Landdistrikterne: Vigtigt at styrke SOSU-uddannelser gennem flere AMU-kursussteder udenfor de større byer
9.1.2024 15:28:54 CET | Landdistrikternes Fællesråd | Pressemeddelelse
Landdistrikternes Fællesråd roser ambitionerne om at styrke SOSU-uddannelserne via AMU-kurser, som regeringen netop har præsenteret som en del af ældreudspillet. Men det er vigtigt, at man også tilbyder AMU-kurserne flere steder udenfor de største byer, hvor behovet for social- og sundhedshjælp er størst, påpeger organisationen.

Regeringen har netop præsenteret første del af sit ældreudspil, som har fokus på at styrke social- og sundhedsuddannelserne ved at tilbyde uddannelsen gratis og via AMU-kurser, samt give flere mulighed for elevløn under uddannelsen. Landdistrikternes Fællesråds formand Steffen Damsgaard roser initiativerne for at fremme SOSU-uddannelserne, men opfordrer regeringen til at rette en særlig indsats mod AMU-kurserne udenfor de største byer.
- For at øge søgningen til SOSU-uddannelsen gennem AMU-kurser, er det vigtigt, at undervisningen tilbydes tæt på dem, der gerne vil tage kurserne. Derfor bør AMU-kurserne ligge fintmasket rundt i hele landet, på flere lokationer end vi kender fra SOSU-skolerne, så vi mindsker afstand som barriere, siger Steffen Damsgaard og uddyber:
- Mange, der arbejder som ufaglærte og ønsker at tage en SOSU-uddannelse, er typisk lidt ældre, har stiftet familie og er knyttet til det område, hvor de bor. Derfor bør uddannelsestilbuddene være meget mere decentrale og tilbydes i langt flere kommuner, sammen med de øvrige lokale uddannelsestilbud, for at blive en succes.
Den ældre og behandlingskrævende del af befolkningen, bor i høj grad udenfor byerne. Derfor er det vigtigt for borgernes sundhed, at der er tilstrækkeligt med SOSU-assistenter og -hjælpere i disse områder.
- I landdistrikterne er der ofte langt til sygehuse og mange steder er der lægemangel. Derfor er sygeplejersker samt SOSU-assistenter og SOSU-hjælpere et afgørende led i den nære sundhed, for de er netop dér, hvor borgerne er, siger Steffen Damsgaard og fortsætter:
- Vi kan forstå, at regeringen også vil fastholde et højere taxameter til uddannelserne og give uddannelserne et kvalitetsløft. Her ser vi gerne, at det bl.a. har fokus på, at de studerende opkvalificeres, så de på sigt kan varetage flere plejefunktioner og dermed forbedre sundheden lokalt, afslutter Steffen Damsgaard.
Nøgleord
Kontakter
Helle VendelboPresse- og kommunikationsansvarligLanddistrikternes Fællesråd
Tlf:31718938hve@landdistrikterne.dkFølg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Gødskningslov skærper land-by-konflikten: »Landet må ikke knække over«4.9.2026 13:11:50 CEST | Pressemeddelelse
Vejen til et bedre vandmiljø må ikke ende med en ekstra-regning, som kun betales i land- og yderområderne. Det mener Landdistrikternes Fællesråd, der frygter, at måden, som gødskningsloven skal gennemføres på, vil koste tusindvis af jobs i områder, der allerede kæmper med fraflytning, centralisering og færre arbejdspladser.
Årets landsby 2026 er… Stouby i Hedensted Kommune!27.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Stouby i Hedensted Kommune vinder titlen som Årets Landsby 2026. Årets Landsby-prisen uddeles for 30. gang, og bag prisen står Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen Landsbyerne i Danmark og Forenet Kredit.
Nu tager endnu flere sundhedslandsbyer kampen op mod ulighed i sundhed19.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sundhedstilstanden er udfordret i mange landdistrikter, hvor afstanden til læge, sundhedstilbud og forebyggende indsatser ofte er længere end i byerne. Nu bliver fire nye landsbyer en del af projekt Sundhedslandsbyer, hvor lokale fællesskaber skal løfte trivsel og sundhed samt inspirere andre landsbyer og kommuner til nye løsninger.
Landdistrikter: Kun hver femte søger mod en videregående uddannelse uden for de største byer5.7.2026 21:10:40 CEST | Pressemeddelelse
De politiske tiltag for at skabe flere og mere attraktive uddannelser og uddannelsesmiljøer uden for de største byer er ikke tilstrækkelige. Kun 21 pct. har søgt ind på en videregående uddannelse uden for København, Aarhus, Aalborg og Odense. Skal Danmark være i bedre balance, skal flere unge se en fremtid uden for de største byer, konkluderer Landdistrikternes Fællesråd.
Årets Landsby 2026: Finalisterne er… Ommel, Stouby og Jungshoved!24.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Jagten på Årets Landsby nærmer sig slutspurten, og nu er landsbyerne Ommel, Stouby og Jungshoved gået videre til finalen. Bag Årets Landsby-prisen, der kåres for 30. gang, står Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen Landsbyerne i Danmark og Forenet Kredit.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum