Lyngby-Taarbæk Kommune har solgt Trekantsgrunden til K.W. Bruun & Co A/S
3.1.2024 14:47:22 CET | Lyngby-Taarbæk Kommune | Pressemeddelelse
Lyngby-Taarbæk Kommune har solgt Kongevejen 93, kendt som trekantsgrunden, til K.W. Bruun & Co A/S, som står bag Classic Car House. Salget er betinget af, at der kan vedtages en ny lokalplan for området.
Grunden på godt 10.000 m2 er trekantet og ligger mellem Kongevejen og omfartsvejen lige nord for Classic Car House. Borgmester Sofia Osmani siger: ”Det er et særligt område i Lyngby-Taarbæk, som er omgivet af store veje og samtidigt har nogle meget seværdige attraktioner som Frilandsmuseet, Sorgenfri Slot, Mølleådalen og nu også Classic Car House tæt på. At bruge området, så de eksisterende seværdigheder understøttes, giver god mening, og jeg er glad for, at Classic Car House har ønsker om at udvide sine aktiviteter og binde området bedre sammen.”
John Tefke, formand for Byplanudvalget, fortsætter: ”Grundens særlige egenskaber gør det helt naturligt at udnytte dens fulde potentiale i forlængelse af Classic Car House, samtidig med at vi tager hensyn til de eksisterende forhold. Det giver klare begrænsninger, men også muligheder for den fremtidige anvendelse. I den kommende lokalplan er det essentielt, at ny bebyggelse på arealet bliver af høj kvalitet og dermed et løft af området”
Classic Car House ser muligheder og har arbejdet med planer for, hvordan trekantsgrunden kan udvikles, så den bidrager konstruktivt til området i forbindelse med et salg.
Direktør Casper Santin fra Classic Car House siger: ”Vi glæder os til at kunne være med til at præge dette område, som ligger i naturlig forlængelse af Classic Car House. Vi kan allerede mærke et øget behov for ekstra plads til de af vores aktiviteter, som hovedsageligt vedrører særlige biler. Vi er sikre på, at vi ved at fokusere på kvalitet i byggeriet kan binde hele området sammen til stor glæde for alle i nærmiljøet”.
Kommunalbestyrelsen har på sit møde 20. december 2023 godkendt en betinget aftale om salg af grunden; kommunalbestyrelsen har også godkendt, at der arbejdes videre på at tilpasse plangrundlaget for grunden, så der åbnes mulighed for en udvikling af grunden, der fremover vil kunne bruges til publikumsorienterede erhverv som udstilling, undervisning, hotel, salg af særlige biler og service, samt lager, administration og parkering.
FAKTA
- Et salg er betinget af, at en ny lokalplan for området kan godkendes, og at kommunalbestyrelsen vælger at nedlægge en eksisterende arealreservation til en afkørselsrampe.
- Arealet andrager 10.183 m2, hvoraf 4.500 m2 p.t. er reserveret til etablering af frakørselsrampe fra Lyngby Omfartsvej.
- Salget omfatter ikke Frilandsmuseets parkeringsplads.
- Ankestyrelsen har godkendt, at grunden kan sælges uden udbud.
- Kongevejen 93, matr.nr. 9b Virum by, Kgs. Lyngby, er omfattet af kommuneplanramme 3.3.41 for Virumgård Nord, som p.t. udlægger området til offentlige formål, trafikanlæg, herunder reservation til nordgående frakørselsrampe fra Lyngby Omfartsvej, og tekniske anlæg.
- Kommunalbestyrelsen har haft en ændring af kommuneplanrammen i høring, og resultatet af høringen vil indgå i den kommende lokalplansproces. Inden ændring af kommuneplanrammen har der været en offentlig høring om ideer og forslag til anvendelsen af grunden. Høringen løb i fire uger fra den 16. oktober 2023.
Kontakter
Borgmester Sofia Osmani
borgmester@ltk.dkFormand for Byplanudvalget John Tefke
johnt@ltk.dkCEO for Classic Car House Casper Santin
cas@classiccarhouse.dkFølg pressemeddelelser fra Lyngby-Taarbæk Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lyngby-Taarbæk Kommune
Aktivitetstag for alle på toppen af nyt p-hus24.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tre-i-én: Med plads til ca. 200 biler og 50 cykler i det nye p-hus i Lyngby Vest samt et kommende multifunktionelt aktivitetstag og grøn park for alle, slår Lyngby-Taarbæk Kommune og Velliv tre fluer med ét smæk.
Alle partier står bag budgetaftale for 2027 i Lyngby-Taarbæk Kommune22.9.2026 09:18:28 CEST | Pressemeddelelse
Partierne i Kommunalbestyrelsen har indgået aftale om budgettet for 2027. Aftalen prioriterer især børn og unge i udsatte positioner, fastholder den kommunale dagpleje og afsætter midler til blandt andet skoletoiletter og Mølleåen. Samtidig reduceres behovet for nye lokale besparelser, mens arbejdet med større effektiviseringer og omstillinger fortsætter.
Tryghedszone ved Hummeltofteskolen indviet11.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter en flot præsentation hvor alle elever i 6.A hver fortalte lidt om projektet "Elever som Trafikeksperter", viste de deres egenproducerede video om Hummeltofteskolens nyetablerede Tryghedszone. Projektet har til formål skabe en mere trafiksikker skolevej - og motivere flere til at gå og cykle mere i skole.
Helte og skurke indtager Faglitterær Festival9.9.2026 16:36:46 CEST | Pressemeddelelse
På Stadsbiblioteket i Lyngby er faglitteraturen en vigtig medspiller, når læselysten skal vækkes
I Lyngby er elbiler mere populære end nogensinde8.9.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Elbilen har for alvor cementeret sin position som det foretrukne valg blandt private bilkøbere i Lyngby-Taarbæk.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum