OK klar med ladeboks-offensiv til brændstofkunder
5.2.2024 09:17:44 CET | OK | Pressemeddelelse
Energiselskabet OK vil gøre det nemt og trygt for sine benzin- og dieselkunder at skifte over til en elbil eller plug-in hybrid. Nu kan omkring 500.000 kunder spare hele oprettelsen på en ladeboks til hjemmet

Adskillige ladeoperatører har meldt sig på banen med billige pakkeløsninger, der skal gøre livet lettere for nye elbilsejere. OK står også klar til at hjælpe sine kunder godt på vej med et nyt tiltag, der skal støtte kunderne i overgangen til eldrevne biler. Potentielt kan op imod 500.000 kunder gøre brug af muligheden, lyder det.
”Vi vil gerne tage et ansvar for at hjælpe flest muligt over i en elbil. Det er den vej, vi skal som samfund og virksomhed, og den udvikling omfavner vi i OK, selvom vi kunne have en økonomisk interesse i det modsatte. For at sætte handling bag den holdning, har vi besluttet os for at starte med at give vores eksisterende private kunder et usædvanligt tilbud på vores ladeløsning til hjemmet,” siger Michael Løve, CEO i energiselskabet OK.
OK's eksisterende private kunder kan nu spare hele oprettelsen på en ladeboks til hjemmet.
”Jeg tror, at kunderne kender os for at være en pålidelig og sympatisk kæde af tankstationer og vaskehaller. Og vi vil rigtig gerne bevise, at vi også er det, når det kommer til ladeløsninger til elbiler,” siger Michael Løve.
Tiltaget er et led i OK’s nye strategi, hvor der er en klar ambition om fortsat at være et energiselskab, der tager et reelt ansvar for samfund og klima - og det inkluderer bl.a. denne satsning på e-mobilitet.
Fakta
- Tilbuddet omfatter OK’s lejeløsning og henvender sig til eksisterende private kunder - uanset om de har el, varmepumper, forsikringer eller har et aktivt OK Kort pr. 31. januar 2024.
- Tilbuddet forudsætter tilkøb af elaftale hos OK og gælder til og med d. 30. april 2024.
- Kunderne kan sige ja til tilbuddet og vente helt op til et år med at få ladeboksen installeret.
- Kunderne begynder først at betale abonnement for leje og service, når ladeboksen tages i brug. Abonnementet starter dog senest efter seks måneder fra installation.
Nøgleord
Kontakter
Rikke Bue LaumarkKommunikationskonsulent
ribl@ok.dkBilleder
- OK er et bredt funderet energiselskab for private og erhverv. På hylderne er alt fra brændstof og ladestandere til grøn el og varmepumper.
- OK er desuden en af de største elleverandører i Danmark
- OK a.m.b.a. er et dansk andelsselskab og tæller udover moderselskabet OK datterselskaber som Kamstrup, EnergiData og OK Energiteknik.
- OK omfatter mere end 685 tankstationer, mere end 230 vaskehaller samt mere end 80 Truck Diesel stationer, og OK er således Danmarks største tankstationskæde.
Følg pressemeddelelser fra OK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra OK
Elprisen rammer 6 kroner i aften, men et prisfald er på vej9.11.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Elkunderne kan se frem til lidt tiltrængt medvind oven på den dyreste uge i knap fire år. Først venter dog en dyr mandag aften, men fra onsdag kan mere vind være med til at presse elpriserne ned igen.
Ny elbilist? Her er de tre ting, der skal styr på, før bilen står i indkørslen4.11.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der følger økonomiske og praktiske valg med, når du får din første elbil - og vælger du forkert, kan man ende med at betale unødigt meget eller få en løsning, der ikke passer til din hverdag. Her kommer tre af de vigtige valg, du skal træffe som elbilist.
Dunkelflaute sender elprisen i vejret: Dyr strøm hele ugen2.11.2026 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Vinterens første dunkelflaute har lagt sig over Europa. Det grå og vindstille vejr presser elpriserne højt op, og ifølge prognoser kan prisen i denne uge nå et godt stykke over 4 kr. pr. kWh i de dyreste timer. Og der skal kigges langt efter de billige timer.
Nu er strømmen igen billigst om natten31.10.2026 05:55:00 CET | Pressemeddelelse
Vinteren er på vej, dagene bliver kortere og solcellerne producerer mindre strøm. Det vender op og ned på døgnets elpriser, så de billigste timer igen skal findes om natten. Det vil sandsynligvis vare ved indtil marts.
Danskerne betaler mindre for el trods markant højere priser29.10.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danske elkunder skal have færre penge op af lommen i år, selvom strømmen er blevet markant dyrere. Det skyldes elafgiften, der er sænket til et historisk lavt niveau i år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
