Historisk travl dag for SOS International i Norden
Det er intet under, hvis medarbejderne på SOS Internationals alarmcentraler for vejhjælp i Aarhus, Stockholm, Oslo og Helsinki har kimen for ørerne. Ekstremt vintervejr i de nordiske lande betyder, at den 3. januar blev den travleste dag nogensinde, målt i opkald til alarmcentralerne.

Ekstreme kuldegrader med under 40 graders frost i Nordsverige, Norge og Finland og snestorm i blandt andet Danmark og Sydsverige kan mærkes på trafikken, hvor bilister har haft brug for hjælp til at starte frosne biler og komme fri af snedriver og grøfter.
Onsdag den 3. januar modtog SOS Internationals alarmcentraler for vejhjælp i alt over 18.000 opkald fra svenske, danske, norske og finske bilister med behov for vejhjælp. Det er det højeste antal opkald i SOS Internationals 63 år.
- Når ekstremt vejr rammer, kan vi med det med det samme mærke det på vores alarmcentraler. 2024 er begyndt med en fælles udfordring med sne og kulde i både Danmark, Norge, Sverige og Finland, og det har givet et historisk højt antal opkald, siger Jan Sigurdur Christensen, CEO, SOS International.
Danskerne indtager førstepladsen med 59 procent af alle opkaldene til alarmcentralerne for vejhjælp den 3. januar. Sverige tegner sig for 19 procent, Norge 13 procent og Finland for 9 procent.
Mere ekstremt vejr fremover
Med mere end 18.000 opkald er det et pænt stykke ned til sidste gang, der blev sat rekord ved telefonerne. 1. december 2021 ringede telefonerne hos SOS International mere end 13.000 gange – dengang var det også en snestorm, der spillede ind.
- I SOS International forbereder vi os på, at vi kommer til at se mere ekstremt vejr fremover, både lokalt i vores egne lande og i de lande, hvor vi rejser på ferie. Det bliver nok ikke sidste gang, vi kommer til slå vores egne rekorder, siger Jan Sigurdur Christensen.
De hyppigste assistancer på tværs af landegrænser har været fritrækninger, bjærgning og starthjælp. I Sverige har SOS International derudover sammen med myndighederne koordineret en indsats for at bjærge 100 biler som er strandet på motorvejen i Skåne.
Nøgleord
Kontakter
Nina Juhl ØstergaardPresserådgiverSOS International
(Pressetelefonen modtager ikke sms)
Billeder
Links
SOS International
SOS International er en af de førende assistanceorganisationer i Norden. Fra alarmcentraler i Danmark, Sverige, Norge og Finland yder SOS International akut assistance overalt i verden, nat og dag, hele året rundt.
SOS International tilbyder en bred vifte af løsninger i form af verdensomspændende læge- og rejseassistance og vejhjælp.
SOS International har et omfattende netværk af kvalificerede leverandører og partnere over hele verden, samt fem strategiske partnerkontorer i højvolumenområder. Med cirka 1.200 ansatte, repræsenterer SOS International 30 nationaliteter, og til sammen taler vores medarbejdere flere end 37 forskellige sprog.
SOS International blev etableret i 1961 og ejes af 11 af de største forsikringsselskaber i Norden.

Følg pressemeddelelser fra SOS International
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SOS International
Her er din skiferie3.2.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvis det går som sidste år, vil omtrent 500 danskere i de kommende uger komme til skade på skiferien og få brug for hjælp fra SOS International. De fleste af skaderne vil være knæskader, der er høj sandsynlighed for, at skaden sker i Østrig, og særligt aldersgruppen 50-59 år er i farezonen.
SOS International29.1.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Hvert år oplever danske bilister uventede udfordringer på vinterferiens køretur til udlandet. Med de rigtige forberedelser kan mange uheldige situationer undgås.
Husk dette, hvis du kører mod nord i juleferien20.12.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Står der en køretur til Sverige eller Norge på planen i juleferien, har SOS International et par gode råd, der er værd at kende inden afgang.
Sådan undgår du trængsel og alarm i juletrafikken18.12.2024 09:07:46 CET | Pressemeddelelse
I juledagene er der traditionelt tryk på trafikken, og det giver travlhed hos SOS Dansk Autohjælp. Med nogle få forberedelser kan du bane vejen for en gnidningsfri ud- og hjemrejse i juletrafikken.
Jakob Andersen er ny CIO hos SOS International13.11.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Jakob Andersen, der kommer fra en stilling som CIO hos Velliv, tiltrådte 1. november som CIO hos SOS International, hvor han også bliver en del af den øverste ledelse, Group Management.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum