En regeringstid i tal

Det land og den befolkning, som Margrethe 2. blev dronning for i 1972, så på mange måder anderledes ud dengang end i dag - 52 år og 19 folketingsvalg senere, hvor dronningen overlader tronen til kronprins Frederik.

Ser vi på befolkningen i Danmark, er vi blevet væsentligt flere. I 1972 var vi omkring 5 mio. i Danmark – i dag er tallet vokset med en lille million til omkring 6 mio.

Et kig på de omkring 6 mio. borgere viser, at vi som befolkning er blevet ældre: Hvor andelen af personer på 60 år og derover i dag udgør 26 pct. af befolkningen, var det kun 18 pct. i 1972.

Befolkningen 1972 og 2023 fordelt på aldersgrupper

Den stigende andel af ældre borgere hænger sammen med, at vi i gennemsnit lever længere. I 1972 var middellevetiden for kvinder 76,1 år og for mænd 70,7 år. I 2022 er den steget til 83,1 år for kvinder og 79,4 år for mænd. Middellevetiden er det gennemsnitlige antal år, som 0-årige forventes at leve i beregnet ud fra den aktuelle dødelighed.

Tager man et øjebliksbillede af befolkningen i dag, er et flertal på 62 pct. født efter 1. januar 1972. Det betyder, at ca. 3,7 mio. personer aldrig har haft andre statsoverhoveder end dronning Margrethe.

Et rigere samfund
Det danske samfund er i dag økonomisk rigere, end da dronning Margrethe overtog tronen i 1972. På trods af en række økonomiske kriser og stramninger som fx oliekrise, kartoffelkur, finanskrise og COVID-19, står vi i dag med et bruttonationalprodukt (BNP), der er ca. 2½ gang større end for 52 år siden. Tages der højde for den befolkningstilvækst, der er sket siden 1972, er økonomien (målt ved BNP pr. indbygger) stadig over dobbelt så stor som i 1972.

Bruttonationalprodukt, udvikling 1972-2022

Kilde: Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk/NAN1

Den markante økonomiske fremgang ses også på betalingsbalancen, som er en slags driftsregnskab for Danmark i forhold til udlandet. I mange år har Danmark haft underskud på betalingsbalancen (de løbende poster), men siden 1990 har der, bortset fra 1998, været overskud.

Et overskud på betalingsbalancen betyder, at vi som land sparer mere op, end vi vælger at investere i Danmark (vi har et nettoopsparingsoverskud). Betalingsbalanceunderskuddet i 1960-1990 drev udlandsgælden i vejret, så den i årene omkring 1990 udgjorde næsten 40 pct. af BNP. Overskud på betalingsbalancen fra 1990 og fremefter har reduceret gælden, så Danmark i 2005 for første gang havde nettoformue over for udlandet.  

Betalingsbalance og nettoformue ift. BNP

Kilde: www.statistikbanken.dk/NAHL4 og www.statistikbanken.dk/NAHL2

Værdien af 1 krone
I dag betaler de fleste med betalingskort eller mobilbetaling. Men har man alligevel én eller flere mønter i pungen, vil de typisk været prydet af dronning Margrethes profil. Har man gemt en 1-krone fra 1972, kan man købe noget mindre for den i dag end dengang. Ved hjælp af Danmarks Statistiks prisberegner, kan man se, at 1 krone i 1972 svarer til 7,63 kroner i dag. Det vil sige, at hvad der kostede 1 krone i 1972, i dag koster 7 kroner og 63 øre i gennemsnit. Det skyldes den årlige inflation gennem tiden.

Priserne var da også noget anderledes dengang. Mens man kunne få en liter sødmælk for 1,53 kroner, lød gennemsnitsprisen for samme produkt i 2023 på 13,13 kroner.

Danskerne ryger færre cigaretter
Mens priserne er steget siden 1972, er salget af cigaretter faldet. Dengang blev der solgt ca. 7 mia. cigaretter i løbet af året. Det svarer til 1.953 styk pr. indbygger over 18 år eller 98 pakker á 20 cigaretter. Spoler vi 50 år frem til 2022, røg vi 56 pct. mindre. Her lød salget på 4,1 mia. cigaretter, omregnet til 854 stk. eller 43 pakker á 20 stk. pr. person over 18 år.

Flere biler på vejene
Mens røgen fra cigaretter er mindsket, er der kommet mere bilos til i løbet af dronningens regeringsperiode. 1. januar 1972 var der 1,1 mio. personbiler i Danmark, svarende til 0,2 bil pr. person. I løbet af året 1972 blev der indregistreret yderligere 92.600 nye personbiler, hvilket bragte bilparken op på 1,2 mio. personbiler den 1. januar 1973. I 2023 blev der indregistreret 173.400 nye personbiler, så der 1. januar 2024 var lige over 2,8 mio. biler.

Bestanden af personbiler, 1. jan. 1972 - 1. jan. 2024

Kilde: Særkørsel, Danmarks Statistik

Øgede udgifter til boligen
At flere har fået bil afspejler sig også i udviklingen af vores forbrug, der siden 1970’erne har ændret sig meget.

I 1970 brugte vi i gennemsnit 4,9 pct. af vores samlede udgifter på anskaffelse af køretøjer, mens det tal i 2022 var steget til 6 pct. På samme linje er udgifterne til brændsel, benzin mv. steget fra 7,4 til 11 pct.

Den største andel af vores forbrug i 1970 gik til posten fødevarer, drikkevarer og tobak med 30,2 pct., mens den største post i 2022 var boligbenyttelse såsom husleje og vand med 25,4 pct.

I nutidens Danmark udgør fødevarer mv. med 13,6 pct. langt fra den største post, mens boligposten omvendt ikke fyldte så meget i 1970 med 13,7 pct. Denne udvikling skyldes bl.a., at vi bor færre sammen, samt at priserne er steget mere for boligbenyttelse end for fødevarer mv. i perioden.

Derudover bruger vi i dag en mindre andel af vores samlede forbrug på posten øvrige ikke-varige varer, hvilket blandt andet omfatter tøj og sko samt medicin. Øvrige varige varer som møbler, elektronik og smykker bruger vi også en mindre andel af vores budget på i dag.

Endelig bruger vi en betydeligt større andel på øvrige tjenesteydelser, hvilket er en bred post, der omfatter alt fra blandt andet offentlig transport og ferierejser til kæledyr, frisør og restaurantbesøg. 

Fordelingen af det gennemsnitlige forbrug på varer og tjenester (100 pct. i alt), 1970 og 2022

Anm.: Kategorierne er tilpasset perioden i denne artikel, så de kan sammenlignes. De ligner derfor ikke nødvendigvis de kategorier, Danmarks Statistik bruger i sine nutidige udgivelser. Kategorien fødevarer mv. hedder i den oprindelige opgørelse fødevarer og nydelsesmidler.
Kilde: Danmarks Statistiks 50-års oversigt 1995 og Forbrugsundersøgelsen 2022 (se link-samling nederst)  

Kvinderne ud på arbejdsmarkedet
En af de store forandringer, siden dronning Margrethe blev Danmarks anden regerende dronning, er, at flere kvinder er kommet på arbejdsmarkedet.

I 1970 var lige over halvdelen (54,1 pct.) af kvinderne i befolkningen i alderen 15-69 år på arbejdsmarkedet. I 2022 var den andel steget til 72,6 pct.

I samme periode er der sket en stigning i andelen af beskæftigede blandt befolkningen generelt fra 70,4 pct. i 1972 til 74,9 pct. i 2022. For mænd er andelen af beskæftigede faldet fra 86,8 pct. til 77,2 pct. blandt de 15-69-årige i perioden.

Beskæftigelsesfrekvens 15-69-årige, 1970 og 2022

Kilde: Danmarks Statistiks 50-års oversigt, 2001, særkørsel pba. www.statistikbanken.dk/RAS200

Mødrene er blevet ældre
Kvinderne er i dag ældre, når de får deres første barn, end de var i 1972. Dengang var gennemsnittet for førstegangsfødendes alder 24,0 år. I 2022 var det steget til 29,9 år. Selv var dronning Margrethe 28 år, da hun blev mor til kronprins Frederik den 26. maj 1968.

Læs mere: DST-analyse: Førstegangsfødende er blevet ældre (se link nederst i artiklen)

Flere og flere får en uddannelse – og en længere én af slagsen
Dykker vi ned i antallet af borgere, som har fuldført en gymnasial uddannelse eller en uddannelse på ét af landets universiteter, er der sket en markant udvikling i dronningens regeringstid.

I 1975 gennemførte i alt 20.900 personer en gymnasial uddannelse – fordelt på 10.200 mænd og 10.700 kvinder. I 2022 gennemførte mere end dobbelt så mange en gymnasial uddannelse: i alt 47.000 personer – fordelt på 26.000 kvinder og 21.100 mænd.

Vender vi blikket mod antallet af personer, der har fuldført en uddannelser på ét af landets universiteter i perioden, er stigningen endnu mere markant: 1.100 kvinder og 2.500 mænd færdiggjorde en universitetsuddannelse i 1975 mod 23.500 kvinder og 18.500 mænd i 2022. Det betyder, at der i 2022 var 38.400 flere, der fuldførte en universitetsuddannelse sammenlignet med 1975.  

Farvel til de små landbrug
Antallet af landbrug i Danmark er faldet meget markant siden 1972. Dengang havde vi 134.000 landbrugsbedrifter med en gennemsnitsstørrelse på 22 hektar. I dag er der 31.000 landbrugsbedrifter med en gennemsnitsstørrelse på 86 hektar. De danske landbrug er altså væsentligt færre og omtrent fire gange så store i dag, som i 1972.

Alligevel er Danmarks samlede landbrugsareal blevet noget mindre siden 1972, hvor 2,9 mio. hektar blev dyrket med korn, ærter, kartofler og flere andre afgrøder. I dag dyrker landmændene 2,6 mio. hektar. Som andel af hele Danmarks areal svarer det til et fald fra 68 pct. til 61 pct. Til gengæld har vi fået mere skov siden 1972, hvor det dækkede 406.000 hektar af Danmark. I 2022 havde vi 643.000 hektar skov. Skov udgør dermed i dag 15 pct. af Danmarks areal mod 9 pct. i 1972.

Husdyr i landbrug

Langt de fleste landbrug i 1972 havde dyr. 91.000 landbrug havde kvæg og 111.000 havde grise. I dag har 9.000 bedrifter kvæg og 2.400 har grise. Udviklingen vidner om en stærk specialisering i dansk landbrug over perioden. Det ses også i udviklingen i bedrifternes størrelse. I 1972 havde bedrifter med kvæg i gennemsnit 30 dyr mod 160 i dag, og bedrifter med grise er gået fra 80 til hele 5.200 dyr. Det var altså almindeligt i 1972 for et landbrug blot at have nogle få dyr, hvor man i dag groft sagt enten har kvæg eller grise i stor skala eller slet ikke.

Bedrifter i alt samt bedrifter med hhv. kvæg og grise, 1972 og 2022

Anm.: En bedrift kan godt både have kvæg og svin, hvilket i højere grad var tilfældet i 1972. Derfor er summen af bedrifter med kvæg og svin højere end det samlede antal bedrifter.
Kilde: Landbrugsstatistik 1972, www.statistikbanken.dk/bdf11, www.statistikbanken.dk/hdyr2

Endnu i 1972 var der danske landmænd med arbejdsheste. De havde 14.000 heste til hjælp med forskelligt arbejde i marken som fx pløjning. I dag har danske landmænd stadig heste, men de er naturligvis udelukkende hobbyheste, fx som ridedyr.

Olieeventyr og vindmøller
En anden synlig forandring af det danske landskab er de mange vindmøller, der er vokset frem i dronningens regeringstid. Der er blevet flere og flere, og de er blevet større og større. I 1978 var der registeret 11 vindmøller. I dag er der ca. 6.800 – heraf knap 2.000 mindre vindmøller i private husstande, og 600 til havs.

Den danske produktion af energi samlet set har udviklet sig markant siden 1972. På det tidspunkt var Danmark afhængig af import af kul og olie fra udlandet. Men i 1972 startede den danske produktion af olie og naturgas, efter at der var blevet opdaget oliefelter i Nordsøen i 1960’erne. Indvindingen tog først for alvor fart i starten af 1980’erne, og steg herefter kraftigt frem til 2005. Fra slutningen af 1990’erne og frem til midten af 2010’erne var Danmark selvforsynende med energi, og kunne eksportere overskuddet.

Siden er produktionen i Nordsøen faldet, bl.a. fordi lagrene af olie og naturgas gradvis udtømmes. Til gengæld er den danske produktion af vedvarende energi udbygget markant siden 1970. Dog ikke nok til at dække forbruget, hvorfor Danmark ikke længere er selvforsynende med energi, men igen må importere energi for at kunne dække forbruget.

Det samlede danske energiforbrug har været nogenlunde konstant siden 1972 – på trods af stigningen i BNP.

Anm.: Energiforbruget er opgjort uden danske transportvirksomheder i udlandet.
Kilde: www.statistikbanken.dk/ene2HO og www.statistikbanken.dk/ene3H

Ud af biograferne – ind på museerne
Vores lyst til at se film i biografen har været kraftigt dalende siden 1972. Dengang blev der solgt 21,0 mio. biografbilletter. I 2022 var det kun 9,9 mio.

Den mest sete film i 1972 i Danmark var ”Olsen-bandens store kup” med 268.134 solgte billetter. Nummer to var ”Jeg hedder stadig Trinity” med 188.375 solgte billetter. 1972 var også premiereåret for en film, som siden er blevet kåret til én af verden bedste, nemlig ”The Godfather, 1”. Den solgte 60.664 billetter. Biografer og film - Danmarks Statistik (dst.dk)

Samtidig med at vi går mindre i biografen i dag end i 1972, er vi blevet gladere for at gå på museum – som der i løbet af de 52 år også er kommet flere forskellige typer af. Det gælder fx museumslignende institutioner som science-centre og kunsthaller. Kulturhistoriske museer har i hele perioden stået for den største andel af besøgene. I 2022 var der 15,6 mio. besøg i museernes udstillinger mod 6,2 mio. i 1972.

Museumsbesøg i mio. 1975-2022

Kilde: Publikation: Dansk kultur- og mediestatistik 1970-1985 - Danmarks Statistik (dst.dk), www.statistikbanken.dk/MUS og www.statistikbanken.dk/MUS1

De danske Margrethe’er

1. januar 2023 var dronning Margrethe 82 år gammel, mens gennemsnitsalderen for samtlige 2.197 Margrethe’er i landet på det tidspunkt var 61 år.

Dronningen blev født i 1940. Blandt befolkningen i Danmark i januar 2023 var der 51 andre fra samme årgang, der også hed Margrethe. Det er dobbelt så mange som årgang 1939, hvilket tyder på, at flere blev inspireret til at opkalde deres datter efter den dengang nyfødte prinsesse.

Også da dronningen blev udråbt i 1972, ser det ud til, at navnet har taget et lille hop op i popularitet. I hvert fald hvis man kigger på de nulevende Margrethe’er fra årgang 1972. Dem var der 24 af i januar sidste år mod henholdsvis 10 og 12 i årgangen før og efter.

Personer med navnet Margrethe fordelt på alder, januar 2023

Kilde: Særkørsel på baggrund af Danmarks Statistiks navnestatistik

FAKTA: Data fra dronningens regeringsperiode
Vi har bestræbt os på tidsmæssigt at komme så tæt som muligt på de to yderpunkter i dronning Margrethes regeringsperiode: 1972 og 2024.

De fleste af de nyeste data går dog kun til og med 2022, nogle enkelte har 2023-tal med. Ift. de tidligere data er 1970 det nærmeste, vi kunne komme, i andre tilfælde lidt efter 1972.

Link-samling
Supplerende links til de links, der er nævnt under diagrammerne.

Befolkning: www.statistikbanken.dk/BEFOLK1 og www.statistikbanken.dk/FOLK1AM

Middelevetid: www.statistikbanken.dk/HISB7

Folketingsvalg www.statistikbanken.dk/FVPCT

Forbrug (om digital betaling): Link IT-anvendelse i befolkningen 2022

Prisberegneren: https://www.dst.dk/da/Statistik/laer-om-statistik/prisberegner

Forbrug: 50 års oversigten 1995 https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/Publikationer/VisPub?cid=19617 og Forbrugsundersøgelsen 2022 https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/NytHtml?cid=48029

Dagsinstitutioner: 50-års oversigten 2001 https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=3189&sid=halvtres og www.statistikbanken.dk/BOERN2

Førstegangsfødende: Analysen ’Førstegangsfødende er blevet ældre’  https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/Analyser/visanalyse?cid=51827   

Uddannelse: www.statistikbanken.dk/UDDAKT30 og www.statistikbanken.dk/UDDAKT70

Biografer/film: Biografer og film - Danmarks Statistik (dst.dk)