Dansk-australsk partnerskab om grøn brint skal styrke den grønne omstilling
Grøn brint er en uundværlig del af den grønne omstilling, men det er også en fuldstændig ny industri, der skal op at stå på rekordtid. Med støtte fra Innovationsfonden har Syddansk Universitet og Energy Cluster Denmark nu indgået et forsknings- og innovationspartnerskab med australske universiteter og hydrogenselskaber.

- Vi har travlt.
Sådan siger Niels Rytter, lektor og sektionsleder af Operations Management på Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet (SDU), om udviklingen af grøn brint, der bl.a. skal gøre skibs- og flytrafikken og den tunge industri bæredygtig.
Derfor har Niels Rytter og hans kollegaer fra SDU’s campusser i Odense og Sønderborg taget initiativ til et nyt partnerskab mellem Syddansk Universitet, Energy Cluster Denmark, Adelaide University, Flinders University og South Australian Hydrogen Cluster.
Tanken er, at forskere og virksomheder fra to af verdens førende lande inden for vedvarende energi og grøn brint – Danmark og Australien – i højere grad skal dele viden og erfaringer, blive klogere på, hvordan vi hver især gør tingene, og på sigt også igangsætte konkrete forsknings- og innovationsprojekter sammen.
Det er der stort potentiale i, lyder det fra Niels Rytter:
- Man skal huske på, at det er en hel ny industri, det her, og den skal op at stå rigtig hurtigt, hvis man skal leve op til de politiske målsætninger, siger han.
- Der er ingen af værdikæderne, som eksisterer lige nu, så vi skal finde ud af, hvordan det skal skrues sammen for at være effektivt – lige fra vi får den grønne strøm fra vindmøller og solceller, måske også fra atomkraft, over produktionen og lagringen af grøn brint og brændstoffer til transporten ud til dem, der skal bruge den.
Digitale simuleringer
Grøn brint kan bruges som brændsel i sin rene form, men det kan også tilsættes kulstof, hvorved det kan laves til grøn methanol, eller det kan tilsættes nitrogen og laves til ammoniak. Grøn methanol kan især bruges som brændstof inden for skibssfart, mens den grønne ammoniak kan bruges som gødning i landbruget.
Og alle disse processer skal også tænkes ind i produktionen, forklarer Niels Rytter. Det har forskerne tænkt sig at gøre ved hjælp af digital twins.
- Vi arbejder på at udvikle digitale simuleringsmodeller, som kan forudse, hvad der kommer af strøm fra sol og vind, samt hvad priserne bliver på det, og dernæst simulere og optimere produktionsflow for fabrikker og værdikæder med henblik på at minimere produktionsomkostninger og risici, samtidig med at kvaliteten og leveringsevnen sikres i forhold til kunde- og myndighedskrav, siger Niels Rytter.
- Alt det er man jo nødt til at vide, inden man bare går i gang med at bygge en masse fabrikker, anskaffe elektrolyse- og katalyse anlæg, købe tankbiler og så videre. Skal man installere to, tre eller fire anlæg? Hvilken type skal det være, hvornår og hvor meget skal de producere, hvad gør man med overskudsvarmen, kan den bidrage lokalt etc.?
I første omgang består partnerskabet med de australske universiteter og virksomheder af gensidige studieture og netværksmøder og af en fælles sommerskole for studerende. Aktiviteterne gennemføres både i Danmark og Australien.
Det er støttet med 783.000 kroner af Innovationsfondens program for globale innovationsnetværk.
Kontakter
Niels Rytter, lektor på SDU, ngry@iti.sdu.dk, tlf. 2910 3729
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Yousif Subhi udnævnt til professor i øjensygdomme ved SDU19.12.2025 11:26:25 CET | Pressemeddelelse
Professoratet skal styrke forskningen i patientnære løsninger og ny teknologi til behandling af nethindesygdomme og bidrage til udvikling, kvalitet og ny viden på området.
SDU vil styrke fremtidens sundhedsvæsen med ny kandidatuddannelse i sundhedsøkonomi19.12.2025 10:07:21 CET | Pressemeddelelse
Syddansk Universitet vil fra sommeren 2026 udbyde en ny kandidatuddannelse i sundhedsøkonomi. Uddannelsen skal imødekomme et voksende behov for specialiseret viden om økonomi i sundheds- og velfærdsområdet.
Benjamin S. B. Rasmussen udnævnt til professor i radiologi og medicinsk teknologi ved SDU15.12.2025 14:03:46 CET | Pressemeddelelse
Professoratet skal styrke forskningen i medicinsk teknologi og bidrage til udvikling, kvalitet og ny viden på området.
194.000 har fortalt om bevægelsesvaner11.12.2025 10:32:04 CET | Pressemeddelelse
Danmark i Bevægelse har nu et unikt datamateriale, som kan bruges til at skabe bedre rammer for et aktivt liv for børn og voksne.
ERC-millioner til professor Rafsanjani: Slangerobot skal lytte sig frem i ukendt terræn9.12.2025 12:10:30 CET | Pressemeddelelse
Professor Ahmad Rafsanjani har netop modtaget en prestigefuld ERC-bevilling på 15 millioner kroner. Hans projekt vil lære bløde robotter at navigere ved hjælp af lyd, friktion og origami-teknik – en evne, der kan åbne døre til både sammenstyrtede bygninger og fjerne planeter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum