Green Power DenmarkGreen Power Denmark

Nyt stærkt samarbejde skal løfte dansk energieksport

Del

Danish Energy Export skal i fremtiden markedsføre danske energiteknologiske virksomheder i udlandet. Organisationen blev etableret ved årsskiftet og skal give virksomheder med fokus på energi bedre muligheder for at eksportere alt fra bioenergi til Power-to-X-teknologi. Bag Danish Energy Export står Danish Export Association og Green Power Denmark.

Danske teknologiløsninger spiller en afgørende rolle i verdens grønne omstilling. For at styrke eksporten af grøn teknologi og bæredygtige løsninger, udvider Danish Export Association og Green Power Denmark samarbejdet og etablerer organisationen Danish Energy Export.

Danish Energy Export er en markant udvidelse af den eksisterende eksportplatform Danish Wind Export, der igennem 10 år har fokuseret på eksport af vindteknologi gennem eksportfremstød til vigtige markeder over hele verden. Med navneskiftet udvides samarbejdet til også at omfatte energiområdet i et bredere perspektiv med fokus på alt fra bioenergi til Power-to-X.

”Danske virksomheder har rigtig mange af de løsninger, der efterspørges globalt, og det er vigtigt, at vi understøtter eksporten af fremtidens løsninger inden for en bæredygtig energiproduktion. Derfor er vi glade for det udvidede samarbejde, som skal sikre, at vi kan støtte endnu stærkere op om de danske leverandører,” siger Anette Galskjøt, CEO i Danish Export Association.

Danish Energy Eksport kommer især til at arrangere eksportfremstød i form af messer og markedsbesøg, og vil samtidig drive en række netværk med fokus på energi og forretningsudvikling på eksportmarkederne.

”Med etableringen af Danish Energy Export får de danske virksomheder på energiområdet én samlet indgang, hvorigennem de kan komme ud på de globale eksportmarkeder. Vi ved af erfaring, at den samlede eksportindsats udmønter sig i flere eksportkroner til virksomhederne, og uanset om man står i Korea og sælger vindmøller eller i USA og sælger Power-to-X-teknologi, så står man stærkere, når man står sammen med andre danske virksomheder. Jeg har meget store forventninger til det udvidede samarbejde,” siger Jan Hylleberg, viceadministrerende direktør i Green Power Denmark. 

”Med vores navneskift tilføjer vi et nyt kapitel til vores succesfulde rejse, hvor vi tager danske virksomheder med ud på eksportmarkederne. Jeg har store forventninger til vores nye og bredere fokus, og opblomstringen af Power-to-X-industrien i Danmark betyder, at vi allerede nu har planlagt en række nye eksportfremstød, hvor vores fokus udbredes til at være meget bredere end kun vind, som vi har fokuseret på de seneste 10 år,” siger Søren Rasmussen, Managing Director i Danish Energy Export.

Danish Energy Export ventes årligt at arrangere dansk tilstedeværelse ved 30 eksportfremstød til 15 markeder. Indgangen til Danish Energy Export går gennem et medlemskab af Green Power Denmark. Eksporterende virksomheder, der er medlem af Green Power Denmark vil automatisk være medlem af Danish Export Association. Danish Energy Export har kontor i Silkeborg og har 8 ansatte.

Kontakter

Anette Galskjøt, CEO, Danish Export Association, asg@danishexport.dk, 25 35 23 64

Jan Hylleberg, viceadm. direktør, Green Power Denmark, jhy@greenpowerdenmark.dk, 40 33 44 45

Søren B. Rasmussen, Managing Director, Danish Energy Export: sbr@energyexport.dk, 40 22 03 11

Billeder

Anette Galskjøt, CEO, Danish Export Association og Jan Hylleberg, viceadm. direktør i Green Power Denmark
Anette Galskjøt, CEO, Danish Export Association og Jan Hylleberg, viceadm. direktør i Green Power Denmark
Download

Links

Green Power Denmark

Green Power Denmark er Danmarks grønne erhvervsorganisation og vil fungere som talerør for den danske energisektor. Sammen med vores mere end 1500 medlemmer arbejder vi for, at Danmark hurtigst muligt elektrificeres med grøn strøm. Green Power Denmark repræsenterer både energiindustrien, store og små ejere og opstillere af energiteknologi samt de selskaber, der driver det danske elnet og handler med energi.
Green Power Denmark blev grundlagt 23. marts 2022 ved en fusion af Dansk Energi, Wind Denmark og Dansk Solkraft.

Følg pressemeddelelser fra Green Power Denmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Green Power Denmark

Klimamålet i 2030 er indenfor rækkevidde, men vejen er stadig usikker30.4.2024 12:52:00 CEST | Pressemeddelelse

Vejen mod 2030-målet er blevet betragteligt kortere. Klimaministeret vurderer, at den såkaldte CO2-manko er nede på 1,5 millioner tons i 2030. Samtidig viser klimafremskrivningen, at el-og fjernvarmesektoren bliver den første sektor uden udledninger. Der er faktisk udsigt til negative udledninger på 0,3 tons CO2. Men selvom vejen er blevet noget kortere, er den stadig forbundet med store risici. Derfor er det vigtigt med en fokuseret indsat for at få elektrificeret det fossile energiforbrug, mener Green Power Denmark.

Udbud af havvindmøller skaber enorme muligheder for Danmark, hvis det bliver en succes22.4.2024 07:02:48 CEST | Pressemeddelelse

Udbuddet af havvindmølleparker, som begynder i dag, kan mere end tredoble kapaciteten af vindmøller på havet. Det er et enormt udbud, som skal blive en succes, hvis vi skal nå vores klimamål og skabe værdi til Danmark i form af vækst og grønne arbejdspladser, mener Green Power Denmark. Udbuddet er ikke bare det største nogensinde – det ser også ud til at blive det mest komplicerede nogensinde for de virksomheder, som skal byde.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye