Den tidlige julehandel tyder på hårde pakker under juletræet i år
Bliver det en blød eller en hård pakke under træet i år? Detailomsætningsindekset for november peger i retning af, at de hårde pakker er populære. Det er især elektriske apparater som fx airfryers, robotstøvsugere og tv, der har stået højt på danskernes shoppingliste.
Den sidste julegavespurt er sat ind, og der ligger sikkert allerede mange pakker klar til at komme under juletræerne rundt omkring i de danske hjem. Men hvad mon der er i de pakker? Det kunne meget vel være en foodprocessor til Gertrud Sand fra The Julekalender eller måske en robotstøvsuger. En særkørsel fra Danmarks Statistiks detailomsætningsindeks viser, at der især har været gang i indkøbet af elektriske husholdningsapparater i den tidlige julehandel i november i år.
”Detailhandel med elektriske husholdningsapparater er generelt en branche med et stort julesalg, og det tyder da også på, at den slags apparater vil fylde under juletræerne i år. Vi har i november i år handlet for 12,4 pct. mere i forretninger i denne branchegruppe, end vi i gennemsnit gjorde i november i de foregående fem år (2018-2022),” siger Kari Anne Janisse Arildsen, fuldmægtig i Danmarks Statistik.
Næst efter husholdningsapparater kommer der nok til at være en del gaver fra isenkræmmere samt ur- og smykkeforretninger. Isenkræmmere er forretninger, der handler med køkkenudstyr, glas, porcelæn, bestik, vaser, lysestager mm. Derudover kan en stigning i omsætningen hos dyrehandlere i den tidlige julehandel tyde på, at flere kæledyr også kan se frem til en pakke til jul.
Detailomsætningen i november 2023 på udvalgte branchegrupper

Kilde: Særkørsel på baggrund af www.statistikbanken.dk/deta151
Flere julegaver til kæledyrene end sidste år
Detailomsætningen hos i dyrehandlere, hvor man fx køber legetøj og mad til dyr samt mindre kæledyr som fisk og firben, er steget støt i år. Overordnet set klarer dyrehandlerne sig godt i november, men i år har de ligget 20,7 pct. over gennemsnittet for de seneste fem år (2018-2022) og 1,6 pct. højere end sidste år.
”Også handlen med forbrugerelektronik har klaret sig godt i forhold til de seneste fem år. I disse forretninger, der bl.a. sælger computere, radio og tv, ligger handlen i november i år 22,6 pct. over gennemsnittet for de seneste fem år og 7,0 pct. højere end handlen i november sidste år. Tilbudsevents som Black Friday og Cyber Monday kan formentlig have en effekt på det stigende salg af forbrugerelektronik i november,” forklarer Kari Anne Janisse Arildsen.
Det hører også med til historien, at opdelingen i detailomsætningsindekset er baseret på virksomhedernes brancher og ikke detaljerede oplysninger om, hvilke varer de har solgt. Det betyder fx, at virksomheder, der ligger i branchen for salg af elektriske husholdningsapparater, men som også sælger computere og tv, i de fleste tilfælde vil indgå i branchen elektriske husholdningsapparater med hele deres omsætning.
Udviklingen i detailomsætningen for udvalgte branchegrupper, november 2022 til november 2023

Kilde: Særkørsel på baggrund af www.statistikbanken.dk/deta151
Sko og bøger handles ikke i god tid
Til gengæld er der i mindre grad indkøbt legetøj, sko og bøger i den tidlige julehandel i november i år. Sammenlignet med gennemsnittet de seneste fem år har disse brancher klaret sig dårligst i år. I november i år ligger de både under det gennemsnitlige niveau i 2015 og det gennemsnitlige salg i november de seneste fem år.
”Data for detailhandlen i november 2023 tyder på, at der i lidt mindre grad blev købt sko, bøger, spil og legetøj end i de seneste fem år. Vi ser dog her udelukkende på forretninger, hvis salg primært foregår i fysiske butikker, og der er tale om varer, som også i stor stil købes i online butikker,” siger Kari Anne Janisse Arildsen.
Kigger man på handlen i december sidste år kan man desuden se, at detailomsætningen i skoforretninger, tøjbutikker og boghandlere steg betydeligt i denne måned.
Detailomsætningsindekset for december 2023 bliver offentliggjort d. 26. januar 2024.
Nøgleord
Kontakter
Har du spørgsmål til tallene i artiklen, er du velkommen til at kontakte Kari Anne Janisse Arildsen på tlf. 39 17 36 09 eller kjs@dst.dk.
Danmarks Statistik
Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik. Vores opgave er at indsamle, bearbejde og offentliggøre statistiske oplysninger om det danske samfund.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Statistik
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Statistik
Stort fald i antal dieselbiler der ikke lever op til miljøzonekravene6.2.2025 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Antallet af dieselbiler, der ikke lever op til miljøzonekrav, er faldet med en tredjedel på et år. Det er især i de store byer, hvor miljøzonerne ligger, at der har været markante fald.
Kvinder på krisecentre har i større grad grundskolen som højeste uddannelse28.1.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Kvinder, der var på et krisecenter i løbet af årene 2017-2023, havde i større grad end resten af befolkningen højest fuldført grundskolen. Det viser en ny analyse, som også beskriver en række andre ligheder og forskelle mellem kvinder, der har været på et krisecenter, og øvrige kvinder.
80 pct. færre juleindbrud end for ti år siden20.12.2024 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Antallet af anmeldte indbrud i beboelser over juledagene lå sidste år på et rekordlavt niveau. I 2023 blev der begået 362 indbrud i juledagene mod 1.776 for ti år siden, svarende til et fald på 80 pct. Tre ud af ti af indbruddene i juledagene fandt sted den 24. december.
Vi købte for rekordmange penge i detailhandlen i julen 202316.12.2024 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Sidste år blev der lagt 38,5 mia. kr. i den danske detailhandel i december, som hvert år er den måned, hvor omsætningen topper. Det var især boghandlere, legetøjsforretninger og butikker, der sælger køkkenudstyr, der havde travlt i julen 2023.
Fald i anmeldte voldsforbrydelser og seksualforbrydelser13.12.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Politiet modtog 6 pct. færre anmeldelser om voldsforbrydelser i 2023 og 1 pct. færre anmeldelser om seksualforbrydelser. Dog blev der samlet set anmeldt 3 pct. flere straffelovsovertrædelser i 2023, og det var især anmeldelser i kategorien ejendomsforbrydelser, så som butikstyveri og cykeltyveri, der steg.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum