nyt hjem til sin egen hund, fordi der er følelser involveret, så det kan være svært at spotte det rigtige match. Vi håber derfor, at folk vil søge professionel hjælp, f.eks. på internaterne, for i sidste ende vil det være til hundens bedste, siger Lene Frahm.
Plejefamilierne gør en stor forskel
For at kunne rumme særligt de mange katte, får Fyns internat hjælp af deres store netværk af plejefamilier. De cirka 250 plejefamilier tager sig især af kattemødre med killinger og moderløse killinger. Når killingerne er 12 uger gamle, kan de klare sig uden deres mor og kommer ud i nye hjem.
- Uden vores plejefamilier ville vores mulighed for at hjælpe så mange dyr være betydeligt begrænset, da de spiller en afgørende rolle i vores arbejde. Vi skylder dem en enorm tak. Plejefamilierne er med til at sikre, at vores dyr får en god start på deres nye liv, siger Lene Frahm.
Kontakter
Medievagten i Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)
Billeder
Om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Efter 34 år: Dyrenes Beskyttelse udfaser mærke og samler kræfterne om næste store løft for dyrene29.5.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dyrenes Beskyttelse afvikler dyrevelfærdsmærket “Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” for at styrke indsatsen for bedre dyreliv for alle dyr i landbruget, mere økologi og mindre animalsk forbrug
Pak hækkesaksen væk lidt endnu – og red liv i din have21.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For fugleunger, insekter og pindsvin er haven et sted, hvor de kan finde ro, skjul og føde. Men hvert år går de en farlig sommer i møde med skarpe sakse og hækkeklippere. Dyrenes Beskyttelse advarer derfor haveejere imod at klippe hækken for tidligt.
Styrelse har ændret vejledning, så grove overtrædelser mod grise slipper uden straf19.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af politianmeldelser for ulovlig transport af syge og tilskadekomne grise til slagtning er faldet drastisk – mens langt flere sager nøjes med en løftet pegefinger. En aktindsigt afslører, at udviklingen går den forkerte vej for dyrene.
For første gang i Europa: Tidligere galdebjørne på vej fra Sydkorea til Knuthenborg Safaripark18.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Seks asiatiske sortbjørne, som har tilbragt hele deres liv i små bure på sydkoreanske bjørnefarme uden mulighed for at leve et naturligt liv, er nu på vej mod et nyt liv i Danmark. Det er første gang nogensinde, at tidligere galdebjørne flyttes til Europa, og det sker som led i en international redningsindsats.
Dyreinternat åbner op for bamser15.5.2026 08:47:57 CEST | Pressemeddelelse
På søndag den 17. maj kl. 10.00-14.00 slår Roskilde Internat dørene op til en hyggelig fødselsdagsfejring for både store og små. Dagen byder på masser af aktiviteter, rundvisning, læring og hyggelige oplevelser med fokus på dyr og dyrevelfærd.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

