Når tiden nærmer sig – en samtale om livet og døden
11.1.2024 15:04:49 CET | Moesgaard | Pressemeddelelse
Mød antropolog Stine Grønbæk Jensen, forfatter til bogen Vi har haft vores tid, og museumsinspektør på Moegaard Museum, Henrik Hvenegaard Mikkelsen, i en samtale om hvordan vi herhjemme og ude i verden forholder os til at blive ældre og nærme sig livets uundgåelige afslutning. Arrangementet foregår onsdag 24. januar på Moesgaard Museum

De gamle egyptere elskede livet og forberedte sig grundigt på efterlivet. I Moesgaard Museums aktuelle særudstilling Egypten - besat af livet kan man opleve egypternes ritualer og efterlivsforestillinger, der blandt andet omfatter en overbevisning om, at den afdøde er vigtig ”at holde i live”, så livet kan fortsætte sin evige cyklus med fødsel og død.
I nutiden er mange af os optagede af at optimere vores liv og sundhed, så vi kan leve så længe som overhovedet muligt. Vi taler om faste og superfoods, men døden og vores forhold til livets afslutning taler vi sjældent om.
Men hvilke tanker gør man sig egentlig, når livets afslutning nærmer sig? Og hvordan forholder man sig andre steder i verden til at blive gammel og skulle dø?
Det taler antropolog og ph.d i historie, Stine Grønbæk Jensen, og museumsinspektør på Moesgaard Museum, Henrik Hvenegaard, om i en samtale onsdag 24. januar på Moesgaard Museum. Arrangementet starter kl 19.00 og varer til kl 20.15.
Stine Grønbæk Jensen har lavet feltarbejde herhjemme blandt mennesker, som nærmer sig eller har rundet de 90 år og har skrevet bogen Vi har haft vores tid - når de ældste afrunder livet, hvor hun udforsker de eksistentielle sider af livets uundgåelige afslutning.
Henrik Hvenegaard beskæftiger sig med emner som familien, aldring og forholdet mellem generationer på tværs af tid og sted og har bl.a. lavet feltarbejde i Filippinerne.
DATO Onsdag 24. januar
TID Kl. 19.00 – 20.15
STED Moesgaard Museum, Auditoriet,
PRIS 150 kr. Medlemmer af Klub Moesgaard får 50 kr. i rabat.
Billetter kan købes i Moesgaard Museums webshop https://shop.moesgaardmuseum.dk/dk/momuevents
Nøgleord
Kontakter
Bodil JensenProgramredaktør og presseansvarlig for udstillinger og arrangementer
Tlf:20 46 63 73bj@moesgaardmuseum.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Moesgaard
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Moesgaard
PRESSEINVITATION: Oplev mayaernes skjulte verden20.8.2026 07:30:00 CEST | Presseinvitation
Moesgaard inviterer til reception på særudstillingen Maya – Riget under junglen
Henrik Bo Nielsen bliver ny bestyrelsesleder for Moesgaard12.8.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Ved årsskiftet får Moesgaard ny bestyrelsesleder, når Henrik Bo Nielsen overtager posten efter Anne-Marie Dohm, der som følge af museets vedtægter træder tilbage efter otte år på posten.
Moesgaard genopliver vikingernes vildeste styrkeprøver13.7.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra hæsblæsende bersærkerbaner til mystiske offerlunde: Prøv kræfter med historien på Moesgaard Vikingedage den 23-26. juli.
Moesgaard udgraver produktionsplads fra vikingetiden nord for Aarhus24.6.2026 06:48:32 CEST | Pressemeddelelse
Ny udgravning ved Søften viser et omfattende produktionsmiljø, der kan have forsynet vikingetidens Aarhus med tekstiler og håndværksprodukter.
Ny studenterudstilling på Moesgaard fortæller om relationen mellem mennesker om jord22.6.2026 10:14:45 CEST | Pressemeddelelse
Antropologistuderende fra Aarhus Universitet åbner 23. juni studenterudstillingen Mellem menneske og jord i samarbejde med Moesgaard. Udstillingen belyser relationen mellem jord og mennesker fra seks forskellige perspektiver.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum