Syddansk Universitet

Dansk-australsk partnerskab om grøn brint skal styrke den grønne omstilling

Del

Grøn brint er en uundværlig del af den grønne omstilling, men det er også en fuldstændig ny industri, der skal op at stå på rekordtid. Med støtte fra Innovationsfonden har Syddansk Universitet og Energy Cluster Denmark nu indgået et forsknings- og innovationspartnerskab med australske universiteter og hydrogenselskaber. 

Unsplash

- Vi har travlt.

Sådan siger Niels Rytter, lektor og sektionsleder af Operations Management på Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet (SDU), om udviklingen af grøn brint, der bl.a. skal gøre skibs- og flytrafikken og den tunge industri bæredygtig.

Derfor har Niels Rytter og hans kollegaer fra SDU’s campusser i Odense og Sønderborg taget initiativ til et nyt partnerskab mellem Syddansk Universitet, Energy Cluster Denmark, Adelaide University, Flinders University og South Australian Hydrogen Cluster.

Tanken er, at forskere og virksomheder fra to af verdens førende lande inden for vedvarende energi og grøn brint – Danmark og Australien – i højere grad skal dele viden og erfaringer, blive klogere på, hvordan vi hver især gør tingene, og på sigt også igangsætte konkrete forsknings- og innovationsprojekter sammen.

Det er der stort potentiale i, lyder det fra Niels Rytter:

- Man skal huske på, at det er en hel ny industri, det her, og den skal op at stå rigtig hurtigt, hvis man skal leve op til de politiske målsætninger, siger han.

- Der er ingen af værdikæderne, som eksisterer lige nu, så vi skal finde ud af, hvordan det skal skrues sammen for at være effektivt – lige fra vi får den grønne strøm fra vindmøller og solceller, måske også fra atomkraft, over produktionen og lagringen af grøn brint og brændstoffer til transporten ud til dem, der skal bruge den.  

Digitale simuleringer

Grøn brint kan bruges som brændsel i sin rene form, men det kan også tilsættes kulstof, hvorved det kan laves til grøn methanol, eller det kan tilsættes nitrogen og laves til ammoniak. Grøn methanol kan især bruges som brændstof inden for skibssfart, mens den grønne ammoniak kan bruges som gødning i landbruget.

Og alle disse processer skal også tænkes ind i produktionen, forklarer Niels Rytter. Det har forskerne tænkt sig at gøre ved hjælp af digital twins.

- Vi arbejder på at udvikle digitale simuleringsmodeller, som kan forudse, hvad der kommer af strøm fra sol og vind, samt hvad priserne bliver på det, og dernæst simulere og optimere produktionsflow for fabrikker og værdikæder med henblik på at minimere produktionsomkostninger og risici, samtidig med at kvaliteten og leveringsevnen sikres i forhold til kunde- og myndighedskrav, siger Niels Rytter.

- Alt det er man jo nødt til at vide, inden man bare går i gang med at bygge en masse fabrikker, anskaffe elektrolyse- og katalyse anlæg, købe tankbiler og så videre. Skal man installere to, tre eller fire anlæg? Hvilken type skal det være, hvornår og hvor meget skal de producere, hvad gør man med overskudsvarmen, kan den bidrage lokalt etc.?

I første omgang består partnerskabet med de australske universiteter og virksomheder af gensidige studieture og netværksmøder og af en fælles sommerskole for studerende. Aktiviteterne gennemføres både i Danmark og Australien.

Det er støttet med 783.000 kroner af Innovationsfondens program for globale innovationsnetværk.

Kontakter

Niels Rytter, lektor på SDU, ngry@iti.sdu.dk, tlf. 2910 3729

Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet

Professor, dr.med. Kim Brøsen, 70 år den 30. juli 202415.7.2024 14:57:59 CEST | Pressemeddelelse

Omdrejningspunktet for Kim Brøsens karriere har været ønsket om, at patienter får størst muligt gavn og færrest mulige bivirkninger ved at få den rigtige dosis af det rigtige lægemiddel til den rigtige pris, også benævnt rationel farmakoterapi. For mere end 40 år siden begyndte Kim Brøsen at forske i, hvordan arvelige forskelle i, hvor hurtigt lægemidler nedbrydes i leveren, har betydning for virkningen af lægemidler, og årtier før alle andre begyndte han at undersøge, om gentest før behandling kan bruges til at afgøre valg af lægemiddel og dosis. Han har især undersøgt antidepressiva, opioder og midler mod type 2-sukkersyge. Forskningsresultaterne er blevet offentliggjort i mere end 300 videnskabelige artikler og lærebogskapitler, som er blevet læst og flittigt citeret af andre forskere over hele verden. Faktisk så flittigt at han på et tidspunkt var den mest citerede forsker på Syddansk Universitet og blandt de mest citerede farmakologer i Verden. Kim Brøsen har altid haft et klart f

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye