Fritidsjobkonsulentens råd til onboarding af unge
Hvad skal en virksomhed gøre for at sikre, at unge fritidsjobbere får en god start på arbejdslivet? Det giver Lise Hjorth Hansen, fritidsjobskonsulent i Viborg Kommune, sine bud på i denne artikel.
Lav altid en konkret og letforståelig plan for fritidsjobberens opstart i virksomheden. Det er det første råd, fritidsjobkonsulent Lise Hjorth Hansen giver til de virksomheder i Viborg Kommune, der påtænker at ansætte en eller flere unge under 18 år i et fritidsjob.
”Med en god plan undgår virksomheden, at den unge står og træder sig selv over tæerne den første dag. Det sker heldigvis sjældent. Jeg oplever faktisk, at langt de fleste virksomheder har en fornuftig plan for, hvordan den unge kommer i gang,” siger hun.
Ifølge Lise Hjorth Hansen er det vigtigt, at virksomheden fra dag ét lægger fløjlshandskerne på hylden.
”Man skal naturligvis være venlig, men det er også en god idé at sætte nogle faste rammer op fra starten af ansættelsesforholdet. Det skader ikke at være tydelig i sin kommunikation.”
Hun oplever, at virksomheder, der ansætter fritidsjobbere for første gang, lige skal bruge lidt tid på at finde den rette balance.
”Virksomheden kan måske godt have en tendens til at blive ’lidt for sød’ og tage for mange hensyn i starten. Men det fører altså ikke til noget godt – hverken for virksomheden eller den unge. Så det er enormt vigtigt at være tydelig og konkret.”
Gode følvagter
Flere og flere virksomheder er efterhånden vant til at have unge ansat, og ifølge Lise Hjorth Hansen er de gode til at indrette arbejdspladsen på en fleksibel måde, der sikrer, at de unge hurtigt trives.
”Jeg lægger først og fremmest mærke til, at virksomhederne afsætter ressourcer til at agere følvagt de første dage og følge de unge sikkert rundt i virksomheden. Og så er de fleste også gode til at afstemme forventningerne til samarbejdet, så de unge ikke er i tvivl om, hvad der forventes af dem.”
En af de udfordringer, virksomhederne støder på, er den store forskel på skole- og arbejdsidentitet. Et arbejdsfællesskab adskiller sig i dag på mange måder fra de fællesskaber, de unge kender fra skolen.
”Alt det, vi andre tager for givet, når vi går på arbejde, skal de unge først til at lære og vænne sig til. Du kan sige, at virksomhedens opgave er at omskole de unge fra at have en uddannelsesidentitet til at have en arbejdsidentitet. Det kan godt være en ret stor opgave, da unge i dag er forskellige og kommer fra mange forskellige ungdomskulturer,” forklarer Lise Hjorth Hansen.
Kommunikation er nøgleordet
Virksomheden kan godt blive udsat for, at unge, der starter i deres første fritidsjob, er nervøse for at spørge ind til det, de ikke forstår.
”Her er det virksomhedens opgave løbende at følge op på, om de unge rent faktisk forstår, hvad der bliver sagt. God kommunikation er afgørende, hvis virksomheden skal få det bedste ud af de unge. Virksomheden skal være nysgerrig og turde at spørge ind til, hvor unge selv mener at have kompetencer.”
Ifølge Lise Hjorth Hansen findes der ikke rigtige eller forkerte spørgsmål. Det er vigtigere at turde stille spørgsmålene, være oprigtig og afsætte tilstrækkelig med tid til at opbygge relationen.
”Når kommunikationen fungerer, er det også lettere at være klar i mælet, når virksomheden skal tydeliggøre, at de unges opgaver har en værdi for virksomheden - og at det derfor er vigtigt, at de unge møder op på jobbet. Mange unge kommer jo fra en skolekontekst, hvor elastikken i forhold til fravær er noget lavere, inden der bliver sagt farvel og tak.”
Husk at give plads til rummelighed
Nutidens unge er – som mange andre aldersgrupper – meget forskellige. Nogle af dem har også forskellige udfordringer af enten social, psykisk eller fysisk karakter.
”Derfor kan virksomheden sagtens møde unge, der brug for ekstra opmærksomhed eller en håndsrækning i den første tid på jobbet. Der er også nogen, der kommer til at lave fejl. Så hvis man gerne vil fastholde de unge i jobbet i længere tid, er det vigtigt at være lidt ’large’ i begyndelsen af ansættelsen.”
Her handler det igen om kommunikation – og om at være nysgerrig, mener Lise Hjorth Hansen.
”Virksomheden skal lægge berøringsangsten på hylden. Så stil endelig spørgsmål og vær klar til at følge op.”
Nøgleord
Kontakter
Dorthe LundhPresseansvarlig
Tlf:4016 3101dol@cabiweb.dkwww.cabiweb.dkBilleder
Om Cabi
Cabi er et landsdækkende non-profit videnshus, som arbejder målrettet for et socialt ansvarligt arbejdsmarked, hvor mennesker og virksomheder lykkes. Det gør vi ved at stille brugbar viden og operationelle værktøjer til rådighed for alle, der ønsker at fremme:
- udsatte menneskers muligheder for job og uddannelse
- udsatte medarbejderes muligheder for at blive i deres job
- trivsel og forebyggelse af nedslidning på arbejdsmarkedet.
Hvert år siden 2002 har Cabi også uddelt CSR People Prize til socialt ansvarlige virksomheder.
Udsatte unge, S'et i ESG og trivsel
Cabi bidrager til at udvikle den danske beskæftigelsesindsats, og vores mål er, at endnu flere virksomheder tager socialt ansvar. Derfor stiller vi os til rådighed for at formidle gode erfaringer, eksempler, tal og metoder til pressen for at nuancere og øge den offentlige debat om det rummelige arbejdsmarked.
Det er fx inden for temaer som:
Følg pressemeddelelser fra Cabi
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cabi
Ny finansiering sikrer, at flere udsatte ledige kommer i job4.12.2024 10:05:13 CET | Pressemeddelelse
I 11. time af finanslovsforhandlingerne for 2025 kom Cabi tilbage på finansloven. Dermed kan Cabi fortsætte sit nuværende arbejde for, at flere virksomheder lykkes med at ansætte og fastholde udsatte i job – og det endda med fornyet styrke. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har nemlig besluttet at investere 88 millioner kr. i en ny treårig landsdækkende indsats. Indsatsen består af en stærk partnerkreds med Cabi i spidsen og skal understøtte, at flere virksomheder bliver socialt bæredygtige.
Her er vinderne af CSR People Prize 202414.11.2024 17:30:04 CET | Pressemeddelelse
Vinderne af årets udgave af CSR People Prize 2024 er fundet. Der blev i alt uddelt fire priser til fire virksomheder, der på hver deres måde har gjort en ekstra stor indsats for mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet
ProfilService i Brøndby vinder national CSR-pris – gør en kæmpe forskel for udsatte ledige14.11.2024 17:23:36 CET | Pressemeddelelse
ProfilService vinder CSR People Prize 2024 for deres systematiske arbejde med at ansætte udsatte ledige. Via innovative tiltag og investeringer er ProfilService lykkedes med at finde medarbejdere blandt ledige, der ellers ville have haft svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet.
Stifter af Gjørtler Ejendomme modtager ildsjælepris14.11.2024 15:57:30 CET | Pressemeddelelse
Thomas Gjørtler, stifter af Gjørtler Ejendomme i Viborg, modtager ildsjælepris ved uddelingen af CSR People Prize 2024. Han får prisen for sit personlige og ekstraordinære arbejde for at give nogle af samfundets mest udsatte en chance på arbejdsmarkedet.
GladTeknik vinder national CSR-pris for at gøre en forskel for unge med diagnoser14.11.2024 15:55:41 CET | Pressemeddelelse
GladTeknik A/S fra Hvidovre vinder af CSR People Prize 2024. Virksomheden har formået at skabe de bedste rammer til, at neurodivergente medarbejdere kan bruge deres superkræfter fuldt ud. Hele 80 % af GladTekniks ansatte har en eller flere diagnoser – inklusiv stifteren selv.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum