Trafikanter med sommerdæk bør overveje at lade bilen stå
4.1.2024 12:45:00 CET | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Torsdag eftermiddag slår vejret om, og snestormen bliver erstattet af frostgrader. Det kan give meget glatte veje. Vejdirektoratet opfordrer trafikanter med sommerdæk til at holde sig fra vejene i de dele af landet, hvor der er vinterføre.
Det kommende døgn skifter vejret, og ifølge DMI er der frost på vej til store dele af Danmark. Det vil medføre en ny trafiksituation, hvor sneen fryser til is, og i kombination med regn kan det resultere i spejlglatte veje.
Vejdirektoratet anbefaler derfor alle trafikanter til at tænke sig om, inden de bevæger sig ud i trafikken, mens trafikanter med sommerdæk bør overveje at lade bilen stå i de dele af landet, hvor der er vinterføre.
Onsdagens vejr har skabt en meget voldsom og ekstraordinær situation på vejene i store dele af Danmark, hvor mange trafikanter og lastbilchauffører fortsat sidder fast ude på vejene.
Det er meget vigtigt, at man følger de lokale politikredses anvisninger, herunder at undgå unødig udkørsel, hvor det er anbefalingen.
Vejdirektoratet har alle sneplove og saltspredere ude, men det er ingen garanti for, at der ikke er glat. Glatføre kan ikke altid ses. Kør derfor forsigtigt, også selv om vejen umiddelbart ser fin ud.
Hvis du begiver dig ud på vejene, så kør yderst forsigtigt, hold afstand, kør efter forholdene og kør hjemmefra i god tid. Og husk at du på Trafikinfo.dk og Vejdirektoratet Trafikinfo på X (tidligere Twitter) kan følge med i den lokale vejr- og trafiksituation.
På grund af ekstraordinær travlhed kan det i øjeblikket være vanskeligt at komme i kontakt med Vejdirektoratets Trafikcenter, der prioriterer opkald fra politi og beredskab. Vejdirektoratet har forståelse for, at mange trafikanter befinder sig i en vanskelig situation. Alt mandskab og alle vogne er kaldt ud, og vi arbejder på højtryk for at gøre vejene farbare.
Kontakter
Vejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Nu sker det: Seks spor på E45 hele vejen fra Vejle til Skanderborg9.11.2026 09:24:04 CET | Pressemeddelelse
I denne uge åbner den sidste strækning af udbygningen af E45 Østjyske Motorvej mellem Vejle og Skanderborg. Trafikanterne får dermed glæde af to gange tre spor næsten et år før tid, og samtidig er projektet gennemført indenfor den planlagte økonomiske ramme.
Slut med omkørsler: Motorvejskryds Aarhus N åbner helt op9.11.2026 09:23:41 CET | Pressemeddelelse
Nu er vi der endelig. Efter flere års omfattende ombygning åbner Motorvejskryds Aarhus N helt op. Flere spor og nye forbindelser skal give færre køer, mere stabile rejsetider og større sikkerhed til glæde for både pendlere og erhvervsliv.
Asfaltarbejde på Fynske Motorvej ved Ny Lillebæltsbro4.11.2026 14:51:15 CET | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet skal forstærke nødspor og arbejde i midterrabatten på E20 Fynske Motorvej mellem til- og frakørsel 58b Middelfart og 59 Fredericia S. Arbejdet udføres som aften- og natarbejde fra søndag den 8. november og cirka 3 uger frem.
Vejdirektoratet skal renovere Ny Lillebæltsbro3.11.2026 09:37:13 CET | Pressemeddelelse
En af Danmarks mest trafikerede broer skal gennem et større renoveringsarbejde, så den kan fortsætte med at bidrage til landets infrastruktur i mange år frem. Arbejdet foregår i to perioder fra april til oktober i 2027 og 2028.
Trafikale gener på Marselis Boulevard første uge i november30.10.2026 10:20:12 CET | Pressemeddelelse
I den kommende uge, skal der foretages enkelte supplerende jordbundsundersøgelser på Marselis Boulevard forud for anlæg af Marselistunnelen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum