Landmænd og frivillige har sikret mere end 1 million gåture i 2023
Det viser en ny opgørelse fra SPOR, der er 350 trampestier over hele landet skabt i samarbejde mellem private lodsejere og frivillige kræfter. Formålet er at skabe adgang til oplevelser i naturen for alle.
Kalk Kaminoen, Skudestien og Egtvedpigens Grav. Det er bare tre ud af 350 stier fordelt på 1.500 km over hele Danmark, som partnerskabet SPOR har etableret.
SPOR, der er trampestier skabt i samarbejde mellem private lodsejere og frivillige kræfter, tilbyder alle mulighed for at få motion, frisk luft og nye naturoplevelser.
Og danskerne tager gerne vandrestøvlerne på og begiver sig ud på nye stier. Nye tal fra SPOR viser, at de 350 stier tilsammen har haft mere end 1 mio. besøgende i 2023.
SPOR har eksisteret siden 1997 og er støttet af Nordea-fonden, Landbrugslotteriet og Landbrug & Fødevarer.
Hos sidstnævnte organisation glæder viceformand Lone Andersen sig over, at så mange danskerne benytter sig af sporene.
-Det er dejligt, at mange kan få en god naturoplevelse og mulighed for at opleve sider af den danske natur, som ellers ikke er tilgængelig for offentligheden, og hvor landmænd og andre lodsejere stiller jord til rådighed. Derudover ved vi, hvor sundt det er for krop og sjæl at gå i naturen. Naturen er for alle og med SPOR arbejder vi kontinuerligt på, at give endnu flere danskere adgang til nye naturoplevelser, siger hun.
En af de nyeste Spor er Skudestien i Tornby, som H.K.H. Kronprinsesse Mary indviede i august 2023. Skudestien er det fjerde SPOR i Tornby, og på denne nye rute kommer de vandrende forbi historiske fortidsminder, smuk natur og en gammel købmandsgård.
Et af de mest populære i 2023 er Kalk Kaminoen, der er en ca. 30 km lang vandrerute, som fra går fra Stoholm, via Kongenshus Hede til Skelhøje syd for Viborg.
Stierne i SPOR er skabt af frivillige ildsjæle og bliver lavet på baggrund af frivillige aftaler med lodsejere om at tillade vandrestier på deres jord. Det vil typisk være frivillige kræfter, som vedligeholder stierne og sørger for at deres lokalområde har adgang til oplevelser i naturen.
SPOR arbejder for at fremme dialogen mellem brugerne af sporet og lodsejerne. De markerede spor er med til at give brugerne nye oplevelser, øge kendskabet til naturen og skabe interesse og forståelse for alt det man kan i naturen.
Ruterne under SPOR kan være alt fra korte forbindelsesstier til lange vandrerute og der er lidt for en hver smag – alle ruterne kan findes på spor.dk
Om Landbrug & Fødevarer
Landbrug & Fødevarer varetager fælles opgaver og erhvervsmæssige interesser for danske landmænd og fødevarevirksomheder
Følg pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
L&F: Positivt med en ulvehandlingsplan – men vi er ikke i mål endnu28.4.2025 14:30:51 CEST | Pressemeddelelse
Jeppe Bruus har netop fremlagt en ulvehandlingsplan, der blandt andet ændrer definitionen af en problemulv, så det bliver nemmere at regulere ulven i efter angreb bag ulvesikrede hegn. Det er positivt, at der kommer politisk handling, men Landbrug & Fødevarer ønsker, at der sættes hårdere ind over for ulve, når det kommer til forebyggende regulering.
Kantineprisen 2025: De tre nominerede kantiner er nu fundet24.4.2025 12:28:31 CEST | Pressemeddelelse
De tre nominerede til Kantineprisen 2025 er Normal A/S, Hedensted, TitanHus, København N og Søstrene Grene Import A/S, Aarhus I løbet af foråret vil juryen besøge kantinerne for at opleve deres daglige praksis og vurdere, hvordan ambitioner omsættes til smagfulde måltider.
Stor juridisk sejr er officielt i hus: Aabenraa Kommune anker ikke erstatningssag om Tinglev Mose24.4.2025 06:06:00 CEST | Pressemeddelelse
Økonomiudvalget i Aabenraa Kommune har besluttet ikke at anke afgørelse til landsretten om erstatning til to lodsejere efter et naturgenopretningsprojekt i Tinglev Mose. En stor og vigtig sejr for landmændenes retsstilling lyder det fra Landbrug & Fødevarer.
Kongen på eksportfremstød i Japan med fokus på danske fødevarer23.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med bagagen fuld af innovative løsninger, bæredygtige produkter og fødevarer i verdensklasse, er Landbrug & Fødevarer i denne uge på eksportfremstød til Japan. Med deltagelse af en række danske landbrugs- og fødevarevirksomheder og producenter samt H.M. Kong Frederik, der samtidig er på tiltrædelsesbesøg i Japan, sætter delegationen fokus på at styrke den danske fødevareeksport til et marked, hvor potentialet er stort.
Økologi hitter igen: 2024 tangerer rekordsalg i detailhandlen22.4.2025 09:07:17 CEST | Pressemeddelelse
Trods stigning i økologisalget på 3 pct. til 16,0 milliarder kr. i 2024 er der fortsat behov for øget fokus på økologiudvikling mener Landbrug & Fødevarer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum