Bellagroup A/S

Tusindvis af elever indvier Copenhagen Gaming Week på fredag

Del

Når fire års udviklingsarbejde denne weekend kulminerer i den første udgave af Danmarks nye esport- og gamingfestival, Copenhagen Gaming Week, bliver det med deltagelse fra elever på skoler og gymnasier i København.

D. 12. – 14. januar 2024 omdannes Bella Center Copenhagen og Bella Arena til et ekspansivt univers dedikeret til gaming og alt, hvad denne verden indebærer. Inden den officielle åbning af festivalen er hele fredag formiddag reserveret til elever fra skoler og gymnasiale uddannelser under emnet ”Copenhagen Gaming Week 2024 Karrieredag – Hvad kan du blive inden for gaming og esport?”

I dag skaber mange børn og unge meningsfulde fællesskaber gennem gaming og håber, at kunne gøre karriere inden for feltet. Der mangler dog stadig inspiration, når fremtidsdrømmene skal gøres mere konkrete. Derfor er jeg glad for, at vi i København Kommune har bidraget til at skabe karrieredagen ved Copenhagen Gaming Week, som kan styrke børns og unges karrieremuligheder – og gavner gaming-branchen,” siger overborgmester Sophie Hæstorp Andersen.

På karrieredagen holder dygtige aktører og frontløbere fra gaming-industrien oplæg om deres spændende og varierede udviklingsrejser inden for branchen. Eleverne får et konkret indblik i gaming-industrien herunder de mange karrieremuligheder, branchen spænder over. Det gælder alt fra professionelle Counter-Strike-spillere til softwareudviklere, lyddesignere, eventplanlæggere, kommunikationseksperter, pressefolk og meget mere.

”Det digitale er blevet en kæmpestor del af vores liv og dermed også fremtiden. Derfor er det vigtigt med en karrieredag og Copenhagen Gaming Week, så vi får fokus på nysgerrigheden, kreativiteten og får børn og unge interesserede i de mange digitale muligheder, for mon ikke de digitale job er kommet for at blive, og de må også gerne være kreative” siger kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard.

Fremtidsdrømmene skal konkretiseres

Karrieredagsprogrammet inden eftermiddagens officielle åbning af Copenhagen Gaming Week er skabt i et parløb med Københavns Kommune, hvor økonomiudvalget tilbage i 2023 afsatte 500.000 kr. til at aktivere børn og unge på kommunens institutioner og uddannelser. Det har bl.a. udmøntet sig i et læringsforløb i Grøndal MultiCenter i efteråret 2023. Et forløb som også får bundet sin sløjfe med en række aktiviteter i Bella Center Copenhagen på karrieredagen.

I København skal vi være danmarksmestre i ungeliv. Det bliver vi kun, hvis vi møder de unge, hvor de er. En stor del af de unges liv centrerer sig om livet i det digitale univers. Det vil det også gøre i fremtiden, og endda i endnu højre grad. Derfor glæder det mig, at de unge ved et event som dette kan blive klogere på hvilke karrieremuligheder og jobs, der eksisterer inden for den digitale verden”, siger børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager.

Fakta om Copenhagen Gaming Week 2024 Karrieredag

  • Aktivering, vidensindhold og inspirerende talks for elever i udskolingen på københavnske skoler og gymnasiale uddannelser.
  • På programmet venter bl.a. oplæg fra CEO og co-founder af Gost Ship Games, Søren Lundgaard, manden bag Astralis og BLAST, Jakob Lund Kristensen, producer og founder af Danish Game Producers’ Network, Helena Sokol og medarbejdere i Politiets Online Patrulje.
  • Workshops for mellemtrin og udskoling i samarbejde med Future Classroom Lab under Center for Undervisningsmidler ved Københavns Professionshøjskole.
  • Op mod 2.000 elever ventes at besøge karrieredagen fredag d. 12. januar inden den officielle åbning af Copenhagen Gaming Week.

Nøgleord

Kontakter

Bellagroup A/S

Bellagroup er en af Danmarks største virksomheder inden for hoteller, konferencer, events og hospitality.

Venuedelen består af kongres-, event- og mødedestinationerne Bella Center Copenhagen, Bella Arena og Bella Sky Conference & Event, CIFF Showrooms og International House. Bellagroups egenproducerede, store events tæller bl.a. CIFF - Copenhagen International Fashion Fair, Bogforum og Copenhagen Gaming Week.

Bellagroup driver tre hoteller med internationalt anerkendte brands: Crowne Plaza Copenhagen Towers, AC Hotel Bella Sky Copenhagen og Copenhagen Marriott Hotel med til sammen næsten 1.600 værelser

Følg pressemeddelelser fra Bellagroup A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Bellagroup A/S

Bellagroup når vigtige milepæle i arbejdet med bæredygtighed og sætter ambitiøse mål for fremtiden2.5.2024 07:40:20 CEST | Pressemeddelelse

Trods travlhed i forretningen har Bellagroup i 2023 holdt fokus på arbejdet med bæredygtighed, og hospitalityvirksomheden er efter blot fire år nu kvart i mål på vejen mod at blive net zero i 2050. Hertil kommer en række nyimplementerede klimamålingsinitiativer og en dugfrisk dobbeltcertificering indenfor flere ISO-standarder. Næste skridt bliver en B Corp-certificering, samt arbejdet med at få kunder og leverandør med dybere ind i bæredygtighedsmaskinrummet.

Near, far, wherever you are: Titanic Live in Concert rammer Bella Arena med 76 mand stort symfoniorkester4.4.2024 07:03:00 CEST | Pressemeddelelse

Tag med på en cinematisk atlanterhavsrejse gennem en af filmhistoriens mest legendariske kærlighedshistorier til Titanic Live in Concert. For første gang i Danmark præsenteres James Camerons mesterværk på det store lærred akkompagneret af et live symfoniorkester og kor, som løfter James Horners udødelige musik og Celine Dions titelhit ud på åbent følelseshav.

Kendt brancheprofil bliver ny hoteldirektør på AC Hotel Bella Sky3.4.2024 08:07:47 CEST | Pressemeddelelse

Med sine ikoniske, lænende tårne, 811 værelser og en prisvindende rooftop-restaurant er AC Hotel Bella Sky Copenhagen kendt langt ud over Danmarks grænser. Nu får landets andet største hotel ny General Manager i form af Jesper Olesen, tidligere Clarion & Comfort Hotel Copenhagen Airport, som skal fokusere og accelerere forretningsudviklingen. Den tidligere direktør helliger sig fejringen og repositioneringen af Bellagroups 5-stjernede Marriott-hotel i indre by ovenpå en ambitiøs opgraderingsrejse.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye