Minkfarmer politianmeldt efter offentliggørelsen af chokerende billeder
Dyreværnsforeningen Anima har politianmeldt en dansk minkavler for brud på dyrevelfærdslovgivningen. Anmeldelsen sker på baggrund af nye billeder fra den pågældendes farm, som afslører chokerende forhold. Landbrugsminister, Jacob Jensen, skal i dag forholde sig til billederne på et samråd, som SF har indkaldt til i forbindelse med offentliggørelsen af billederne.
Blot et år efter genetableringen af danske minkfarme har dyreværnsforeningen Anima nu politianmeldt en dansk minkavler for brud på dyrevelfærdslovgivningen. Anmeldelsen sker på baggrund af chokerende billeder, som både viser en mink med et voldsomt betændt bidsår omkring øjet, dyr indsmurt i blod fra snuden og langt ned ad maven samt dyr ude af stand til at rejse sig.
“Billederne fra farmen er helt forfærdelige, og vi regner med, at politiet vil efterforske sagen og sigte minkavleren. Men vi håber også, at dokumentationen fra minkfarmen kan genopvække den politiske debat om at forbyde pelsavl. Billederne bekræfter jo, at det var en frygtelig fejl at tillade en reetablering af minkfarmene”, udtaler Mathias Madsen, kampagneleder hos Anima.
Minister kaldt i samråd
Kort efter Animas offentliggørelse af billederne kaldte SF’s dyrevelfærdsordfører, Carl Valentin, landbrugsministeren i samråd. Samrådet finder sted d. 11. januar kl. 10.30, og her skal ministeren svare på, hvordan han vil stoppe den behandling af mink, som billederne dokumenterer. Anima forventer, at ministeren vil se med stor alvor på sagen:
“Jacob Jensen må nødvendigvis i stærke vendinger tage afstand fra forhold, som dem vi har set dokumenteret i Nordjylland, og han bør også skride til handling. Men det eneste, der kan sætte en stopper for minkenes lidelser, er et forbud mod minkavl, og så er spørgsmålet jo, om ministeren er villig til at overveje det”, udtaler Mathias Madsen, kampagneleder hos Anima.
I kølvandet på samrådet skal Folketinget behandle et beslutningsforslag om at forbyde pelsavl, som Alternativet fremsatte i november.
Baggrund
Billederne fra den danske farm stammer fra den hidtil største undersøgelse af pelsproduktion i Europa. Udover de danske billeder er der offentliggjort materiale fra farme i Finland, Polen, Spanien, Letland, Litauen.
Afsløringerne fra de mange farme kommer på et tidspunkt, hvor EU-Kommissionen har forpligtet sig til at undersøge forholdene på europæiske pelsfarme i forbindelse med borgerinitiativet Fur Free Europe. 52.178 danskere har skrevet under på initiativet, der i alt nåede 1,5 mio. underskrifter på europæisk plan.
Kontakter
Mathias Elrød MadsenKampagneleder
Tlf:42 23 31 30mm@anima.dkBilleder
Anima
Anima er en dansk dyreværnsforening, som blev stiftet i 2000. Vi arbejder for, at dyr skal respekteres, ikke mishandles. Dette gælder uanset om det handler om kæledyr, landbrugsdyr, pelsdyr, forsøgsdyr eller dyr i underholdning.
Anima sætter ind, hvor der er et behov og vi arbejder målrettet for at opnå konkrete resultater for dyrene. Vi har fokus på at påvirke både politikere, virksomheder og forbrugere. Animas fornemmeste opgave er at være en stemme for dyrene, da de ikke kan tale for sig selv.
Følg pressemeddelelser fra Anima
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Anima
McDonald's åbning på Nørrebro mødt med protest4.12.2024 14:46:20 CET | Pressemeddelelse
Dyreværnsorganisationen Anima markerede onsdag morgen McDonald's kontroversielle tilbagevenden til Nørrebro med en protest. Blandt de første kunder i køen til fastfoodkædens nyeste restaurant gemte sig en kæmpekylling og aktivister fra Anima. McDonald’s løber fra sit løfte om at droppe turbokyllinger, lyder det fra Anima.
Aktivist-nisser pynter op til jul foran Coops hovedkontor2.12.2024 09:16:08 CET | Pressemeddelelse
Mandag morgen blev ansatte ved Coops hovedkontor mødt af aktivist-nisser fra dyreværnsorganisationen Anima, som var stået tidligt op for at pynte op til jul foran hovedkontoret. Anima vil i løbet af december sprede julestemning i Coop, i håb om at detailgiganten opfylder dyrevennernes juleønske og stopper salget af turbokyllinger.
Rumænien giver Danmark baghjul når det kommer til dyrevelfærd4.11.2024 06:10:00 CET | Pressemeddelelse
Det rumænske parlament har vedtaget et forbud mod mink- og chinchillaavl. Med beslutningen bliver Rumænien det 16. EU-land, der siger nej til pels. Beslutningen vender op og ned på den traditionelle rollefordeling i EU, og efterlader Danmark stadig mere isoleret. Det er på høje tid at, den danske regering følge trop, mener dyreværnsorganisationen Anima.
Ministre modtager 40.000 underskrifter for strengere straffe - dyrevenner og politiske partier kræver retfærdighed for dyrene30.9.2024 13:30:44 CEST | Pressemeddelelse
Dyreværnsorganisationen Anima har i dag afleveret 40.056 underskrifter for strengere straffe til fødevareminister Jacob Jensen og justitsminister Peter Hummelgaard. Adskillige partier på Christiansborg var med til at markere de mange underskrifter og udtrykte støtte til Animas krav om retfærdighed for dyrene.
Frederiksberg dropper turbokylling: Anima kræver, at McDonald’s og andre lokale virksomheder følger trop19.9.2024 06:06:00 CEST | Pressemeddelelse
I sit nye budget har Frederiksberg besluttet at forbyde turbokylling i al sit indkøb. Få meter fra rådhuset findes McDonald’s hovedkvarter. McDonald’s lovede i 2020 at udfase turbokyllinger, men er løbet fra løftet. Anima protesterer foran hovedkontoret for at opfordre virksomheden til at komme ind i kampen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum