CEPOS: Lovmøllen fortsætter med fuld hastighed under SVM-regeringen
9.1.2024 11:55:32 CET | Cepos | Pressemeddelelse
Nye beregninger fra CEPOS viser, at SVM-regeringen efter sit første år ved magten fortsætter S-regeringens tårnhøje tempo i lovgivningen. Det kan gå ud over kvaliteten af lovgivningen

Statsminister Mette Frederiksen sagde d. 2. juni 2021 fra Folketingets talerstol, at ’lovmøllen kører for meget og for hurtigt. Der er ikke ordentlig tid til refleksion og til overvejelse’.
Alligevel viser ny CEPOS-beregning, at hastigheden i lovgivningen er fortsat i højt tempo efter SVM-regeringens første år ved magten.
SVM-regeringen har således i dens første leveår i gennemsnit brugt 52,8 dage på at behandle et lovforslag. Da regeringen tiltrådte i december 2022, hastebehandlede den en række lovforslag. Og medregner man disse hastebehandlinger, er lovbehandlingstiden nede på 50 dage i gennemsnit.
“Sammenligner man med tidligere år og andre perioder, er lovbehandlingen gået hurtigere under S- og SVM-regeringen end nogensinde før,” siger Jonas Herby, specialkonsulent i CEPOS.
Til sammenligning brugte de seks forhenværende regeringer før Mette Frederiksen nemlig mellem 76,6 og 63,6 dage i gennemsnit på at behandle et lovforslag, viser en tidligere analyse fra CEPOS.
“Effektivitet bliver ofte betragtet som en god ting, men det er det altså ikke nødvendigvis i denne sammenhæng. Det er en central del af demokratiet, at alle parter kan komme til orde og ikke bliver tromlet over. Med det nuværende tempo risikerer man dårligere lovgivning,” siger Jonas Herby, specialkonsulent i CEPOS.
Jonas Herby kan kontaktes på 27 28 27 48 for uddybende kommentarer.
Nøgleord
Kontakter
Jonas HerbySpecialkonsulentCEPOS
Tlf:27282748herby@cepos.dkFølg pressemeddelelser fra Cepos
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cepos
Ny CEPOS-analyse: Regeringens boligpolitik risikerer at gøre boliger dyrere22.9.2026 13:13:29 CEST | Pressemeddelelse
Flere af regeringens boligpolitiske forslag risikerer at modarbejde målet om flere og billigere boliger. Især i København kan forslagene øge presset på boligpriserne, viser ny analyse fra CEPOS
Ny CEPOS-analyse: Kan din kommune holde på medarbejderne i ældreplejen? Se listen her18.9.2026 08:52:07 CEST | Pressemeddelelse
Kommunerne har vidt forskellige resultater, når det gælder fastholdelse af medarbejdere i ældreplejen. Landets højeste personaleudskiftning er 45 procent, mens laveste er 17 procent, viser ny CEPOS-analyse
Ny CEPOS-analyse: Loft over rentefradrag rammer iværksættere hårdt16.9.2026 07:28:08 CEST | Pressemeddelelse
Selvstændige er kraftigt overrepræsenterede blandt de danskere, der vil blive ramt af regeringens forslag om et loft over rentefradraget. Det kan forringe vilkårene for små og nye virksomheder, viser ny analyse fra CEPOS
Ny måling: Danskere foretrækker lavere skat på arbejde frem for billigere mad3.9.2026 12:07:31 CEST | Pressemeddelelse
Kun 32 pct. af danskerne vil hellere have lavere moms på fødevarer, mens 40 pct. foretrækker lavere skat på arbejde, viser en ny meningsmåling, som Norstat har lavet for CEPOS
Ny CEPOS-analyse: Sådan rammes familietyper af regeringens fastfrysning af beløbsgrænser19.8.2026 12:33:24 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens fastfrysning af beløbsgrænser rammer alle familietyper. En arbejderfamilie mister 4.500 kr. årligt, svarende til 0,7 pct. af familiens disponible indkomst. En direktørfamilie mister til sammenligning 13.000 kr., hvilket svarer til 1,1 pct. af den disponible indkomst, viser ny CEPOS-analyse
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum