OJ Rådgivende Ingeniører skifter navn til Sweco
8.1.2024 11:01:59 CET | Sweco | Pressemeddelelse
Sweco og OJ Rådgivende Ingeniører smelter nu sammen under navnet Sweco og bliver markedsleder inden for byggeri.

Siden Sweco i efteråret 2023 opkøbte OJ Rådgivende Ingeniører, herunder OJ Brandrådgivning, har sammenlægningen af de to virksomheder været i fuld gang. Integrationen skrider planmæssigt fremad, og derfor er det nu naturligt at samle kræfterne under navnet Sweco.
Det betyder, at endnu flere kunder og samarbejdspartnere nu vil møde Sweco-navnet over hele landet.
”Vi har brugt den seneste tid på at lære hinanden at kende, flytte sammen, arbejde sammen på projekter og få en fælles hverdag op at køre. Hertil har markedet taget særdeles positiv imod nyheden om, at vi går sammen. Derfor giver det mening, at vi også af navn nu går ud som én samlet rådgiver og viser, hvad vi kan sammen,” siger Lars Bork, direktør for Byggeri Øst i Sweco.
En stor lokal rådgiver
Som samlet forretning tæller Sweco 855 specialister inden for byggeri på tværs af hele landet med kompetencer i Aalborg, Aarhus, Viborg, Vejle, Billund, Horsens, Esbjerg, Kolding, Silkeborg, Herning, Sønderborg, Odense, Roskilde og København.
Den styrkede byggeriforretning beskæftiger sig med klassiske ingeniørdiscipliner inden for byggeri samt fagrådgivning inden for blandt andet bygherrerådgivning, bygningsdesign, byggeledelse og arbejdsmiljø, energi- og indeklima, LCA og EPD, commissioning samt brandrådgivning.
”Vi er startet rigtig godt på vores nye og spændende kapitel med Sweco. Vi komplementerer hinanden utroligt godt både fagligt og forretningsmæssigt med et udpræget ønske om at være til stede lokalt i de samme nærmiljøer som vores kunder. Den tilgang fortsætter vi med, helt som vi har gjort det de seneste 77 år i OJ Rådgivende Ingeniører. Derfor føles det helt naturligt at lade vores nye hverdag som Sweco afspejle sig i navnet,” siger Kenneth Thonsgaard, tidligere partner og forretningschef i OJ Rådgivende Ingeniører, og nuværende direktør for Byggeri Vest i Sweco.
”Selvom vi kun har været en del af Sweco i få måneder, mærker vi allerede de store muligheder, det giver at forene vores kompetencer. Sammen har vi fået de nødvendige muskler, der gør os i stand til at tilbyde en større portefølje af ydelser og kompetencer til vores kunder og løse alt fra de små opgaver til de største og mest komplekse projekter sammenhængende og gennemtænkt.”
Sweco i Danmark tæller samlet 1.800 medarbejdere, der dækker en bred portefølje af arkitekt- og ingeniørkompetencer inden for byggeri, arkitektur, infrastruktur, transport, vand, miljø, energi, geoteknik, byplanlægning og digitale løsninger.
Nøgleord
Kontakter
Kristian TorpPresseansvarligSweco Danmark
Tlf:+45 28 78 25 00kristian.torp@sweco.dkBilleder
Sweco planlægger og designer fremtidens bæredygtige byer og samfund. Med vores kunder og den samlede viden hos vores 21.000 arkitekter, ingeniører og andre specialister, skaber vi sammen løsninger, der adresserer urbanisering og digitalisering og gør vores samfund mere bæredygtige.
Følg pressemeddelelser fra Sweco
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sweco
Sweco overtager historisk rolle som Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for støj18.2.2026 13:40:35 CET | Pressemeddelelse
I en tid med stigende fokus på sammenhængen mellem støj, sundhed og samfundsøkonomi overtager Swecos akustikere ansvaret for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Støjmålinger
Sweco Danmark leverer rekordindtjening i solidt 202511.2.2026 10:02:45 CET | Pressemeddelelse
Arkitekt- og ingeniørrådgiveren Sweco Danmark fastholder i 2025 rekordomsætningen og forbedrer markant indtjeningen, der lander på højeste niveau nogensinde.
Sweco og Spottet i Skive lancerer seks benspænd for en planetær byggeskik27.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Seks skrappe krav om blandt andet genbrug, lokale ressourcer, færre kvadratmeter og bidrag til biodiversitet skal skubbe til branchen. Kravene implementeres i arbejdet med det regenerative egnshus Spottet i Skive.
Data punkterer myten: 370.000 kvm fortove er ikke så slidte, som mange tror8.1.2026 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Er fortovene virkelig så slidte, som mange går og tror? En ny Sweco-analyse giver Thisted Kommune det første komplette billede af kommunens 370.000 kvm fortov. Resultatet udfordrer den udbredte opfattelse af, at fortovene generelt skulle være nedslidte. De objektive data viser nemlig en markant bedre tilstand end forventet.
Ny Sweco-analyse viser markant klimagevinst ved genbrug af betondæk18.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Genbrugte betondæk kan fjerne næsten 10 procent af klimaaftrykket fra nybyggeri. Det fremgår af et nyt Sweco Notat med erfaringer fra et konkret projekt i København. Også for biodiversiteten er der markante gevinster.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
