Løsning for ombytning af frimærker på plads
PostNord har sikret en løsning, der betyder, at frimærker fra 2022 og 2023, i en begrænset periode, kan ombyttes i det nye år.
Den nye postlov, der blev vedtaget d. 30. november i Folketinget, medfører flere markante ændringer, herunder, at frimærker ikke længere er momsfritaget. I forlængelse af lovvedtagelsen har der været forskellige opfattelser af, hvorvidt eksisterende frimærker, solgt uden moms, fortsat ville kunne benyttes på nationale breve fra årsskiftet.
PostNord har senest d. 12. december fået genbekræftet af Skatteministeriet, at de eksisterende frimærker ikke kan benyttes på nationale breve, på grund af reglerne om opgørelse af den momspligtige omsætning. PostNord har løbende afsøgt alternative muligheder for at sikre, at danskernes eksisterende frimærker fortsat kunne bruges nationalt.
Derfor implementerer PostNord nu en midlertidig ordning, hvor danskerne kan ombytte deres frimærker købt i 2022 og 2023, til de nye postmærker, som kan bruges fra årsskiftet.
”I PostNord har vi været meget optaget af, at de frimærker, danskerne allerede har liggende derhjemme, ikke skulle gå tabt efter den nye postlov blev vedtaget i Folketinget. Vi havde gerne set, at man kunne finde en løsning, der gjorde, at frimærkerne fortsat kunne bruges, som i dag, men dette har ikke været muligt. Derfor er vi glade for, at vi nu har fundet en løsning, der gør, at danskerne får mulighed for at ombytte de seneste års indkøb af frimærker, til nye postmærker,” siger Andreas Brethvad, Pressechef i PostNord.
Med ombytningsordningen bliver det muligt for private og erhvervsdrivende at ombytte frimærker på 12 og 36 kr., samt tillægsmærker, der er købt i 2022 og 2023 til nye postmærker, mod et gebyr. Ordningen løber fra d. 8. januar til d. 30. juni 2024. Ombytningen gælder for frimærker til en samlet værdi af mindst 120 kr. Den nærmere proces vil fremgå på www.postnord.dk.
Alle frimærker, købt inden 2024, kan fortsat anvendes til internationale breve.
Kontakter
PostNords Presseafdeling
Tlf:70101300presse@postnord.comBilleder
Følg pressemeddelelser fra PostNord Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PostNord Danmark
Gør plads til den næste: Hent din pakke i PostNord Pakkeboks indenfor 24 timer og vind et SuperGavekort9.12.2024 09:36:29 CET | Pressemeddelelse
PostNord udlodder et SuperGavekort på 500 kroner hver eneste dag frem mod jul til heldige vindere blandt de særligt hurtige.
Næste år bliver det billigere for dig at sende pakker med PostNord6.12.2024 09:45:47 CET | Pressemeddelelse
Prisen på pakker fra privatpersoner falder med 18 procent.
PostNord gentager succes: Konkurrence i hele landet skal mindske juletravlhed i de danske pakkeshops27.11.2024 16:05:25 CET | Pressemeddelelse
Black Friday og juleindkøb betyder tætpakkede pakkeshops landet over. PostNord opfordrer derfor danskerne til at hente deres PostNord-pakker inden for 24 timer og derved deltage i konkurrencen om et gavekort på 2.500 kroner.
PostNord advarer: Svindlere udnytter Black Friday til at narre danskerne23.11.2024 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danskerne elsker at handle på nettet, og med Black Friday og julen lige om hjørnet, følger en markant stigning i online shopping, pakkeleveringer og desværre også digital svindel.
PostNords helte skal hyldes: Nominér dit bud22.11.2024 16:15:00 CET | Pressemeddelelse
I anledning af PostNords 400-års jubilæum kan danskerne nu være med til at hylde PostNords helte. PostNord opfordrer alle til at dele deres gode oplevelser for at give et ekstra skulderklap til landets post- og pakkebude.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum