Dyrenes Beskyttelses internat i Nordjylland får over 4 millioner: Nu får dyrene deres helt egen dyrlægeklinik
En fondsbevilling på 4,4 millioner fra Melsen Fonden har sikret, at dyrene i Nordjylland nu får deres helt egen, topmoderne dyrlægeklinik. Det er rigtig godt nyt for de nordjyske dyr, lyder det fra Dyrenes Beskyttelse.

Dyrenes Beskyttelses internat i Nordjylland står over for en stor udvidelse, når de den 12. januar tager første spadestik til en helt ny og topmoderne dyrlægeklinik. Klinikken kommer til at ligge på dyreinternatet i Hjallerup, og de nye faciliteter kommer til at gøre en stor forskel for dyrene.
Nordjyllands Internat har nemlig modtaget en donation på ikke mindre end 4,4 millioner kroner - og med de penge kan opførelsen af den nye klinik starte i januar 2024. Pengene er doneret af den nordjyske fond Melsen Fonden.
- Det har været en udfordring, at vi ikke selv har haft faciliteterne til at udføre røntgen. I fremtiden vil vi selv kunne stå for størstedelen af de operationer, der er nødvendige, for eksempel tandrøntgen, tandoperationer og røntgen generelt men også andre operationer, siger Karina Fisker, internatchef i Dyrenes Beskyttelse.
- Derfor er vi meget taknemlige for donationen fra Melsen Fonden, som netop muliggør opførelsen af en ny og topmoderne dyrlægeklinik, hvilket bliver medvirkende til, at vi i fremtiden kan hjælpe endnu flere dyr.
I 2023 har antallet af indleverede dyr været stigende, og med omkring 1.400 dyr på internatet om året er behovet for egne behandlingsmuligheder på Nordjyllands Internat vokset.
Dyrlægeklinik øger dyrevelfærden for nordjyske dyr
Den nye dyrlægeklinik kommer til at øge velfærden for både internatdyr og nordjydernes kæledyr. Det bliver nemlig også muligt at bruge klinikken som privatperson, og på den måde skal klinikken være med til at afhjælpe manglen på dyrlæger i Nordjylland.
- Fremover bliver det nemmere at få sit kæledyr tilset af en dyrlæge, når man er bosat i Nordjylland. Der er mangel på dyrlæger heroppe, og det vil vi gerne være med til at afhjælpe.
Når man bruger klinikken til sine egne dyr, er man samtidig med til at støtte internatdyr i nød, da pengene går direkte til dette formål, siger Karina Fisker.
I fremtiden kan dyreinternatet i Nordjylland tage imod flere dyr end tidligere. Donationen er med til at minimere både ventetid og transport.
- I situationer, hvor der er tale om mere end et almindeligt sundhedstjek, skal dyrene i dag transporteres til andre klinikker, hvilket oftest har været en times køretur hver vej. Med etableringen af vores egen dyrlægeklinik undgår vi denne transporttid, samtidig med at vi kan sikre, at dyrene hurtigere får den rette behandling, siger Karina Fisker.
Kontakter
Medievagten i Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)
Om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skrald fra sommerens fester bliver dødsfælder for dyrene27.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommerens mange festivaler og udendørsarrangementer betyder hvert år mere skrald i den danske natur. Skraldet skæmmer ikke blot landskabet, men kan også være livsfarligt for vilde dyr. Dyrenes Beskyttelse opfordrer danskerne til at rydde op efter sig, når festen er forbi.
Landbrugets løftebrud: Fortsat 25.000 døde pattegrise om dagen26.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal afslører status quo i dansk svineproduktion. Hver dag dør over 25.000 pattegrise i Danmark – det samme niveau som sidste år, trods løfter om forbedringer. Dyrenes Beskyttelse kritiserer den manglende handling og efterlyser konkret regulering frem for frivillige hensigtserklæringer.
Opråb til hundeejere: Disse halsbånd må du ikke længere bruge25.6.2025 14:33:44 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. juli bliver pighalsbånd forbudt for hundeejere i Danmark. Dyrenes Beskyttelse glæder sig over de nye regler og minder om, at stødhalsbånd allerede har været ulovlige i mange år – selvom de stadig formodes brugt i det skjulte.
Pak hækkesaksen væk lidt endnu – og red liv i din have23.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For fugleunger, insekter og pindsvin er haven et sted, hvor de kan finde ro, skjul og føde - men hvert år går de en farlig sommer i møde med skarpe sakse og hækkeklippere. Dyrenes Beskyttelse advarer derfor haveejere imod at klippe hækken for tidligt.
Dyrenes Beskyttelse jubler over EU-forbud mod mink20.6.2025 14:34:21 CEST | Pressemeddelelse
Dyrevelfærden bliver styrket i Europa. Fredag satte EU nemlig mink på sin invasivliste, hvilket også betyder forbud mod minkavl fra 2027. Det vækker stor glæde hos Dyrenes Beskyttelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum