Flere midtjyder skal op på cyklen
Regionsrådet fortsætter samarbejde med ti østjyske kommuner om supercykelstier.

Cykler larmer som bekendt ikke og bruger nul benzin. Til gengæld kan de være en effektiv måde at komme frem på, og hvis rammerne er rigtige, kommer de tohjulede til at spille en afgørende rolle i indretningen af fremtidens mobilitet. Det er på den baggrund, at Region Midtjylland deltager i samarbejdet om det østjyske Supercykelstisekretariat, der blev etableret i 2020. Regionsrådet har netop bevilget 2,1 mio. kroner fra den økonomiske ramme til kollektiv trafik til en fortsættelse af samarbejdet.
- I forhold til både CO2-udledning og sundhed er der kun gode ting at sige om at cykle, og så ved vi, at næsten halvdelen af befolkningen i Region Midtjylland har under 10 kilometer til arbejde. Derfor giver det rigtig god mening at se på, hvordan cyklen for flere kan blive et attraktivt valg enten til hele eller dele af den daglige transport. Fx ved at tage cyklen til en station, hvor man så skifter til bus eller tog. Det arbejde er man kommet godt i gang med, og det giver rigtig god mening at fortsætte, siger regionsrådsformand Anders Kühnau (S).
Flere skal kunne cykle
I løbet af samarbejdets første periode er mulighederne for supercykelstier blevet kortlagt, og der er bl.a. etableret Supercykelsti fra Aarhus C til knudepunktet Klokhøjen, hvor letbanen har stoppested samt mellem Horsens og Hedensted.
- Jeg ser frem til, at der i den kommende periode skal der etableres flere nye ruter, og der dermed bliver skabt gode rammer for at tænke cyklerne endnu mere ind i arbejdet med at udvikle fremtidens mobilitet i regionen. Jeg håber også, at det på sigt bliver muligt at udvide samarbejdet til hele regionen, siger Anders Kühnau.
Cykler og samkørsel får os frem i fremtiden
Region Midtjylland samarbejder bredt om at sikre god mobilitet i fremtiden. Herunder en fremtidssikret kollektiv trafik, hvor busser og tog tænkes sammen med andre transportmuligheder. Herunder løbehjul, samkørsel, delebiler og ikke mindst cykler.
Det arbejde foregår i en række projekter, ligesom regionen har nedsat et regionalpolitisk forum om mobilitet, hvor en bredt sammensat gruppe af aktører udvikler anbefalinger, som kommer til at indgå i den regionale udviklingsstrategi.
Læs mere om det regionale arbejde med kollektiv trafik – og se analyse af midtjydernes mobilitet: https://www.ru.rm.dk/om-os/strategi/ny-udviklingsstrategi/mobilitet/
Hvad er en supercykelsti?
- En supercykelsti er en cykelrute, der prioriterer, at cyklisten kommer hurtigt og sikkert frem. Ruterne er tydeligt skiltet og skal leve op til en række kvalitetsmål i forhold til: fremkommelighed, sikkerhed og Komfort.
- Supercykelstisamarbejdet blev etableret i 2020. Samarbejdet består af Region
- Midtjylland og Favrskov, Hedensted, Horsens, Norddjurs, Odder, Randers, Skanderborg, Silkeborg, Syddjurs, og Aarhus Kommuner.
- Supercykelstisamarbejdet understøtter mere cykling i Region Midtjylland ved at
- samarbejde om at understøtte og facilitere tilblivelsen af et sammenhængende net af
- supercykelstier på tværs af kommunegrænserne.
Kontakter
Kontaktoplysninger på medlemmer af regionsrådet
Regionsrådets 41 medlemmer er valgt for 1. januar 2022 til 31. december 2025. Alle har egen side med oplysninger om politikeren.
Anders Kühnau (A)Regionsrådsformand i Region MidtjyllandKontakt via pressevagten tlf. 7841 0666
Formand for Danske Regioner
Pressevagten(Hverdage kl. 6-18, weekender kl. 8-16. Helligdage lukket. Bemærk, at der ikke kan sendes SMS'er til nummeret)
Tlf:7841 0666presse@rm.dklink.rm.dk/PressevagterHospitalerOm Region Midtjylland
Region Midtjylland er en politisk styret, administrativ enhed, der har tre hovedopgaver inden for velfærd og udvikling: Sundhed og hospitaler, specialiserede tilbud til socialt udsatte og handicappede.
Regional Udvikling søger gennem konkrete regionale opgaver, ekspertiser og partnerskaber at skabe gode, fremtidssikrede løsninger og sikre, at Region Midtjylland er en attraktiv og bæredygtig region for alle.
Følg pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Nyt samarbejde løfter erhvervsuddannelserne i Region Midtjylland30.6.2025 12:56:29 CEST | Pressemeddelelse
Med en ny fælles satsning vil erhvervsskolerne i Region Midtjylland løfte medarbejdernes kompetencer, fremme samarbejde og fællesskaber og sikre flere faglærte til fremtidens arbejdsmarked.
Regionsråd afsætter 130 mio. kr. til at bygge ny sterilcentral til Regionshospitalet Horsens25.6.2025 15:59:48 CEST | Pressemeddelelse
Den nye sterilcentral skal bygges bæredygtigt og indrettes med automatiske løsninger, der bl.a. skåner medarbejderne for tunge løft
Mere sammenhæng i behandling af fysisk og psykisk sygdom på vej25.6.2025 15:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Region Midtjylland tager vigtigt skridt i arbejdet for at skabe mere sammenhængende behandlingsforløb – uanset om det gør ondt i kroppen, psyken eller begge dele.
Stor international interesse for velfærdsteknologi og relationel velfærd17.6.2025 15:13:13 CEST | Pressemeddelelse
Søndag den 22. juni og fire dage frem er Aarhus og Region Midtjylland værter ved den internationale konference The European Social Services Conference ’Where care meets Tech’. Konferencen afholdes i samarbejde med Visit Aarhus, Ældreministeriet og Social- og Boligministeriet og leder op til Danmarks formandskab i EU.
Region og universitet styrker samarbejde17.6.2025 09:50:05 CEST | Pressemeddelelse
Ny aftale mellem Region Midtjylland og Aarhus Universitet sætter fokus på sundhed, kunstig intelligens og kompetenceudvikling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum