Hvordan får vi danskerne til at cykle mere? Trafikpulje på 600.000 kr. efterlyser gode idéer
FLERE SKAL CYKLE MERE: GF Forsikrings fond har netop åbnet for ansøgninger til en trafikpulje på 600.000 kroner. Nu efterlyser de gode ideer til lokale trafikprojekter, der gør en forskel for trafiksikkerheden og får flere børn, unge og voksne op på cyklen.
Selvom Danmark bryster sig af at være et forbilledligt cykelland, så cykler danskerne faktisk mindre i dag, end de gjorde for 10 år siden. I 2022 skrev 31 offentlige og private aktører derfor under på en cykeldeklaration med målet om, at vi skal have 20 % flere cykelture i 2030.*
Det er en flot ambition, der ifølge eksperter både kan nedbringe antallet af sygedage markant og give en samfundsøkonomisk gevinst på flere milliarder kroner. Men i følge GF Fonden kræver det en indsats fra alle – også fra danskerne selv.
- Selvom det ville være nemt og rart at sætte sin lid til politikere og kommuner, så ligger der lige præcis med cykelfremme et stort ansvar hos de enkelte lokalområder og hos skolerne – men også hos dig og mig. For det er jo os, der igen og igen skal vælge cyklen frem for bilen, siger overlæge Lars Binderup Larsen, der er formand for i GF Fondens Trafikkomite og medlem af Havarikommissionen for Vejtrafikulykker.
Netop derfor søger GF Fonden nu efter ideer til lokale trafikprojekter med cyklen i fokus, som de kan give luft under vingerne gennem en donation fra GF Trafiklegats pulje på i alt 600.000 kroner.
Undervisningsmateriale, kurser og cykelbaner
GF Trafiklegat giver støtte til mange forskellige trafikprojekter, der på den ene eller anden måde gør en forskel for trafikken i lokalområdet, og som får flere børn, unge, voksne og seniorer til at vælge cyklen frem for bilen – både på landet og i byerne.
- Cyklen er på mange måder en schweizerkniv, der bidrager positivt til mange områder af både samfundet og den enkelte danskers dagligdag. For når vi vælger cyklen frem for bilen, får vi både frisk luft og motion, vi fylder mindre på vejene, og vi bidrager til en grønnere trafik. Og det er derfor, at vi i år kigger særligt efter de projektansøgninger, der har til mål at fremme cyklismen – vel at mærke på en sikker måde, siger Lars Binderup Larsen og fortsætter:
- Det kan fx være projekter, der fremmer trafiksikkerheden og på den måde gør det mere trygt at cykle på arbejde eller i skole. Det kan være tiltag, der lærer børnehavens – eller endda vuggestuens – børn at cykle giver dem gode oplevelser på to hjul. Eller det kan være idéer, der giver seniorer mod på at skifte bilen ud med en elcykel. Dog ikke kommunale anlægsprojekter.
Tidligere har GF Trafiklegat blandt andet givet penge til cykelbaner til børnehaver, lånecykler til skoler, kurser for nye elcyklister, undervisningsmateriale til folkeskoleelever, cykelleg for udsatte børn og lokale trafikkampagner.
Kontakter
Rikke Stange LaursenKommunikation og presseGF Fonden
Journalist
Billeder
Links
Faktaboks: Om GF Trafiklegat
GF Trafiklegat er en pulje på i alt 600.000 kr., der bliver fordelt til flere projekter. For at komme i betragtning til GF Trafiklegat skal man gå ind på www.gffonden.dk og sende en ansøgning med en beskrivelse af sit projekt. Der åbnes for ansøgninger den 8. januar, og ansøgningsfristen er 29. februar 2024.
GF Fondens Trafikkomité udvælger modtagerne af GF Trafiklegat i løbet af foråret og kigger i år særligt efter projekter, der direkte eller indirekte kan få flere børn, unge og voksne op på cyklen på en sikker måde. Der gives ikke støtte til kommunale anlægsprojekter som fx cykelstier, vejbump og lignende.
Følg pressemeddelelser fra GF Fonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra GF Fonden
Hvordan får vi danskerne til at cykle mere? Fond deler penge ud til gode initiativer8.1.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
TRAFIKADFÆRD: Nu kan borgergrupper, private og offentlige institutioner få gode ideer ført ud i livet. GF Fonden åbner i dag den 8. januar for en pulje på i alt 600.000 kroner til projekter i hele landet, som styrker trafiksikkerheden og får flere op på cyklen.
Nordbyskolen i Nykøbing Falster vinder Skolernes Førstehjælpspris17.12.2024 15:00:00 CET | Pressemeddelelse
Udskolingen på Nordbyskolen i Nykøbing Falster bliver kåret til vinder af Skolernes Førstehjælpspris samme dag, som eleverne afholder førstehjælpsdag.
Herstedlund Skoles mellemtrin vinder Skolernes Førstehjælpspris12.12.2024 13:33:42 CET | Pressemeddelelse
På Herstedlund Skole i Albertslund har skolens 4. årgang undervist skolens mindste klasser i førstehjælp. Derfor vinder de nu Skolernes Førstehjælpspris, som blev overrakt af byens borgmester og Røde Kors’ generalsekretær mandag den 7. december.
Skoleelever fra Helsinge vinder Skolernes Førstehjælpspris for indskolingen12.12.2024 13:22:04 CET | Pressemeddelelse
1.C på Bjørnehøjskolen i Helsinge har klædt eleverne godt på til at kunne førstehjælp efter et undervisningsforløb i børnehøjde. Derfor vinder de nu Skolernes Førstehjælpspris.
Kroggårdsskolen i Odense cykler sig igen til guldpokal6.12.2024 15:00:00 CET | Pressemeddelelse
SKOLECYKLING: Den sidste finale i skoleturnering på cykelbanen i Odense i 2024 løb af stablen fredag den 6. december. Igen måtte finalisterne se sig besejret af Kroggårdsskolen, hvor 8.d cyklede sig til 1. pladsen. Verdensmester Rasmus Lund Pedersen og OL- og VM-guldvinder i Paracykling, Emma Lund, deltog ved præmieoverrækkelsen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum