FH og DLF: Kæmpe potentiale ved investeringer i fagligt svage elever

Hvert år går tusindvis af unge ud af folkeskolen uden at bestå fagene dansk og matematik. I 2023 var det 12,5% af årgangen svarende til ca. 8.000 elever. Tallene bakkes op af den nyeste PISA-undersøgelse for 2022, som viser, at danske elever klarer sig dårligere i læsning og matematik, end de gjorde for fire år siden.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har udarbejdet en analyse for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), der viser, at den isolerede effekt af at løfte de svageste elever i grundskolen med to karakterer i dansk og matematik giver et varigt arbejdsudbud på 4.600 fuldtidsbeskæftigede. Derudover giver dette løft af de unge et provenu i form af fx skatteindtægter til staten på 1,2 mia. kr. Analysen fra AE viser også, at løftet af de svageste elever betyder en reduktion på hele 4.400 unge ud af de nuværende 43.000 unge mellem 15 og 24 år, der står uden job og uddannelse efter folkeskolen.

Analysen forholder sig ikke til, hvilken indsats der skal til for at løfte gruppen, men peger på, at en succesfuld indsats rummer et stort potentiale.

Næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation, Nanna Højlund, er meget begejstret for analysens resultater:

”Analysen sætter en tyk streg under, hvor vigtigt det er, at vi som samfund investerer i de unge, der har mest brug for det. Det giver et stort provenu, et stort og varigt arbejdsudbud på 4.600 fuldtidsbeskæftigede – som regeringen jo netop efterspørger i øjeblikket – og så er der altså færre unge, der ender uden uddannelse og job. Så for mig handler det i lige så høj grad om trivsel og livskvalitet for de unge,” siger Nanna Højlund.

En af de største udfordringer i folkeskolen er den store gruppe, som afslutter folkeskolen uden at opnå tilstrækkelige kompetencer til efterfølgende at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Det har fået regeringen til i det nyligt præsenterede folkeskoleudspil at afsætte 500 mio. kr. fra 2028 til intensiv undervisning i dansk og matematik. Reformkommissionen foreslår, at der afsættes 650 mio. kr. til en lignende indsats, men analysen fra AE viser altså, at en investering på op til 1,2 mia. kr. er økonomisk rentabel for samfundet.

Formand for Danmarks Lærerforening, Gordon Ørskov Madsen, er enig med Nanna Højlund:

”Analysen viser tydeligt, at der er store potentialer i at løfte de svageste elever i folkeskolen. Alt for mange unge ender i dag med et liv på kanten af arbejdsmarkedet. Mange kunne vi gøre mere for, og ofte ved vi også, hvad der skal til, men vi mangler ressourcerne til at sætte ind. Det er ærgerligt, for hver gang vi taber unge på gulvet, ender det med at blive meget dyrt, både for de unge selv og for samfundet.”

Regeringen på rette vej, men pengene skal passe

Forslaget om intensiv undervisning i dansk og matematik er et blandt flere forslag i regeringens folkeskoleudspil, som også indeholder forslag om juniormesterlære, obligatorisk erhvervspraktik, og som også giver skoler og kommuner frihed og mulighed for at gøre elevernes skoledag kortere. Ifølge Gordon Ørskov Madsen er der mange gode elementer i udspillet, men han understreger, at pengene er nødt til at følge med, hvis skolen skal kunne løfte de fagligt svageste elever:

”Der er mange gode ambitioner i folkeskoleudspillet, men vi kan ikke indfri dem, hvis økonomien ikke følger med. Alle vil gerne løfte de fagligt svageste elever, men det er en meget stor og kompleks opgave, og der findes ingen ’quick fixes’. Det kræver omfattende indsatser, hvis vi skal lykkes med det,” siger Gordon Ørskov Madsen.

Nanna Højlund er enig i, at den samlede økonomi skal passe, og samtidig understreger hun, at der ikke er nogen grund til at vente helt til 2028 med den målrettede indsats i dansk og matematik:

”For hvert år der går, uden at vi gør noget for vores unge mennesker, genskaber vi et problem for de unge og for samfundet, og derfor ser jeg meget gerne, at regeringens indsats bliver rykket frem. Og så er det meget, meget vigtigt, at økonomien i folkeskoleudspillet passer, for hvis pengene i forslaget ikke passer, vil kommunerne og folkeskolerne ikke kunne løfte opgaven. Det gælder både i forhold til den opgave, folkeskolerne skal løfte, men det gælder også i forhold til fritidsordning og SFO, som skal kompenseres i det omfang, skoledagen bliver kortere og behovet for fritidstilbud større,” udtaler Nanna Højlund.

AE's analyse kan læses på fho.dk

Kontakt: FH's pressetelefon: 26 11 97 10 og DLF's pressetelefon: 88 53 36 86