Smart City-teknologier vinder langsomt frem

Hvorfor skal busser og lastbiler holde i tomgang og belaste miljøet, når vi med smart teknologi, kan sende dem hurtigere videre? Hvorfor skal tusindvis af fodboldfans holde i kø på vej hjem fra en fodboldkamp, når vi kan give grønt lys med event-styring af lyskryds?

Smart City-begrebet går helt tilbage til 1974, hvor Los Angeles præsenterede en data-dreven analyse af statens tilstand. Vi skal dog frem til 00’erne og 10’erne, før Smart City-begrebet for alvor gjorde sit indtog i de danske kommuner. Begrebet udviklede sig nærmest til et buzzword, og der blev gennemført flere mindre forsøg rundt omkring i landets kommuner. 

Siden er der blevet mere stille omkring udviklingen af Smart Cities, men flere kommuner arbejder fortsat med at forløse potentialet. Der er dog stor forskel på, hvor langt kommunerne er fremme.

Esbjerg øger sikkerheden og sparer på energien

Esbjerg er en af de kommuner, som de seneste år har arbejdet målrettet på at anvende data og IT-løsninger til at udvikle infrastrukturen til gavn for borgerne og miljøet. Morten Lund Andersen, ingeniør ved Park og Mobilitet, står i spidsen for kommunens implementering af de nye teknologier:

”Vi bruger efterhånden en del data til at styre og optimere trafiksignaler og gadelys, så borgerne kommer hurtigere på arbejde og hjem igen - og forhåbentlig oplever et bedre serviceniveau,” fortæller Morten Lund Andersen.

Data bruges ikke alene til at sikre en effektiv afvikling af trafikken, men også til at øge sikkerheden:

”Vi har ude i selve midten af trafiksignalerne nogle sensorer, der detekterer cyklister. Det er med til at sikre, at der ikke opstår uheldige situationer, hvor bilister får grønt, så cyklister kommer i klemme.”

I dag er der sensorer og detektorer i alle Esbjerg Kommunes signalanlæg, og ifølge Morten Lund Andersen er det kun begyndelsen:

”Vi er også begyndt at sætte sensorer på gadelys, så de kun tænder op, når der egentlig er behov for det,” fortæller han.

Ved at dæmpe gadelyset om natten, så det kun tænder op til fuld styrke, når der egentlig er behov for det, opnår Esbjerg Kommune en mere miljøvenlig løsning og henter samtidig en økonomisk besparelse på 25 – 85 procent, alt efter hvilken pære der tidligere sad i gadelygten.

Levende data gør forskellen

Hos Verdo Teknik, der har leveret den Smart City-løsning, som Esbjerg Kommune benytter, er afdelingschef Lars Bjerre-Harpøth ikke i tvivl om, at Esbjerg snart vil høste endnu større glæde af de teknologiske frø, der er blevet sået igennem de seneste år.

”Teknologierne er blevet mere modne, og det, at vi i dag kan arbejde med levende og dynamiske data, gør en stor forskel. Det betyder, at vi kan begynde at forudse, hvordan flowet i trafikken skal være, og dermed kan vi både effektivisere og hente store miljøgevinster,” siger Lars Bjerre-Harpøth:

”Vi kan for eksempel nudge folk til at parkere på bestemte steder eller tage mere offentligt transport, fordi der ikke er plads i byen. Vi vælger altid den nemmeste løsning, hvis vi skal noget, så hvis den nemmeste løsning er offentlig transport, og den bliver synliggjort for os, - så vælger vi den. Ellers er vi jo bare så ufattelig gammeldags. I det lys tror jeg på, at Smart City kan være med til at bidrage til, at vi ændrer på den måde, vi gør tingene på.”

Ifølge Lars Bjerre-Harpøth kan vi forvente at se en fortsat udvikling, hvor for eksempel data fra parkeringstavler vil blive bragt direkte ind i bilerne. Det er en udvikling, der bliver hjulpet på vej af, at teknologierne bliver mere og mere åbne. Det betyder, at tredjeparts virksomheder uden problemer kan trække på data og ud fra fælles standarder udvikle nye IT-løsninger.

Det er nærmest kun fantasien, der sætter grænser, og teknologierne er på ingen måder forbeholdt trafikken. Levende data kan lige så vel bruges til at sikre, at der kun bliver brugt ressourcer på at tømme skraldespande, når de er fyldte eller nedbringe støj eller bidrage til intelligent klimatilpasning eller noget helt fjerde.

Politikerne tøver

I Esbjerg Kommune er Morten Lund Andersen nu gået i gang med at teste løsninger, som skal hjælpe byens busser hurtigere frem. Igen handler det om at opnå bedre service og bedre miljø. På sigt er der også overvejelser om Smart City-løsninger til udrykningskøretøjer og lastbiler, men hvor meget, det skal udvikles, er op til politikerne.

”Teknologien er der egentlig. Det er investeringen i den, der mangler. Nu gør vi en indsats for det i Esbjerg, men for mange kommuner vil politikerne først skulle blive enige om at slå til på det her emne. Jeg tror, at langt hen ad vejen, så mangler politikerne måske en lille smule information om, hvad Smart City-teknologierne egentlig giver,” siger Morten Lund Andersen: ”Altså, de kan spare penge ved at investere i et nyt signalanlæg. Vi kan få borgerne hurtigere til og fra arbejde, gladere borgere, osv. Det tror jeg, ville sætte mere skub i udviklingen.”

Lars Bjerre-Harpøth supplerer:

”Det er hele tiden under udvikling. Det er også sådan, at man skal se en Smart City. Om så det er, fordi man sætter sensor på nogle gadelys, eller man sætter sensor på skraldespande eller trafiksignaler. Det er hele tiden en kontinuerlig proces, og spørgsmålet er: Hvordan kan vi udnytte, at vi pludselig får nogle data? Det er sådan, at vi kan optimere vores byrum til de ting, vi gerne vil.”

Man kan høre Morten Lund Andersen og Lars Bjerre-Harpøth snakke mere om Smart Cities i seneste episode af podcast-serien ”Et grønt skridt foran”.