Flere ladestandere på vej i Kalundborg Kommune
22.12.2023 10:04:41 CET | OK | Pressemeddelelse
Kalundborg Kommune har netop offentliggjort hvilke selskaber, der kommer til at etablere ladestandere til elbiler på kommunens parkeringsarealer. Energiselskabet OK er én af tre vindende operatører, der skal sikre flere opladningsmuligheder til Kalundborgenserne

Der er godt nyt til elbilister i Kalundborg Kommune. Inden udgangen af 2024 forventer OK at have etableret i alt 42 almindelige- og hurtigladepunkter. Ladepunkterne opsættes i Kalundborg, Høng, Jerslev Sjælland og Gørlev.
"Sammen med kommunen skal vi gøre opladningen af elbiler og plug-in hybridbiler mere tilgængelig. Vores mål er at skabe attraktive og bekvemme forhold for elbilsejere, og derfor er vi med til at sikre, at der er lademuligheder - uanset hvor man befinder sig,” siger Kenneth Risborg Korsgaard, OK's markedsdirektør.
I løbet af de kommende måneder vil OK og Kalundborg Kommune sammen finde de bedste placeringer for ladestanderne, så de bedst muligt imødekommer elbilisternes behov.
Fakta om udbuddet
- Aftalen er en såkaldt koncessionsaftale, og dvs. OK opsætter og driver ladestanderne på de kommunale parkeringsarealer i Kalundborg Kommune.
- OK har vundet to ud af seks delaftaler i kommunens udbud.
- Aftalen omfatter etablering og drift af 42 almindelige- og hurtigladepunkter, der kan lade med en effekt på op til hhv. 22 kW og 75 kW.
Nøgleord
Kontakter
Rikke Bue LaumarkKommunikationskonsulent
ribl@ok.dk- OK er et bredt funderet energiselskab for private og erhverv. På hylderne er alt fra brændstof og ladestandere til grøn el og varmepumper.
- OK er desuden en af de største elleverandører i Danmark
- OK a.m.b.a. er et dansk andelsselskab og tæller udover moderselskabet OK datterselskaber som Kamstrup, EnergiData og OK Energiteknik.
- OK omfatter mere end 685 tankstationer, mere end 230 vaskehaller samt mere end 80 Truck Diesel stationer, og OK er således Danmarks største tankstationskæde.
Følg pressemeddelelser fra OK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra OK
Elprisen rammer 6 kroner i aften, men et prisfald er på vej9.11.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Elkunderne kan se frem til lidt tiltrængt medvind oven på den dyreste uge i knap fire år. Først venter dog en dyr mandag aften, men fra onsdag kan mere vind være med til at presse elpriserne ned igen.
Ny elbilist? Her er de tre ting, der skal styr på, før bilen står i indkørslen4.11.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der følger økonomiske og praktiske valg med, når du får din første elbil - og vælger du forkert, kan man ende med at betale unødigt meget eller få en løsning, der ikke passer til din hverdag. Her kommer tre af de vigtige valg, du skal træffe som elbilist.
Dunkelflaute sender elprisen i vejret: Dyr strøm hele ugen2.11.2026 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Vinterens første dunkelflaute har lagt sig over Europa. Det grå og vindstille vejr presser elpriserne højt op, og ifølge prognoser kan prisen i denne uge nå et godt stykke over 4 kr. pr. kWh i de dyreste timer. Og der skal kigges langt efter de billige timer.
Nu er strømmen igen billigst om natten31.10.2026 05:55:00 CET | Pressemeddelelse
Vinteren er på vej, dagene bliver kortere og solcellerne producerer mindre strøm. Det vender op og ned på døgnets elpriser, så de billigste timer igen skal findes om natten. Det vil sandsynligvis vare ved indtil marts.
Danskerne betaler mindre for el trods markant højere priser29.10.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danske elkunder skal have færre penge op af lommen i år, selvom strømmen er blevet markant dyrere. Det skyldes elafgiften, der er sænket til et historisk lavt niveau i år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum