Nyudnævnt professor retter spotlyset mod den svære dyrevelfærd
Hun har brugt sit professionelle liv på at forske i de dele af produktionsdyrs liv, hvor der ikke findes nogen nemme velfærdsløsninger. Nu kan Mette S. Herskin kalde sig professor i ’Animal Welfare During Critical Life Events’.

I en eksportstald står Mette S. Herskin i grise til knæene. Hun går hjemmevant rundt mellem dyrene, sætter sig på hug og forklarer om forholdene, om dyrlægens opgaver, og om hvor vigtigt det er at komme derud, hvor tingene foregår i virkeligheden.
De mange smågrise er på vej fra én lastbil til en anden for at blive kørt til udlandet, hvor de først fedes op og siden slagtes. Og det er på dette tidspunkt i et griseliv, at Mette S. Herskin som forsker kan bidrage med viden om, hvad denne praksis betyder for dyrenes velfærd, og hvordan denne kan forbedres.
”Vi skaber som samfund nogle situationer, hvor dyrevelfærden kan blive udfordret, hvortil der er mange holdninger, og hvor de nemme løsninger ikke lige findes”.
Sådan forklarer Mette S. Herskin sit arbejdsområde ’Animal Welfare During Critical Life Events’, der kan oversættes til ”dyrevelfærd i udfordrede livssituationer” og for eksempel dækker kastration, slagtning og transport af dyr. Faktisk har hun brugt hele sit professionelle liv på at gøre sig selv og os andre klogere på, hvordan dyrs velfærd kan forbedres på trods af modsætninger mellem holdninger, produktion, økonomi og lovgivning. For nylig blev hun ansat som professor ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab (ANIVET) på AU Viborg, der er en del af Aarhus Universitet.
Mette S. Herskin lægger vægt på, at arbejdet med dyrevelfærd er et område, hvor der både er mange holdninger og mange interesser involveret. De seneste år har hun bidraget til rådgivning af Europa-Kommissionen på allerhøjeste niveau i det Europæiske Fødevaresikkerhedsagentur (EFSA). Hun ser det som en vigtig opgave at bidrage til den viden, som kan ligge til grund for beslutninger på dette område.
”Jeg måler ikke min egen succes i, hvor meget dyrs velfærd ændres – det er en samfundsbeslutning, om vi vil gøre det. For mig er det kvaliteten og relevansen af den viden, vi skaber, som er vigtig. For mig er det bedst, når beslutninger tages på grundlag af viden”, siger hun.
Et parcelhus fuldt af dyr
Mette S. Herskin er uddannet biolog fra Københavns Universitet med speciale i dyrs adfærd. Hun har beskæftiget sig med dyrevelfærd hos produktionsdyr, siden hun i 1996 tog fra Sjælland til Foulum for at blive klogere på netop produktionsdyrenes velfærd.
Interessen for dyr har hun med sig hjemmefra, hvor hendes far var dyrlæge og forsker, hendes mor var lærer, og parcelhuset desuden var fuldt af dyr.
”Jeg var omgivet af dyr og viden, og så var stien jo ligesom lagt”, forklarer hun selv.
I dag fylder de interesser en del i både arbejds- og privatlivet. Mette S. Herskin bor nord for Viborg sammen med sin mand, som også er biolog og driver Viborg-virksomheden Loligo Systems, der udvikler og sælger laboratorieudstyr til forskere fra hele verden. Sammen driver de to et hobbylandbrug med frugtplantage, skovrejsning og græsning af engarealer. Også her er der mange dyr. Af de tre børn bor den yngste stadig hjemme.
Ikke bange for de svære debatter
Sin nye titel som professor i ’Animal Welfare During Critical Life Events’ ser Mette S. Herskin som en mulighed for at få forskningsmæssig fokus på netop de områder, hvor der ikke er nogen nemme løsninger.
”Jeg vælger at se det som et signal om, at der skal fokus på de her udfordringer, og jeg er glad for at arbejde et sted, som tør tage fat i de svære emner og give dem en platform”, siger Mette S. Herskin.
Selv insisterer hun på at se udfordringerne i øjnene og er ikke bange for at deltage i de svære debatter. Hun har været en del af ’Bestil en forsker’ og holdt oplæg for skolebørn om vores forhold til de dyr, som mange af os spiser. Før jul var hun på TV2 News, hvor hun kommenterede kritik fra dyreværnsorganisationer og svineproducenter rettet mod EU’s nye udspil til regler for transport af produktionsdyr.
Og for at få et større indblik i transporten af dyr i praksis har hun fulgt en transport af danske grise til Spanien, fulgt kalve under transport fra Danmark til Holland og for nyligt besøgt et tysk slagteri, der slagter æglæggende høner – en gruppe fjerkræ, som ikke kan slagtes i Danmark. For Mette S. Herskin giver sådanne ture ud i virkeligheden næsten altid inspiration til kommende forskning og udvikling.
Mulighed for at forme fremtiden
Til sommer får Aarhus Universitet en ny dyrlægeuddannelse på AU Viborg, og det kommer til at give endnu flere fordele ved at være professor i den svære dyrevelfærd. Det nye uddannelsesmiljø kommer nemlig til at skabe et stærkt forum for kollegaer, som beskæftiger sig med veterinære problemstillinger. Og ifølge Mette S. Herskin giver det en unik mulighed for at være med til at forme de dyrlæger, der selv en dag skal stå ude i eksportstaldene og på slagterierne.
Endelig understreger den nyslåede professor, at hendes arbejde aldrig ville have nået professorniveau uden kollegaer og samarbejdspartnere, som alle har slidt for at opnå resultaterne. Bag professoren står nemlig en hel gruppe mennesker – studerende, forskere, teknikere, statistikere og også samarbejdspartnere fra erhvervsliv og myndigheder:
”Jeg har et fantastisk team, som igen og igen har vist, at når tingene bliver svære, så holder vi linjen. Mit team burde være med på billedet – men nogen skulle jo blive hjemme og lave noget”, siger hun og smiler.
Kontakter
Ida Brems SørensenDCA
Tlf:93508230ib@dca.au.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Et farvel til afhængigheden af pesticider?22.12.2025 09:36:40 CET | Pressemeddelelse
Et internationalt forskerhold har spurgt 517 eksperter: Hvad sker der, hvis vi skærer drastisk ned på forbruget af pesticider? Svaret peger på store gevinster for miljø og sundhed, men også på svære valg for landmænd og politikere.
Aarhus Universitet dykker ned i Bovaer-effekter i malkekvægsbesætninger19.12.2025 09:46:21 CET | Pressemeddelelse
Som følge af de reaktioner på brugen af Bovaer i de danske malkekvægsbesætninger, der er beskrevet i løbet af efteråret 2025, igangsætter Aarhus Universitet nu et projekt, der skal undersøge effekter af Bovaer i en lang række danske malkekvægsbesætninger. Projektet er bestilt af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Hunga-udbrud giver ny viden om, hvordan vulkaner kan påvirke klodens klima og ozonlag19.12.2025 07:31:45 CET | Pressemeddelelse
Aarhus-forsker har sammen med et internationalt hold dokumenteret, hvordan et gigantisk undersøisk vulkanudbrud i 2022 sendte enorme mængder vand op i stratosfæren og kastede den ud i ubalance.
Fødevaregiganter skjuler de største miljøsynder18.12.2025 10:35:08 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse fra Aarhus Universitet afslører, at verdens største fødevarevirksomheder fokuserer på klima i deres bæredygtighedsrapporter, mens de mest alvorlige miljøpåvirkninger, som kvælstofforurening og biodiversitetstab, næsten ignoreres. Det kan få store konsekvenser for den grønne omstilling.
Forskning: ESG-krav ændrer landbrugets spilleregler17.12.2025 14:20:13 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse fra Aarhus Universitet viser, hvordan EU’s rapporteringskrav og andre bæredygtighedsinitiativer skaber et massivt datapres i fødevaresektoren. For landmænd betyder det mere end papirarbejde: det kan ændre strukturen i dansk landbrug.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum