Fritidsjobkonsulentens råd til onboarding af unge

Lav altid en konkret og letforståelig plan for fritidsjobberens opstart i virksomheden. Det er det første råd, fritidsjobkonsulent Lise Hjorth Hansen giver til de virksomheder i Viborg Kommune, der påtænker at ansætte en eller flere unge under 18 år i et fritidsjob.

”Med en god plan undgår virksomheden, at den unge står og træder sig selv over tæerne den første dag. Det sker heldigvis sjældent. Jeg oplever faktisk, at langt de fleste virksomheder har en fornuftig plan for, hvordan den unge kommer i gang,” siger hun.

Ifølge Lise Hjorth Hansen er det vigtigt, at virksomheden fra dag ét lægger fløjlshandskerne på hylden.

”Man skal naturligvis være venlig, men det er også en god idé at sætte nogle faste rammer op fra starten af ansættelsesforholdet. Det skader ikke at være tydelig i sin kommunikation.”

Hun oplever, at virksomheder, der ansætter fritidsjobbere for første gang, lige skal bruge lidt tid på at finde den rette balance.

”Virksomheden kan måske godt have en tendens til at blive ’lidt for sød’ og tage for mange hensyn i starten. Men det fører altså ikke til noget godt – hverken for virksomheden eller den unge. Så det er enormt vigtigt at være tydelig og konkret.”

Gode følvagter

Flere og flere virksomheder er efterhånden vant til at have unge ansat, og ifølge Lise Hjorth Hansen er de gode til at indrette arbejdspladsen på en fleksibel måde, der sikrer, at de unge hurtigt trives.

”Jeg lægger først og fremmest mærke til, at virksomhederne afsætter ressourcer til at agere følvagt de første dage og følge de unge sikkert rundt i virksomheden. Og så er de fleste også gode til at afstemme forventningerne til samarbejdet, så de unge ikke er i tvivl om, hvad der forventes af dem.”

En af de udfordringer, virksomhederne støder på, er den store forskel på skole- og arbejdsidentitet. Et arbejdsfællesskab adskiller sig i dag på mange måder fra de fællesskaber, de unge kender fra skolen.

”Alt det, vi andre tager for givet, når vi går på arbejde, skal de unge først til at lære og vænne sig til. Du kan sige, at virksomhedens opgave er at omskole de unge fra at have en uddannelsesidentitet til at have en arbejdsidentitet. Det kan godt være en ret stor opgave, da unge i dag er forskellige og kommer fra mange forskellige ungdomskulturer,” forklarer Lise Hjorth Hansen.

Kommunikation er nøgleordet

Virksomheden kan godt blive udsat for, at unge, der starter i deres første fritidsjob, er nervøse for at spørge ind til det, de ikke forstår.

”Her er det virksomhedens opgave løbende at følge op på, om de unge rent faktisk forstår, hvad der bliver sagt. God kommunikation er afgørende, hvis virksomheden skal få det bedste ud af de unge. Virksomheden skal være nysgerrig og turde at spørge ind til, hvor unge selv mener at have kompetencer.”

Ifølge Lise Hjorth Hansen findes der ikke rigtige eller forkerte spørgsmål. Det er vigtigere at turde stille spørgsmålene, være oprigtig og afsætte tilstrækkelig med tid til at opbygge relationen.

”Når kommunikationen fungerer, er det også lettere at være klar i mælet, når virksomheden skal tydeliggøre, at de unges opgaver har en værdi for virksomheden - og at det derfor er vigtigt, at de unge møder op på jobbet. Mange unge kommer jo fra en skolekontekst, hvor elastikken i forhold til fravær er noget lavere, inden der bliver sagt farvel og tak.”

Husk at give plads til rummelighed

Nutidens unge er – som mange andre aldersgrupper – meget forskellige. Nogle af dem har også forskellige udfordringer af enten social, psykisk eller fysisk karakter.

”Derfor kan virksomheden sagtens møde unge, der brug for ekstra opmærksomhed eller en håndsrækning i den første tid på jobbet. Der er også nogen, der kommer til at lave fejl. Så hvis man gerne vil fastholde de unge i jobbet i længere tid, er det vigtigt at være lidt ’large’ i begyndelsen af ansættelsen.”

Her handler det igen om kommunikation – og om at være nysgerrig, mener Lise Hjorth Hansen.

”Virksomheden skal lægge berøringsangsten på hylden. Så stil endelig spørgsmål og vær klar til at følge op.”