Tusindvis af elever indvier Copenhagen Gaming Week på fredag
11.1.2024 12:01:07 CET | Bellagroup A/S | Pressemeddelelse
Når fire års udviklingsarbejde denne weekend kulminerer i den første udgave af Danmarks nye esport- og gamingfestival, Copenhagen Gaming Week, bliver det med deltagelse fra elever på skoler og gymnasier i København.

D. 12. – 14. januar 2024 omdannes Bella Center Copenhagen og Bella Arena til et ekspansivt univers dedikeret til gaming og alt, hvad denne verden indebærer. Inden den officielle åbning af festivalen er hele fredag formiddag reserveret til elever fra skoler og gymnasiale uddannelser under emnet ”Copenhagen Gaming Week 2024 Karrieredag – Hvad kan du blive inden for gaming og esport?”
”I dag skaber mange børn og unge meningsfulde fællesskaber gennem gaming og håber, at kunne gøre karriere inden for feltet. Der mangler dog stadig inspiration, når fremtidsdrømmene skal gøres mere konkrete. Derfor er jeg glad for, at vi i København Kommune har bidraget til at skabe karrieredagen ved Copenhagen Gaming Week, som kan styrke børns og unges karrieremuligheder – og gavner gaming-branchen,” siger overborgmester Sophie Hæstorp Andersen.
På karrieredagen holder dygtige aktører og frontløbere fra gaming-industrien oplæg om deres spændende og varierede udviklingsrejser inden for branchen. Eleverne får et konkret indblik i gaming-industrien herunder de mange karrieremuligheder, branchen spænder over. Det gælder alt fra professionelle Counter-Strike-spillere til softwareudviklere, lyddesignere, eventplanlæggere, kommunikationseksperter, pressefolk og meget mere.
”Det digitale er blevet en kæmpestor del af vores liv og dermed også fremtiden. Derfor er det vigtigt med en karrieredag og Copenhagen Gaming Week, så vi får fokus på nysgerrigheden, kreativiteten og får børn og unge interesserede i de mange digitale muligheder, for mon ikke de digitale job er kommet for at blive, og de må også gerne være kreative” siger kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard.
Fremtidsdrømmene skal konkretiseres
Karrieredagsprogrammet inden eftermiddagens officielle åbning af Copenhagen Gaming Week er skabt i et parløb med Københavns Kommune, hvor økonomiudvalget tilbage i 2023 afsatte 500.000 kr. til at aktivere børn og unge på kommunens institutioner og uddannelser. Det har bl.a. udmøntet sig i et læringsforløb i Grøndal MultiCenter i efteråret 2023. Et forløb som også får bundet sin sløjfe med en række aktiviteter i Bella Center Copenhagen på karrieredagen.
”I København skal vi være danmarksmestre i ungeliv. Det bliver vi kun, hvis vi møder de unge, hvor de er. En stor del af de unges liv centrerer sig om livet i det digitale univers. Det vil det også gøre i fremtiden, og endda i endnu højre grad. Derfor glæder det mig, at de unge ved et event som dette kan blive klogere på hvilke karrieremuligheder og jobs, der eksisterer inden for den digitale verden”, siger børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager.
Fakta om Copenhagen Gaming Week 2024 Karrieredag
- Aktivering, vidensindhold og inspirerende talks for elever i udskolingen på københavnske skoler og gymnasiale uddannelser.
- På programmet venter bl.a. oplæg fra CEO og co-founder af Gost Ship Games, Søren Lundgaard, manden bag Astralis og BLAST, Jakob Lund Kristensen, producer og founder af Danish Game Producers’ Network, Helena Sokol og medarbejdere i Politiets Online Patrulje.
- Workshops for mellemtrin og udskoling i samarbejde med Future Classroom Lab under Center for Undervisningsmidler ved Københavns Professionshøjskole.
- Op mod 2.000 elever ventes at besøge karrieredagen fredag d. 12. januar inden den officielle åbning af Copenhagen Gaming Week.
- Læs mere om Copenhagen Gaming Week og se det fulde program på www.copenhagengamingweek.dk
Nøgleord
Kontakter
Kaspar Mørk AriantoKommunikationsdirektørBellagroup
Tlf:22155657kaar@bellagroup.dkBellagroup A/S
Bellagroup er en af Danmarks største virksomheder inden for hoteller, konferencer, events og hospitality.
Venuedelen består af kongres-, event- og mødedestinationerne Bella Center Copenhagen, Bella Arena og Bella Sky Conference & Event, CIFF Showrooms og International House. Bellagroups egenproducerede, store events tæller bl.a. CIFF - Copenhagen International Fashion Fair, Bogforum og Copenhagen Gaming Week.
Bellagroup driver tre hoteller med internationalt anerkendte brands: Crowne Plaza Copenhagen Towers, AC Hotel Bella Sky Copenhagen og Copenhagen Marriott Hotel med til sammen næsten 1.600 værelser
Følg pressemeddelelser fra Bellagroup A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Bellagroup A/S
Bogforum 2026 samler litteraturen: Se årets fulde program3.9.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra Linn Ullmann og Art Spiegelman til romantasy, klimasamtaler, musik, mad og litteratur for de yngste. I weekenden den 30. oktober - 1. november samler Bogforum igen læsere, forfattere og nogle af tidens markante kulturpersonligheder i Bella Center Copenhagen. I dag offentliggøres det fulde program for tre dage med litteraturen som afsæt for fordybelse, udsyn og fællesskab.
25 år ved vandet – Copenhagen Marriott Hotel investerer i fremtidens gæsteoplevelser18.8.2026 10:59:36 CEST | Pressemeddelelse
Copenhagen Marriott Hotel markerer 25 år ved Københavns havnefront med fortsatte investeringer i hotellets udvikling. Til november går anden fase af en omfattende renovering i gang – et nyt kapitel i hotellets historie og en investering i de næste 25 år.
De første Pokémon-fans er blevet forældre: Nu spiller de med deres egne børn11.6.2026 09:15:40 CEST | Pressemeddelelse
København er i denne weekend én af blot tre byer i verden, der sammen med Tokyo og Chicago danner ramme om Pokémon GO's 10-års jubilæum. Mens tusindvis af danske og internationale fans strømmer til Fælledparken og resten af hovedstaden for at fange virtuelle skabninger, peger spilkulturfestivalen Copenhagen Gaming Week og samlekortsplatformen Nordic Card Show på en bemærkelsesværdig udvikling: Pokémon er blevet Danmarks største generationsbro i gaming.
Bogforum og Andel indgår treårigt partnerskab og lancerer ny klimascene8.6.2026 07:01:00 CEST | Pressemeddelelse
I et nyt treårigt partnerskab vil Bogforum og energi- og fibernetkoncernen Andel skabe et nyt samlingspunkt for samtaler om klima, natur og grøn omstilling – med litteraturen som indgang til nogle af tidens største spørgsmål og mest alvorlige udfordringer.
Bellagroup sætter ny standard for ansvarlig drift efter B Corp-certificering21.5.2026 11:01:06 CEST | Pressemeddelelse
Bellagroup offentliggør i dag sin ESG-rapport og årsrapport for 2025 – den første efter koncernen i fjor opnåede B Corp-certificering. Virksomheden, som tæller Bella Center Copenhagen og de tre hovedstadshoteller Copenhagen Marriott Hotel, Crowne Plaza Copenhagen Towers og AC Hotel Bella Sky, skærper nu sit fokus på at gøre bæredygtighed til en integreret del af driften.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum