Aalborg Universitet

Ny forskning skal finde svaret på, hvorfor mange diabetikere får invaliderende nervesmerter

Del

Med en bevilling på 10 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden skal forskere finde svaret på, hvorfor hver femte person med diabetes udvikler nerveskader, som resulterer i invaliderende smerter og kløe.

En tværfaglig gruppe forskere skal udvikle nye metoder til tidlig diagnose af nerveskader hos patienter med diabetes.
En tværfaglig gruppe forskere skal udvikle nye metoder til tidlig diagnose af nerveskader hos patienter med diabetes. Colourbox

Hvorfor udvikler nogle patienter med diabetes nerveskader med svære symptomer, mens andre ikke gør? Svaret kender vi ikke. Men faktum er, at disse personer ofte har så svært ved at blive behandlet, at det i høj grad påvirker livskvaliteten.

Men en ny bevilling på 10 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden iværksættes et forskningsprojekt, hvor en tværfaglig gruppe forskere skal udvikle nye metoder til tidlig diagnose af nerveskader hos patienter med diabetes. Håbet er, at det kan bidrage med ny viden, så det i fremtiden bliver muligt at forebygge nerveskader eller gøre det lettere at behandle symptomerne.

Projektet ledes af Professor Lars Arendt-Nielsen fra Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet og professor Peter Vestergaard fra Steno Diabetes Center Nordjylland, Aalborg Universitetshospital.

- I projektet skal vi udvikle nye teknologier, der udnytter biokemiske, optiske og neurofysiologiske metoder til at afdække funktionen af de nervefibre, som er årsag til patienternes symptomerne. Vi skal gennemføre en række undersøgelser af nervernes tilstand for at blive klogere på hvorfor nogle personer udvikler smerter eller klør og andre ikke gør, siger Lars Arendt-Nielsen.

En af teknologierne vil basere sig på små elektriske stimulationer af huden, der tilpasses, så de involverede nervefibre kan undersøges helt specifikt. Forskerne på Aalborg Universitet har arbejdet på at udvikle denne teknologi i 15 år, og nu er tiden kommet til at optimere og anvende den i stor skala på personer med diabetes.

Det er tanken, at personer, som kommer til Steno Diabetes Center for udredning og behandling, vil blive tilbudt at indgå i undersøgelserne.

- Da undersøgelserne ikke er forbundet med fare eller ubehag, håber vi, at mange ønsker at deltage, siger Lars Arendt-Nielsen.

Fakta: Om projektet

Projektet strækker sig over fire år og foruden Aalborg Universitet og Aalborg Universitetshospital deltager Steno Diabetes Center København, Steno Diabetes Center Århus, Danmarks Tekniske Universitet og Aarhus Universitet.



Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye