De cyberkriminelle omgår 2-faktor-godkendelse
Sikring af sociale medier med 2-faktor-godkendelse er godt, men de cyberkriminelle har fundet en måde at omgå den på – de stjæler dine gendannelseskoder
De cyberkriminelle har længe været efter brugeres konti på sociale medier, og det har fået stadig flere danskere til at bruge 2-faktor-godkendelse for at sikre deres SoMe-konti.
”Det er en god nyhed, at 2-faktor-godkendelse er blevet mere udbredt, for alt andet lige så gør det det mere kompliceret for de cyberkriminelle at bryde ind på brugernes konti,” siger Leif Jensen, CBO og sikkerhedsekspert hos ESET Nordics, og fortsætter:
”Den dårlige nyhed er så, at cyberbanditterne er opfindsomme, og nu har de så fundet en – relativt simpel – metode til at omgå 2-faktor-godkendelsesbeskyttelsen på, de lokker brugerne til at udlevere de såkaldte gendannelseskoder til dem, og så kan de uden problemer overtage folks onlinekonti.”
Gendannelseskoderne er nødvendige, for hvis brugerne af en eller anden årsag mister muligheden for at bruge 2-faktor-godkendelse, så sikrer gendannelseskoderne, at de kan nulstille deres konto og få adgang igen.
”Men nu forsøger de cyberkriminelle gennem velkendte og -afprøvede metoder at lokke disse koder ud af brugerne. De bruger phishing, kompromitterede hjemmesider og usikre trådløse netværk til at få fat i folks koder, og det lykkes alt for ofte,” pointerer Leif Jensen.
Han understreger, at det er utrolig vigtigt at sikre gendannelseskoderne og aldrig at udlevere dem til andre – uanset hvad årsagen måtte være.
Ingen standard for gendannelseskoderne
Der er ingen standardiseret måde at få eller bruge gendannelseskoder på. Det svinger fra tjeneste til tjeneste, men typisk så bliver der vist et antal, f.eks. fem på Facebook, når man aktiverer 2-faktor-godkendelse.
”Uanset hvordan, og hvor mange, gendannelseskoder en online-tjeneste giver dig, så bør du skrive dem ud og gemme dem et sikkert sted. I disse digitale tider er det meget fornuftigt at gemme den slags koder analogt,” forklarer Leif Jensen.
Hvis brugerne vælger at downloade dem og gemme dem på computeren eller en online-tjeneste, så bør man vælge lidt ekstra sikkerhed.
”Noget af det første, du skal, er at omdøbe filen. Den, du får fra Facebook, hedder f.eks. ’Facebook-2FA-RecoveryCodes.txt’, og får banditterne adgang til din computer eller online-tjeneste, så er det let at gætte, hvad den fil indeholder,” pointerer Leif Jensen.
For brugere, der er lidt mere teknisk anlagt, kan man pakke filen med et pakkeprogram og så beskytte den med en kode.
”Men uanset hvilken metode du vælger, så bør du gøre det fra en computer, hvor du har et bedre overblik end på den lille skærm på din smartphone. Og så må du aldrig oplyse dem til nogen. Du må kun bruge dem direkte på tjenesten, og du skal altid selv skrive adressen, du må aldrig klikke på et link og bruge dem,” slutter Leif Jensen.
Nøgleord
Kontakter
Leif JensenChief Business Officer
Tlf:+45 51 44 75 51leif@eset.seOm ESET
I tre årtier har vi hjulpet folk med at beskytte deres digitale verdener. Fra en lille dynamisk virksomhed er vi vokset til et globalt brand med over 110 millioner brugere i 202 lande og territorier. Meget har ændret sig, men vores grundlæggende ambitioner, filosofi og værdier forbliver uændrede - at hjælpe med at opbygge en mere sikker digital verden, hvor virkelig alle kan drage fordel af mere sikker teknologi.
Følg pressemeddelelser fra ESET Nordics
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ESET Nordics
Disse cybertrusler skal vi passe på i 202529.1.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Året er nyt, og truslerne mod vores computere er både nye og gamle. Her er, hvad du skal holde øje med i det nye år
Din elbil kan hackes – og du kan ikke beskytte den24.1.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Elbiler er kørende computere, og som alle computere kan de hackes. Det er ikke let, men konsekvenserne er enorme, hvis det sker. Samtidig er mange brugere med til selv at svække bilens forsvarsværker, siger it-sikkerhedsekspert fra ESET Nordics, Leif Jensen
Phishing-beskeder får iPhone-brugere til at slå sikkerheden fra13.1.2025 11:06:16 CET | Pressemeddelelse
Hackere lokker iPhone-brugere til at svare på beskeder, og derved aktiveres ondsindede links i beskeden
AI – et tveægget sværd i sikkerhedsbranchen29.11.2024 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det er ikke kun sikkerhedsbranchen, der har glæde af kunstig intelligens. Cyberkriminelle har for længst taget teknologien til sig, og it-sikkerhedsekspert Leif Jensen fra ESET Nordics mener, at det er dem, der får mest ud af teknologien i øjeblikket
Derfor svinger trusselsvurderinger mere end vejrudsigten25.11.2024 09:41:51 CET | Pressemeddelelse
Vurderinger og forudsigelser om det aktuelle trusselsbillede svinger meget, alt efter hvem der spørges. Årsagen skal findes i datakilder, fokusområder og den hastighed, hvormed it-sikkerhedssituationen ændrer sig, siger it-sikkerhedsekspert Leif Jensen fra ESET Nordics
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum